Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Ny norm udfordrer downsizede motorer

$
0
0

Den nye WLTP-norm for nye bilers brændstofforbrug presser bilproducenterne. Taberne bliver VW-koncernen, små ’downsizede’ turbomotorer, mens Mazda ligner en vinder.

Når EU 1. september lader den nye WLTP-norm for bilernes brændstofforbrug træde i kraft, sætter det store dele af bilindustrien under massivt pres. Den nye forbrugsnorm indføres for at give bilkøberne et mere realistisk indtryk af nye bilers brændstofforbrug. Nye biler skal simpelthen gennemkøre en langt skrappere testnorm, sammenlignet med den gamle NEDC-norm og skærper samtidig miljøkravene til bilernes udstødning.

Bilproducenterne er for længst advaret og har haft flere år til at forberede sig på overgangen til den skrappere WLTP-norm. Alligevel hænger flere af dem så at sige i bremsen og får svært ved at opfylde normen for alle deres bilmodeller fra 1. september.

Ifølge en undersøgelse foretaget af det britiske bilmagasin Autocar gælder det ikke mindst verdens største bilproducent, Volkswagen Group, der også tæller mærker som Audi, Seat og Skoda. Flere sportslige topmodeller som VW Polo GTI, VW Golf R og Seat Leon Cupra R får færre hestekræfter og højere CO2-udslip, hvilket typisk straffes med højere afgifter på de fleste markeder. Ifølge Autocar overlever flere GTI-udgaver af VW Golf ikke overgangen til WLTP.

De tekniske udfordringer koster enorme summer at løse: VW-koncernen anslår selv, at den kommer til at bruge mellem 7,5 og 15 milliarder kroner på at leve op til den nye WLTP-norm. Udfordringerne med at at leve op til WLTP-normen er så store, at kun halvdelen af VW’s 14 vigtigste modeller opfylder kravene ved udgangen af august, lige før deadline. Det gælder blandt andet bestselleren Golf, oplyser VW selv til nyhedsbureauet Reuters.

Når VW-gruppen er hårdt ramt, skyldes det blandt andet, at koncernen har satset på såkaldt ’downsizing’, altså turbomotorer med en lille slagvolume. Efter den gamle NEDC-norm har disse motorer kørt ganske langt på literen, men den mere realistiske WLTP-norm afslører, hvad mange bilejere har erfaret i virkeligheden: At det ofte er meget svært at nå blot i nærheden af det lovede forbrugstal.

Vil øge forbrug op til 24 procent
Ifølge en EU-undersøgelse kan den nye WLTP-norm øge ’downsizing’ motorers norm-forbrug med 22-24 procent. I mange lande – som eksempelvis Danmark – vil det betyde markant højere afgifter, hvilket vil gøre disse modeller mindre attraktive. Omvendt viser EU-undersøgelsen, at motorer med større slagvolume ikke påvirkes i samme grad af WLTP-testen.

Det er en konklusion, som ligger fint i tråd med hvilkenbils målinger af testbilernes forbrug: De lidt større og kraftigere motorer kører måske ikke langt på literen, men deres reelle forbrug ligger ofte ganske tæt på eller måske endda lidt over det lovede. Omvendt må vi igen og igen konstatere, at små ’downsizede’ motorer har svært ved at komme i nærheden af de lovede forbrugstal.

Mens bilproducenter som VW med mange ’downsizede’ motorer i modelprogrammet er udfordret af overgangen til WLTP-normen, ligner en konkurrent som Mazda til gengæld en vinder: Mazda er aldrig stået på ’downsizing’ bølgen, men har stædigt holdt fast i sugemotorer uden turbo, men med større volume. Det kan vise sig at være det rigtige valg.

Læs mere om WLTP: EU-aftale om mere realistiske forbrugstal

jensv@hvilkenbil.dk

The post Ny norm udfordrer downsizede motorer appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine