Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Afsløret: Her er VW T-Cross

$
0
0

VW løfter sløret for T-Cross – den kompakte crossover på Polo-basis, som vi hidtil kun har kendt som Seat Arona. T-Cross rammer Danmark til april til priser fra 200.000 kr.

Mere end et år efter at Volkswagen-koncernen lancerede deres første kompakte crossover i form af Seat Arona, er VW endelig klar med deres egen udgave. Navnet er T-Cross og selv om den til sidste møtrik deler platform og teknik med Arona, får den sin egen, VW-typiske profil.

Efter adskillige teaser-fotos løftede VW endelig sløret for den færdige bil her i aften, torsdag den 25. oktober. Det skete på et live-transmitteret show fra Amsterdam i Holland. Her kunne tilskuerne – og resten af verden – se en T-Cross i R-Line udgave, der med større hjul og flere ekslusive R-detaljer ser mere kæk ud end den standardudgave, som VW endnu ikke har vist.

Et bredt lygtebånd i fuld bredde og LED-baglygter bliver et særkende for VW T-Cross. Bilen er 11 cm højere end VW Polo, som den er baseret på.

Til gengæld ligger det fast, at basisudgaven får samme trecylindrede 1,0 liters turbobenziner med 95 hk, som vi kender fra søsterbilen Seat Arona. Med udstyr som længdejusterbart bagsæde, adaptiv fartpilot, automatisk nødbremse og sporassistent, otte tommers infotainmentskærm og LED-kørelys for og bag begynder priserne ved 200.000 kroner.

To benzinmotorer, én diesel
Næste trin hedder Life og inkluderer blandt andet det læderrat, 16-tommer alufælge, aircondition og varme i forsæderne, som du mangler i basisudgaven. På toppen finder vi Style, der bl.a. har 17-tommer fælge, sportssæder, LED-forlygter, klimaautomatik og sølvfarvede tagrælinger. R-Line design kan tilkøbes både Life og Style.

Flere kræfter bliver også en mulighed: Den trecylindrede 1,0 liter fås også med 115 hk, derefter følger 1,5 Evo-motoren med fire cylindre, 150 hk og cylinderfrakobling, mens dieselfans kan vælge en relativt beskeden 1,6 liters TDI med 95 hk. Flere af motorerne kan kobles til et syv-trins DSG-automatgear med dobbeltkobling.

Merpriserne for mere udstyr og motorkraft kender vi endnu ikke – her skal vi formentlig tæt på den danske premiere i april, før den danske importør er klar med priserne. Dog er det givet, at mens en startpris på 200.000 kroner ser attraktiv ud, kan man også relativt let komme til at betale op mod 300.000 kroner for en velydstyret T-Cross. Dermed kommer den Polo-baserede crossover overraskende tæt på den sin Golf-baserede storebror T-Roc, der er født med mindst 115 hk og altid har aircondition.

Et nyt rat med blødere former er med til at adskille T-Cross fra Polo. Otte-tommers skærm bliver standard, mens aircondition først er med i næste udstyrstrin, Life.

11 cm højere end Polo
T-Cross bliver angiveligt noget mere rummelig end den i forvejen godt udhulede Polo. Ikke så meget fordi T-Cross med sine 411 cm er fem cm længere end Polo, men fordi man på typisk SUV-vis sidder højere og mere opret i den 11 cm højere T-Cross.

Bagagerummet er også større med plads til mellem 385 og 455 liter. Volumen er bestemt af, om bagsædet er skubbet 14 cm frem eller tilbage. Lægger du bagsæderne ned, får du et plant gulv og plads til hele 1.281 pakkenelliker.

VW T-Cross er langt fra den første model i klassen for kompakte crossovers. VW ankommer som sædvanlig sent til festen, men også denne gang ser det ud til, at tyskerne hurtigt komme til at svinge taktstokken på dansegulvet. Designet sidder i hvert fald lige i skabet for bilernes svar på skovmandsskjorter og Timberland-støvler. Kører T-Cross lige så godt som søsterbilen Seat Arona, der blev Årets Bil i Danmark 2018, er der udsigt til, at VW kan tage kampen op med klassens bestsellere som Renault Captur og Peugeot 2008.

Splitbagsæde og mulighed for at køre bagsædet 14 cm frem og tilbage bliver standard. Den dobbelt bund er til gengæld ekstraudstyr.

Af samme grund kan vi senere i 2019 se frem til endnu en aflægger af Seat Arona/VW T-Cross, når Skoda lancerer deres tilsvarende Polar.

Læs også testen af Seat Arona her.

jensv@hvilkenbil.dk

The post Afsløret: Her er VW T-Cross appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine