Deltagerfeltet er skåret ned fra 35 biler. De ‘grønne’ dominerer: Tre elbiler og tre hybrider er i finalen om at blive Årets Bil i Europa.
Sidste år var det luksus-elbilen Jaguar I-Pace, der vandt titlen som Årets Bil i Europa. Det kan også meget vel blive en elbil, der kører med 2020-sejren i ’European Car of the Year’ (ECOTY), som kåringen officielt hedder.
60 jurymedlemmer fra 23 lande har nu skåret feltet på 35 biler ned til syv finalister. Den endelige vinder kåres den 2. marts 2020.
Det er et ’grønt’ finalefelt, påpeger juryens danske medlem Søren W. Rasmussen fra FDM:
Porsche Taycan og Tesla Model 3 er udelukkende helt elektriske, mens Peugeot 208 blandt flere versioner fås rent elektrisk.
Dertil kommer, at Ford Puma, Renault Clio og Toyota Corolla findes eller kommer i forskellige hybridversioner. Altså alt i alt seks ud af syv biler med elmotor ombord.
Tre af finalisterne er også i finalen om en anden prestigefuld titel, Årets Bil i Danmark 2020, hvor vinderen kåres i morgen d. 27. november. Hvilkenbils redaktør Jens Velling er med i dommerpanelet her.
Test i Tannis og Paris
Det er Tesla Model 3, den nye Peugeot 208 og BMW 1-serie.
”Modsat kåringen af Årets Bil i Danmark, der sædvanligvis skæver meget til de afgiftspålagte danske bilpriser, skejer den europæiske jury lidt mere ud. Det giver plads til en bil som luksus-elbilen Porsche Taycan, der er uden for de fleste danske bilkøberes økonomiske formåen,” forklarer Jens Velling.
Bag titlen ’European Car of the Year’ står en række europæiske bilblade og bilklubber. En særlig dansk vinkel er, at en del af testarbejdet altid foregår i Tannis, en lille by på den jyske nordkyst mellem Hirtshals og Skagen.
Inden den endelige afstemning om vinderbilen finder sted, skal de syv finalister testes intensivt, hvilket blandt andet sker ved en fælleseuropæisk test ved testanlægget Mortefontaine ved Paris.
FAKTA: Syv finalister til Årets Bil i Europa 2020
• BMW 1-serie
• Ford Puma
• Peugeot 208
• Porsche Taycan
• Renault Clio
• Tesla Model 3
• Toyota Corolla
Kilde: ECOTY/FDM
The post Syv biler vil være Årets Bil i Europa appeared first on Hvilkenbil.dk.