Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Du skal prutte på autoværkstedet

$
0
0

Danskere snyder sig selv med bilreparationer, viser ny undersøgelse. Der er penge at spare, hvis man tør prutte om prisen – men kun få gør det.

Langt størstedelen af de bilejere, der forhandler med autoværkstederne om priser, får en rabat. Problemet er bare, at det kun er et fåtal af os, der har mod til at prutte om prisen på det lokale autoværksted.

Eller alternativt undersøge priserne på reparationen frem for bare at vælge det værksted, man plejer at bruge.

Selv på mindre reparationer kan der være flere tusinde kroner at spare, hvis man bare gider at bruge lidt tid på at undersøge markedet. Det viser en stikprøveundersøgelse, som Wilke har lavet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Wilke har ringet til 12 mekanikere i Svendborg-området for at indhente priser på udskiftning af bremser og bremsevæske på en tre år gammel Citroën Berlingo. Vælger forbrugeren den billigste mekaniker frem for den dyreste, kan vedkommende spare 38 pct. svarende til 1.949 kr.

”De færreste af os er i stand til at vurdere, om mekanikerens tilbud er rimeligt eller ej. Når der samtidig er meget store prisforskelle, så er der ekstra grund til at se sig for. Spørg for eksempel ind til, hvilke reservedele, værkstedet bruger,” siger Niels C. Beier, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til finans.dk.

En tidligere undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at under en fjerdedel af forbrugerne forhandler med autoværkstederne om prisen. Det væsentligt færre, end når det gælder hårde hvidevarer og mobilabonnementer.

81 pct. får rabat
Men det kan faktisk godt betale sig at forhandle med mekanikerne om prisen. 81 pct. af dem, der har forhandlet om prisen på et autoværksted, har fået en rabat.

Samme oplevelse har redaktør Jens Velling, Hvilkenbil.dk.
Han har selv for nylig opnået en større besparelse ved at ringe rundt til en håndfuld lokale autoværksteder, da hans Renault Clio skulle have skiftet tandrem og lavet service.

”Faktisk blev prisen over 1.000 kr. billigere end det billigste tilbud jeg havde fået via en webtjeneste, der indhenter tre uafhængige tilbud. Så det er en rigtig god timeløn,” siger Jens Velling.

Han understreger dog, at det i høj grad også er en tillidssag at sende sin bil på værksted, så han forstår godt dem, der blot vælger det samme værksted hver gang.

Niels C. Beier fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen understreger, at du har frit valg af bilværksted. Det betyder, at du ikke kan miste reklamationsretten på bilen, selvom du har valgt et af de såkaldt frie værksteder i stedet for et mærkeværksted.

Hvis en reparation er dækket af garantien eller reklamationsretten, kan sælgeren af bilen dog kræve, at et bestemt værksted skal udføre reparationen.

Læs også: Ingen besparelse på værkstedet hos Autobutler

jensv@hvilkenbil.dk

The post Du skal prutte på autoværkstedet appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine