Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Gratis strøm skal kickstarte salg af elbiler

$
0
0

Salget af elbiler er næsten gået i stå. Nu vil Nissan og energiselskabet E.ON genskabe gnisten hos bilkøberne ved at tilbyde gratis strøm i tre år, hvis de køber en ny Nissan elbil.

Siden regeringen begyndte at indfase afgifter på elbiler, er salget af de miljøvenlig biler stort set brændt ud som en gammel glødepære: Siden nytår er der solgt færre end 100 nye elbiler herhjemme, mens salget af benzin- og dieselbiler fortsætter i rekordhøjder med næsten 100.000 solgte biler i samme periode.

Nu vil Nissan, der er blandt pionererne inden for elbiler, forsøge at genskabe forbrugernes interesse for at køre grønt. Sammen med energiselskabet E.ON tilbydes nye elbilister en såkaldt ”All Inclusive”-løsning, når de køber en ny elbil hos Nissan.

Udover tre års gratis strøm, omfatter tilbuddet ladeboks og ladekabel fra E.ON ved køb af en ny Nissan Leaf personbil eller e-NV200 varebil. Da regeringen samtidig har sat de planlagte afgiftsforhøjelser af elbiler på pause, kan en ny Nissan Leaf fås fra 278.500 kr. inkl. levering. Det svarer til en besparelse på 50.000 kroner i reduceret registreringsafgift og så er der endda tale om den opgraderede Leaf med det kraftigere 30 kWh batteri.

”Vi har brug for at sætte skub i markedet, hvis Danmark ikke skal ende som en benzin ø midt i et elektrisk Europa. Vi tror på, at attraktive og overskuelige ladeløsninger vil få flere til at vælge elbilen. Derfor glæder det os meget, at Nissan har valgt os som deres officielle ladepartner, for vi står langt stærkere sammen end hver for sig,” siger Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON.

Ideen er at gøre det mere overskueligt at skifte til elbil ved at samle ladeløsning og elbil i én pakkeløsning. På den måde får elbilkøbere én bekymring mindre, da de ikke længere skal tænke på udgifter til opladning – hverken ude eller hjemme.

”Som verdens største producent af elbiler, er vi meget stolte af, sammen med E.ON, at være de første i Danmark til at tilbyde tre års gratis strøm og opladningsfaciliteter til vores elbilskunder. Elbilerne er kommet for at blive, og nu hjælper vi lidt på vej med større tryghed og overblik til kunderne, når de køber en ny elbil hos os,” siger Ralph Gonsalves, landechef hos Nissan Danmark om initiativet.

Adgang til 1.300 ladere i Danmark
Ud over en ny ladestander derhjemme, får Nissans elbilskunder adgang til E.ON’s mere end 1.300 ladepunkter i byer og hurtigladere langs motorvejsnettet i Danmarks.

Efter de tre år kan elbilsejerne fortsætte abonnementet hos Eon til en månedlig udgift på 579 kroner for ubegrænset strømforbrug.

Læs også: Slut med benzin- og dieselbiler om otte år

jensv@hvilkenbil.dk

The post Gratis strøm skal kickstarte salg af elbiler appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine