Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Auf wiedersehen til VW Beetle

$
0
0

Anden generation af VW Beetle bliver den sidste. I stedet skal en elektrisk udgave af det ikoniske ’rugbrød’ spille rollen som VW-mærkets retromodel.

Der er grænser for, hvor mange gange man kan gentage selv en god historie. Den originale folkevognsboble var en fantastisk historie, der skabte det, der i dag er blevet verdens største bilproducent. Da VW genopfandt den ikoniske boble med den moderne retroudgave Beetle i 1997, fik mærket massiv opmærksomhed. Og da fabrikken i 2011 fulgte op med en afløser, var det med en – teknisk og designmæssigt – endnu bedre løsning, som også fandt sit publikum.

Men nu har vi hørt og set historien adskillige. Salgstallene for den aktuelle New Beetle kører kun én vej; ned. Fanskaren, der elsker VW-boblen i alle dens afskygninger, har for længst købt og det er svært at lokke flere kunder ind i retro-butikken. Derfor er det auf wiedersehen til den aktuelle New Beetle – modellen får ikke en afløser, afslører VWs udviklingschef Frank Welsch:

”To-tre generationer er nok. Beetle er lavet for at mindes historien, men man kan ikke gøre det fem gange og lave en New-New-New Beetle,” som Welsch forklarede det i et interview i forbindelse med biludstillingen i Geneve.

Nyt ’rugbrød’ i 2021
I stedet vil VW sende en eldrevet nyfortolkning af en anden VW-klassiker – Transporter eller det såkaldte ’rugbrød’ – på gaden i 2022. Bilen, der foreløbig bærer navnet Buzz, skal ikke direkte afløse den nuværende Beetle, når den udgår af produktion, men ikke desto mindre udfylde rollen som VW-mærkets kommende retro-model.

En anden forklaring på udfasningen af New Beetle er, at VW har brug for at spare penge, så man kan betale de astronomiske regninger efter den såkaldte diesel-skandale. Her blev VW afsløret i at fuske med emissionerne fra flere end 10 millioner biler, hvilket har medført bøder og sagsanlæg på et trecifret milliardbeløb. Alene af den grund har VW ikke råd til at fortsætte produktionen af en nichemodel med vigende salgstal.

Hvornår produktionen af New Beetle stopper, vides endnu ikke. Modellen laves i dag i to versioner – som to-dørs coupe og som cabriolet med stofkaleche. Sidstnævnte model afløses i 2020 af en cabriolet-udgave af den kompakte SUV, VW T-Roc.

Læs også: VWs elektriske rugbrød kommer i 2022

jensv@hvilkenbil.dk

The post Auf wiedersehen til VW Beetle appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine