Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Elegant Astra rykker en klasse op

$
0
0

Stationcarudgaven af sjette generation Opel Astra er stor, designet er stringent og germansk og motorprogrammet alsidigt.

Næste Opel Astra er den sjette i rækken, men den er den første Astra udviklet og produceret under den fransk-italiensk-amerikanske Stellantis-hat, der blandt andet tæller Peugeot og Citroën.

Da franskmændene har flere økonomiske muskler end Opel, er det Peugeot, der har serveretten. Under det stringente og stramme design er den nye Astra således stort set identisk med Peugeot 308. EMP-2-platform, hjulophæng, motorer, transmission og elektronik er “Made in France”, men derefter har tyskerne i Rüsselsheim fået frit slag til at skabe deres egen indpakning, som billederne af den kommende Astra stationcar her viser.

astra
Opel Astra Sports Tourer er en velvoksen stationcar. Forlygte-designet, der hører til Opels nye look, kaldes Vizor.

Arkitekterne i Rüsselsheim har designet en moderne tysk bil og distanceret sig fra det mere frække og franske. Mest markant i ”Det Nye Opel” er den såkaldte Vizor-front, der nu ses på alle nye modeller. Men ikke mindst kabinen er typisk Opel med fremragende AGR-forsæder som standard, med klassisk størrelse rat og førerens vigtigste instrumentering samlet, så den ses gennem rattet og ikke som i Peugeots i-Cockpit, hvor informationerne til føreren er samlet over det lille rat.

Syv cm mere mellem akslerne

Den femdørs Astra, den femdørs Peugeot 308 og 308 SW har Stellantis-koncernen tidligere i år løftet sløret for, og med stationcarudgaven af Astra, kaldet Sports Tourer, er paletten nu fuld.

Den er i ydre og indre mål nærmest identisk med Peugeot 308 SW, og vi taler altså ret store forhold her. Længden er 464 centimeter, bredden 186 og højden 148. Den ny Astra er seks cm kortere end den noget bedagede generation fem, der allerede er gået på pension, inden den nye er kommet. Men akselafstanden i den sjette Astra er øget med syv cm til 273. På bundlinjen resulterer de ændrede dimensioner i en mere rummelig kabine og et større bagagerum. 608 liter er udgangspunktet, med ryglænene lagt ned 1.634 liter. Hermed er vi nærmest oppe på samme cifre som i ærkefjenden, den nyeste VW Golf Variant, der i størrelse nærmer sig Passat-niveau.

Tysk og stram i designet. En kabine-indretning langt fra søstermodellen Peugeot 308.

I ladehybriden skrumper bagagerummets kapacitet til 548 liter – 1.574 med bagsæderyglænene nede – da batterierne er placeret under bagagerummets gulv.

Ladehybrid fra 290.000 kr.

Indtil videre er kun en af udgaverne af den nye femdørs Astra prissat. Den forventes at lande hos de danske forhandlere til marts. Den 180 hestes ladehybrid – 1,6 PHEV 180 aut. Edition – skal koste 290.000 kroner.

Merprisen for stationcar, Sports Tourer, der kommer efter sommerferien 2022, kendes endnu ikke, men på den netop udgåede Astra var forskellen kun 9.000 kr. Forventningen er, at fire ud af fem solgte Astra herhjemme vil være en stationcar.

Billigste konventionelle Astra med trecylindret 1,2 liters benzinmotor og formentlig 110 hestekræfter har Opel tidligere bebudet til 230.000 kr. Der skulle også komme en 130 hestes benziner samt en firecylindret 1,5 liters diesel med 130 hk. Og på et tidspunkt også en 225 hestes ladehybrid.

Plug-in-hybridens batteri er på 12,4 kWh og sikrer i den femdørs med 180 hk en ren elektrisk rækkevidde på op til 68 kilometer.

Standard på alle Astra er automatisk nødbremse, adaptiv fartpilot, vognbaneadvarsel og skiltegenkendelse samt de velkendte AGR-sæder (Aktion Gesunder Rücken), der er udviklet for Opel af tyske fysioterapeuter. Udstyrslisterne på Opels hjemmeside er muligvis ikke komplette endnu – i de to billigste udgaver synes man at savne noget så selvfølgeligt som en regnsensor.

astra
Lodret placeret center-bremselygte er en anderledes detalje på den nye Astra stationcar.

Edition er billigst, næste udstyrsvariant hedder Elegance og koster 20.000 kr. ekstra. Her er klimaanlægget tozonet, her er alufælgene et nummer større (17 tommer), her er p-sensor for og bag samt bakkamera og 10 tommers berøringsfølsom skærm.

GS Line koster yderligere 30.000 kr. – altså 340.000 kr. for den femdørs plug-in-hybrid med 180 hk – og så har man blandt andet matrix-LED-forlygter med fjernlysassistent, 360 graders kamera … og regnsensor. Topmodellen Ultimate koster 360.000 kr. Aktiv vognbaneassistent, navigation, elektrisk bagklap og 18 tommer alufælge er blandt herlighederne, der hører med her.

Elektrisk Astra ventes i 2023

Specifikationerne på den kommende elektriske Astra – og Peugeot 308 – kendes ikke. Men om alt går vel, skulle de være hos os i 2023. I koncernen findes allerede en elektrisk Citroën ë-C4 med samme batteri som de mindre Peugeot e-208 og Opel Corsa E, hvilket vil sige en batterikapacitet på 50 kWh, en rækkevidde på 330-350 kilometer og en ladeevne på op til 100 kW.

Den rækkevidde og ladehastighed fremtidssikrer ikke Stellantis, og tidligere har blandt andet tyske medier da også beskrevet koncernens bestræbelser på at udvikle en platform, der som et minimum kan rumme større batterier med mulighed for opladning op til 180 kW.

mortenk@hvilkenbil.dk

The post Elegant Astra rykker en klasse op appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine