Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

TEST: Talisman – flydende fransk med mislyde

$
0
0

BILTEST: Renault Talisman byder på velskabt design og god plads. Teknisk virker den som en forstørret Megane og ender dermed i det brede midterfelt i firmaklassen.

Hvilken bil?
Talisman er Renaults seneste forsøg på at gøre comeback i den store mellemklasse, der bløder markedsandele til moderigtige crossovers. De franske bilmærker er særligt ramt. Ikke mindst Renault, der med forgængeren Laguna lidt for ofte har befundet sig i bunden af kvalitetsundersøgelser. Men nu er navnet skiftet og teknikken fornyet: Talisman står på samme platform som Renault Espace samt alliancepartneren Nissan Qashqai og lokker bl.a. med avanceret firehjulsstyring på topudgaverne. Her tester vi billigste version som stationcar, Talisman Sport Tourer, med Renaults fine 1,5 liters diesel med 110 hk og Zen-udstyr til 380.000 kr. inkl. levering.

Vidste du at?
Symbolikken i navneskiftet er umulig at overse:

Mens navnet Laguna blev slidt op af massive kvalitetsproblemer, er en Talisman en amulet, der bringer held og beskytter mod det onde. Begge dele får Renault brug for, hvis Talisman både skal generobre tabt terræn i firmaklassen og endeligt jage forgængernes sejlivede kvalitets-spøgelser ud af fabrikken hjemme i Douai.

Som ‘ghostbusters’ har Renault hyret eksperter i samlekvalitet fra Mercedes. Vi håber ikke, konsulentbistanden har været dyr, for på ét punkt har tyskerne i hvert fald ikke leveret varen. Det vender vi tilbage til.

Hvordan er førerpladsen?
Udmærket. Førersædet kunne støtte bedre under lårene og rattet kan ikke justeres langt nok ned, men ellers er forholdet mellem rat, sæde og pedaler langt fra tidligere franske bilers ‘gorilla-syndrom’. Indbygget massage i sædet er standard og ægte luksus. En syv-tommers trykfølsom skærm med navigation følger med billigste Zen-udstyr og fungerer fint efter lidt tilvænning. Faktisk er digitalt speedometer og omdrejningstæller flankeret af analoge målere for kølevand og tankindhold det mest avantgarde ved Talismans nøgterne førerplads. Her er endda noget så ufransk som to brugbare kopholdere. Merci - de har været savnet.

Hvordan opleves kabinen?
Så er vi tilbage ved de tyske kvalitetskonsulenter, der vist har taget nogle lange kaffepauser. Vi har kørt to forskellige Talisman og begge led af samme skavank; et væld af forskellige raslelyde fra dørsiderne, instrumentpanelet, midterkonsollen og gearstangen. Ret frustrerende når Talisman-stuen ellers er et rart sted at opholde sig med et lavt støjniveau og masser af plads. Det sidste sørger en velvoksen akselafstand på 281 cm for – to mere end i rivalen VW Passat. Bagude er bagagerummet både stort og regulært, og du kan lægge splitbagsædet ned blot ved at hive i to håndtag. Som pakæsel fungerer Talisman lige så godt som de bedste i firmaklassen.

Er sikkerheden i orden?
Overvejende ja: Talisman slipper godt fra alle crashtests hos Euro NCAP og får kun en anmærkning for forhøjet belastning ved påkørsel fra siden. Men i vores karakterbog er der et større minus: Vejbaneassistent, skiltegenkendelse og hastighedsbegrænser er standard, men du skal betale næsten 14.000 kr. ekstra for at få en automatisk nødbremse. Med den følger en velfungerende afstandsalarm, men sådan et system skal altså være standard i en bil til næsten 400.000 kr. Trods fravær af nødbremsen scorer Talisman alle fem stjerner i NCAP-testen. Læs mere på sikkerbil.dk

Hvordan kører den?
Komfortabelt og støjsvagt – du hører mest vindsus (og førnævnte mislyde) i Talismans velisolerede kabine. Bløde fjedre sluger på bedste franske manér de fleste ujævnheder undtagen de helt skarpe, der slår igennem. Formentlig fordi Talisman som den eneste i klassen benytter en simpel halvstiv bagaksel. Sådan en compound-aksel er franskmændene verdensmestre til at få det bedste ud af i Clio og Megane, men i den store mellemklasse savner vi den sidste finesse.

Styringen er lidt verdensfjern, men i øvrigt virker Talisman relativt let og styrer – trods de bløde fjedre – næsten neutralt og overraskende fladt gennem hurtige kurver. Morsomt bliver det aldrig, men i firmaklassen overgås Talismans flair for komfort kun af Skoda Superb og Ford Mondeo.

Hvordan er motoren?
Oh la la: Blid, smidig, kultiveret og nøjsom er nogle af de ord, der trænger sig på. Renaults velkendte 1,5 liters diesel er og bliver en af de bedste små dieselmotorer på markedet. Hurtige overhalinger bliver det ikke til i den 1.500 kg tunge Talisman, men de 110 heste trækker rent og flittigt fra 1.200 til 4.500 omdrejninger. Samtidig nipper de kun til dieselolien. Vi kørte uden at anstrenge os 20,9 km/l – absolut godkendt for så stor en bil. Desværre er gearskiftet ikke på niveau med motoren. Skifteoplevelsen er upræcis og ‘plasticagtig’, og det er den unødvendigt lange gearstang bare med til at understrege.

Passer prisen?
Comme ci, comme ca som de siger i Frankrig: Umiddelbart får du en flot og veludstyret bil med lækre detaljer som massage i forsædet, navigation og p-sensorer for og bag. Omvendt skal du betale knapt 14.000 kr. ekstra for automatisk nødbremse.

På bundlinjen står, at Renault prismæssigt har placeret Talisman midt i feltet af konkurrenter, hvor der kun er ganske få private købere.

Slaget skal i stedet stå blandt firmakunderne, og her ser Talisman mere attraktiv ud med en beskatningsværdi på 292.000 kr. Til sammenligning er beskatningsværdien 316.000 kr. for en Passat og 297.000 kr. for Mondeo – begge med 120 dieselheste.

Er der alternativer?
Mange – og de bedste af dem kan også konkurrere med Talisman på prisen: VW Passat Variant 1,6 TDI med 120 hk koster 378.000 kr. med lidt mindre udstyr, Skoda Superb Combi Ambition med samme motor og mere Ambition-udstyr koster 387.000 kr., Ford Mondeo 1,5 TDCi med 120 hk og tilsvarende udstyr koster 403.000 kr., mens Mazda 6 stationcar 2,2 150 hk trumfer Talisman på både udstyr og motorkraft til 382.000 kr. Her står Talisman over for fire skrappe firmabiler, som den efter vores mening ikke for alvor kan udfordre. Til gengæld ligner Talisman en vinder sammenlignet med aldrende klassekammerater som Toyota Avensis, Opel Insignia og Hyundai i40.

KONKLUSION:
For: Komfort, plads og design.
Imod: Kvalitetsoplevelse, gearskifte, nødbremse koster ekstra.
Hvilkenbil siger:
Stjerner3
Talisman virker mere som en forstørret Megane end et ambitiøst forsøg på et comeback i firmaklassen. Plads, design, komfort og en flittig dieselmotor trækker op, men mislyde i kabinen minder lidt for meget om Renaults tidligere kvalitetsproblemer og koster den fjerde stjerne.

FAKTA: Renault Talisman Sport Tourer dCi 110 Zen

Vejl. pris, inkl. lev.: 380.000 kr. (Beskatningsværdi: 292.000 kr.)
Anslået kontantrabat:* 20.000.
Årlig ejerafgift: 2.100 kr.
Garanti (rust/mekanik): 12/2 år
Sikkerhed (Euro NCAP): 5
Antal airbags: 6
Forbrug (EU-norm): 27,0 km/l
Forbrug i test: 20,9 km/l
Længde/bredde/højde: 487/187/147 cm
Bagagerum (min/max): 572/1.681 liter
Vægt: 1.500 kg
Motor: 4 cyl., 1,5 liter, turbodiesel
Effekt: 110 hk/260 Nm
0-100 km/t: 12,2 sek
Topfart: 185 km/t

Særligt standard udstyr (Zen):
Automatisk fjernlys, hill holder, fartpilot, regnsensor, p-sensor for og bag, 7” trykfølsom skærm med navigation, 2-zone klimaanlæg, førersæde med massagefunktion, kørecomputer, multijusterbart læderrat m. varme, nøglefri betjening, 17” alufælge, splitbagsæde med fjernudløsning, LED-kørelys og for bag, bluetooth, AUX og USB-stik, radio med 8 højttalere, start-stop automatik.

Metallak: 8.900 kr. Sikkerhedspakke med automatisk nødbremse og afstandskontrol: 13.900 kr., adaptiv fartpilot (kræver sikkerhedspakke): 8.900 kr., LED-forlygter: 8.900 kr., Blindvinkel-advarsel og bakkamera: 8.900 kr. (*Anslået af hvilkenbil.dk)

Læs også test af konkurrenterne:

Mazda 6 frister i firmaklassen

Stærk diesel løfter tung Mondeo

VW Passat – lavere, lettere og mere lækker

Garvet Opel Insignia er stadig god

Høj pris hæmmer Hyundais flagskib

jensv@hvilkenbil.dk

The post TEST: Talisman – flydende fransk med mislyde appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine