Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Se feltet til Årets Bil i Danmark 2017

$
0
0

En foreløbig liste over kandidaterne til kåringen af Årets Bil i Danmark 2017 er klar. Vinderen kan meget vel blive en Alfa i et felt fyldt med højbenede crossovers.

Snart går arbejdet med kåringen af Årets Bil i Danmark 2017 i gang. Det foregår blandt andet ved et arrangement på og ved FDM Jyllandsringen den 25. og 26. oktober, og vinderen, afsløres ved selve kåringen den 1. december.

22 biler* har foreløbig meldt sig klar til kampen om at blive Årets Bil i Danmark.

Blandt dem en 2-personers sportsvogn, en brintbil og det nye sort i bilbranchen og blandt bilkøberne; crossovers – de små SUV’ere. Foreløbig findes der otte af dem på listen.

Interessant er det også, at fem af bilerne på listen har el, brint eller hybrid som drivmiddel i stedet for benzin eller diesel.

Alfa i favoritrollen 

Renault Scenic gentænker MPV'en igen - og det kan give sejr.

Renault Scenic gentænker MPV’en igen – og det kan give sejr.

Her på Hvilkenbil.dk har vi den nye, baghjulstrukne Alfa Romeo Giulia (billedet) i den store mellemklasse som en af de oplagte favoritter. Giulia har allerede høstet mange fine anmeldelser både internationalt og herhjemme, hvor især køreglæden fremhæves.

Skulle den skønne Giulia køre af med sejren, er det første gang siden 1998, at en Alfa Romeo løber med titlen som Årets Bil i Danmark. Dengang var det 156’eren, de forførte juryen med smukke linjer og køreegenskaber.

Andre stærke bud på en vinder er den friske Citroën C3 Picasso, den gentænkte MPV Renault Scenic og spanske Seats første crossover, Ateca.

Som altid består juryen i Årets Bil i Danmark af medlemmer af Motorjournalisternes Klub Danmark – altså professionelle biljournalister på dagblade, magasiner og nettet.

FAKTA: Årets Bil i Danmark – feltet med de 22* tilmeldte biler

Alfa Romeo Giulia: Helt ny bil i firmabil-segmentet – nu med baghjulstræk, så den for alvor kan udfordre BMW 3-serie. Fra 475.000 kr.
Audi A5 Coupé: Sidste år blev den nye A4 lanceret, nu kommer den teknisk tilsvarende coupé med blot to døre og forførende design og det lidt finere navn A5 Coupé.
Audi Q2: Den hidtil mindste SUV fra Ingolstadt kommer med vedvarende rygter om dynamiske køreegenskaber.

Citroën C3 er et andet bud på en vinder.

Citroën C3 er et andet bud på en vinder.

Citroën C3: Lille, stor nyhed fra Frankrig – helt ny Citroën, der udfordrer Polo, Corsa og 208 med humørfyldt design.
Fiat 124 Spider: Genopstået italiensk klassiker for to, der i virkeligheden er en velklædt Mazda MX-5. Fra 500.000 kr.
Ford Edge: Ford satser på firehjulstræk i mange kategorier, her i SUV’en Edge, der skal konkurrere med dyre rivaler som Audi Q5 og BMW X3.
Honda Clarity (?): Hondas brintbil er endelig på vej til Europa og også Danmark.
Hyundai Ioniq (?): Spændende koreansk udfordrer til Toyota Prius, der både kommer som hybrid og elbil.
Jaguar F-Pace (?): Luksus-SUV på engelsk – første terrængående Jaguar med Range Rover og Porsche som modstandere.
Kia Niro (?): Spændende hybrid, der som den første af slagsen kombinerer SUV og stationcar.
Kia Optima (?): Seriøst koreansk bud på en konkurrent til Passat og Mondeo – nu endelig også som velskabt stationcar.
Kia Sportage (?): Crossover på koreansk, direkte konkurrent til klassens storsælger, Nissan Qashqai.
Mercedes E-Klasse: Seriøst bud på den perfekte bil og helt fremme i fremtiden med elektronisk sikkerhedsudstyr.
Peugeot 3008: Ny udgave af Peugeots 3008 – nu som crossover i stedet for MPV.
Renault Mégane: Fransk fristelse i Golf-klubben – snart også som stationcar.
Renault Scenic: Renault gentænker igen-igen MPV-begrebet med smart crossover-design og enorme standardhjul.
Seat Ateca: Spansk crossover med teknik fra VW Tiguan – bare langt billigere.
Suzuki Baleno: Prisbillig japaner i Polo-klassen med downsizet, 3-cylindret motor og adaptiv fartkontrol.
Tesla X (?): Amerikanernes første SUV – og så med mågevingebagdøre.
Toyota Prius: Nyeste generation af verdens første hybridbil i et design, du enten elsker eller hader.
Volkswagen Tiguan: Opdateret SUV fra Volkswagen med ambitioner om at udfordre BMW X1.
Volvo S90: Cool skandinavisk alternativ til Audi A6, BMW 5 og Mercedes E.

Den spanske crossover er et reelt alternativ til Qashqai - og 'dark horse' kandidat til Årets Bil-titlen.

Den spanske crossover er et reelt alternativ til Qashqai – og ‘dark horse’ kandidat til Årets Bil-titlen.

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten

*) Liste pr. 9. september baseret på rundspørge til samtlige danske bilimportører.
(?) betyder, at der endnu er usikkerhed om denne bils deltagelse

Læs også: De 8 vigtigste nyheder i Paris

henrikh@hvilkenbil.dk

The post Se feltet til Årets Bil i Danmark 2017 appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine