Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Mercedes er klar med priser på EQB

$
0
0

Mercedes EQB er noget så sjældent som en elbil med plads til syv. De danske priser begynder fra 461.000 kr. Dansk premiere til foråret.

Den kompakte SUV EQB kan nu bestilles hos Mercedes-forhandlere i hele landet. Den familievenlige model, der fås med op til syv sæder, leveres i første omgang med to forskellige motorvarianter, som begge har firehjulstræk.

De danske priser starter ved 461.000 kroner for EQB 300 4MATIC med 228 hk og 476.000 kroner for EQB 350 4MATIC med 292 hk. Altså en usædvanligbeskeden merpris på 15.000 kr. for firehjulstræk og 64 ekstra hk.

Begge udgaver har et 66,5 kWh stort batteri, der giver en rækkevidde på op til 420 kilometer (WLTP).

Opladning sker med en effekt på op til 100 kW, så det tager omkring en halv time at lade batteriet fra 10 til 80 procent ved en hurtiglader. En fuld opladning med en 11 kW hjemmelader tager cirka seks timer.

Tredje række koster ekstra

Med en akselafstand på 2,8 meter er kabinen i EQB ganske rummelig, og en tredje sæderække, som ikke er hverdagskost i elbiler, kan øge antallet af siddepladser fra fem til syv. Den koster dog ca. 12.000 kroner ekstra og inkluderer en 2. sæderække, der kan reguleres i længderetningen, hvilket øger fleksibiliteten i kabinen. Med fem pladser er et længdeforskydeligt bagsæde ekstraudstyr.

De to ekstra pladser på tredje bagerste række er ifølge Mercedes selv til personer på op til 165 centimeter, men kan også anvendes til en autostol. Når den tredje sæderække ikke er i brug, kan den foldes sammen i bunden af bagagerummet, der sluger fra 495 til 1.710 liter oppakning eller en smule mindre afhængigt af, om bilen bestilles med fem eller syv sæder. Et minus ved den ellers fleksible EQB er, at den desværre ikke kan leveres med træk.

Mercedes EQB har et fint udstyrsniveau, der blandt andet tæller fuld LED forlygter med automatisk fjernlysassistent, parkeringspakke med sensorer for og bag, integreret bakkamera og 18” letmetalfælge som standard. Sikkerheds-assistenter som Active Lane Keeping Assist og Active Brake Assist er standard.

Digital instrumentering er standard

I kabinen er der fuld digital instrumentering med to 10,25” touch-skærme samlet i ét stort Widescreen Cockpit, hvor du også finder det intelligente MBUX system med navigation og Electric Intelligence, som optimerer køreturen i forhold til rækkevidde og opladning.

Med i prisen på Mercedes EQB følger et års gratis abonnement på Mercedes me Charge. Abonnementet giver adgang til omkring 90 procent af alle offentlige ladestationer i Danmark og resten af Europa og gør det muligt at lade til fordelagtige priser. Derudover medfølger også et års gratis medlemskab af IONITY-netværket, som gør det muligt at lade til priser fra 2,20 kr. pr. opladt kWh mod en normalpris på 6,20 kr.

Mercedes-Benz garanterer, at al den strøm, som lades igennem Mercedes me Charge, kompenseres med strøm fra vedvarende kilder.

EQB er i Danmark i løbet af foråret 2022 og slutter sig til den voksende flok af elbiler i Mercedes EQ-serie –  EQA, EQC, EQE og EQS.

henrikh@hvilkenbil.dk

The post Mercedes er klar med priser på EQB appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine