Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

VW øger investering i elbiler

$
0
0

VW vil bruge 600 milliarder kroner på elbiler og batterier. Kæmpe-investeringen vil gøre VW førende på elbiler, men er også risikabel, mener flere analytikere.

Tilbage i 2017 lovede VW-koncernen at bruge 500 milliarder kroner på omstillingen fra biler med forbrændingsmotorer til elbiler. Mange penge. Nu øger VW indsatsen nok engang med et løfte om at bruge 600 milliarder kroner på opgaven.

Det er endnu flere penge – som i rigtigt mange penge. Til sammenligning har Mercedes afsat 275 milliarder kroner, Renault-Nissan-Mitsubishi alliancen 75 milliarder kroner og General Motors 52 milliarder kroner, sidstnævnte inklusive udgifter til udvikling af selvkørende biler. Dermed er VW langt foran konkurrenterne. Brancheanalytikere konkluderer da også, at VW-gruppen er kørt i stilling til at være markedsledende på elbiler i 2025, hvor mange forventer, at elbiler får deres endelige gennembrud. Det skriver branchebladet Automotive News og flere erhvervsmedier.

De samme analytikere løfter dog også en advarende pegefinger. For timing bliver helt afgørende for succes i omstillingen fra diesel- og benzin-drevne biler til elbiler. Det er fint nok at have et kæmpe arsenal af elbiler klar hos forhandlerne – men kun hvis der kommer tilsvarende mange kunder i butikken.

”Hvad sker der, hvis forbrugerne ikke er klar til elbiler. Og vil markederne i Europa, USA og Kina udvikle sig i forskellige retninger,” spørger analytikerne retorisk. Omvendt mener de også, at VW løber en ‘positiv risiko’: Alt tyder på, at lovgivningen vil hjælpe elbilerne på vej og presse biler med forbrændingsmotorer ud af markedet. Holder dét scenarie, kan VW’s enorme satsning give koncernen et afgørende forspring.

Billige batterier er nøglen
Udfordringen bliver at nedbringe prisen på batterier. Skal de tilbyde en rækkevidde på 500 kilometer per opladning, koster batteriet mindst fire gange så meget som en forbrændingsmotor. Det er den forhindring, som VW skal overvinde.

”Vi er Volkswagen, et mærke for folket. For at nedbringe prisen på elbiler, har vi brug for stordriftsfordele. Og det er en mulighed, som VW bedre kan udnytte end de fleste andre bilmærker,” siger en VW-chef, der ønsker at være anonym, til nyhedsbureauet Reuters.

Blandt de første elbiler er den Golf-store Neo, Tesla-konkurrenten ID Crozz og det elektriske ‘rugbrød’, ID Buzz (billedet). Men størstedelen af de 600 milliarder kroner går ikke nødvendigvis til at udvikle nye elbiler. I stedet skal de bruges på at opføre nye fabrikker, der skal fremstille elbiler og batterier En endnu større del vil gå til indkøb af batterier hos underleverandører.

VW’s bemærkelsesværdige satsning er en direkte udløber af dieselskandalen. I september 2015 blev VW afsløret i at have snydt med udledningerne fra mere end 10 millioner dieselbiler. Skandalen har ind til videre kostet VW 200 milliarder kroner i bøder og efterfølgende accelereret en udvikling, hvor især dieselmotorer er lagt for had, mens miljøkravene er strammet betydeligt.

Hurtig beslutning
Interessant nok afslører en håndfuld VW-chefer og bestyrelsesmedlemmer, at de meget tidligt traf en strategisk beslutning om at satse på elbiler. Det skete allerede den 10. oktober 2015 på et møde i VW-gruppens eget Rothehof Gasthaus i Wolfsburg, blot en måned efter, at dieselskandalen blev kendt i offentligheden.

”Det var en intens diskussion. Mødet var en indledende planlægning, der skulle munde ud i mere end blot at lege med tanken om elbiler. Vi spurgte os selv: Hvad er vores fremtidige vision for mærket? Alt, hvad du ser omkring (VW’s planer for, red.) elbiler, er forbundet til dette møde,” siger Jürgen Stackmann, bestyrelsesmedlem for VW, til Reuters.

Læs også: VW satser halv billion på elbiler

jensv@hvilkenbil.dk

The post VW øger investering i elbiler appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine