Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Toyota runder 10 millioner hybridbiler

$
0
0

Toyota har succes med at sælge hybridbiler. Siden den første Prius er der nu solgt mere end 10 millioner hybrider – alene i Danmark har Toyota solgt over 13.000 af slagsen.

Selv om konkurrenterne i stigende grad melder sig ind i kampen, sidder japanske Toyota tonstungt på tronen når det gælder salg af biler, der både kører på benzin og el – de såkaldte hybridbiler.

På verdensplan har Toyota nu rundet 10 mio. solgte hybridbiler. Faktisk er der så meget fart på salget, at det kun tog ni måneder at gå fra ni til ti millioner solgte hybridbiler.

Også i Danmark får stadig flere bilkøbere øje på alternativet til en benzin- eller dieselbil. I alt har Toyota sendt 13.000 hybrider ud på de danske veje – og de 6.000 af dem blev solgt i det forgangne år. Forklaringen er, at Toyota ikke blot udvider antallet af hybridmodeller, de er også blevet billigere. Således kan man i dag få en Yaris Hybrid fra 159.000 kr. inkl. levering, hvilket er mindre end halv pris sammenlignet med den første Prius-hybrid fra 1997. Ud over Yaris fremstiller Toyota 33 andre hybridbiler på verdensplan. I Danmark kan man vælge mellem syv hybridmodeller i alt – udover Yaris er det fjerde generation af ’ur-modellen’ Prius (billedet) samt Auris som hatchback og stationcar, Prius+, RAV4 og senest den nye crossover, C-HR.

Prius, den første hybridbil, var Toyotas svar på de udfordringer for miljøet, der for alvor kom på dagsordenen i halvfemserne. Mens europæisk bilindustri satsede på at nedbringe CO2-udslippet ved hjælp af dieselbiler, gik Toyota en anden vej ved at kombinere benzinmotoren med en elmotor og et batteri. På den måde kunne Toyota få en benzindrevet bil til at køre omtrent lige så langt på literen som en dieselbil – og det er afgørende på de store asiatiske og amerikanske markeder, hvor diesel aldrig har slået igennem til personbiler.

”Da vi lancerede Prius, var der ingen, der vidste, hvad hybrid var. De, som kørte hybridbiler, blev kaldt for nørder. Men i dag kan vi takke netop dem for, at Prius og andre hybridbiler fra Toyota er blevet så populære,” siger manden bag udviklingen af den første Prius, Takeshi Uchiyamada, der i dag er bestyrelsesformand for Toyota Motor Corporation.

Har sparet 29 mio liter benzin
Ifølge Toyotas beregninger har hybridbilerne under kørslen udledt 77 millioner tons CO2 mindre, end traditionelle benzin- eller dieselbiler i samme størrelse ville have gjort. Samtidig har Toyota regnet sig frem til, at hybridbilerne har sparet 29 millioner liter benzin end tilsvarende benzinbiler i samme størrelse.

Toyota tror fortsat på hybridbilen som den bedste ’overgangsløsning’ inden et skifte til forureningsfrie brint- og elbiler: Den japanske bilkoncern stiler efter et årligt salg på 1,5 millioner hybridbiler på verdensplan, og ambitionen er, at man senest i 2020 runder 15 millioner solgte hybridbiler.

Læs også testen af Prius Hybrid: Prius tager næsten stikket hjem

jensv@hvilkenbil.dk

The post Toyota runder 10 millioner hybridbiler appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine