Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Peugeot 208 skal koste 230.000 kr. som elbil

$
0
0
Når Peugeot 208 kommer til Danmark som elbil til marts, begynder priserne fra 230.000 kr. Rækkevidden er 340 km og ladetiden hurtig.

Den danske Peugeot-importør er klar med priserne på den elektriske udgave af den nye 208. Og de ser spændende ud for danske bilkøbere med mod på en moderne elbil: 230.000 kr. rækker til basisudgaven e-208 Active med bl.a. aircondition, fuldt digital instrumentering og Apple Carplay. Med Allure-udstyr stiger prisen til 250.000 kr., mens topudgaven GT-Line skal koste 270.000 kr.

Uanset variant er drivlinen den samme: En elmotor med 136 hk og et batteri på 50 kWh. Rækkevidden er 340 km efter den realistiske WLTP-norm. Det er ikke helt på niveau med de største udgaver af Hyundai og Kia’s elbiler samt Tesla, der ligger helt i front på rækkevidde. Men e-208 er også en mindre og billigere bil. Ladetiden bliver relativt hurtig: På farten kan e-208 lynlade i standere med op til 100 kW. Dermed kan batteriet oplades 80 procent på blot en halv time.

Derhjemme kan e-208 lade med 11 kW i en vægboks, der er med i prisen. Med vægboksen tager det blot fem timer at lade en helt flad e-208 op til fuld kapacitet. Opladning af batteriet kan times og planlægges, enten via bilens infoskærm eller en app.

Tre køreprogrammer

Peugeot 208 er en meget kompakt bil og bagsædepladsen er til den beskedne side – også i de almindelige udgaver med benzin- og dieselmotorer. Som elbil har 208 placeret batterierne under gulvet, hvor de ikke reducerer pladsen i hverken kabine eller bagagerum. Design og betjening er også den samme uanset drivline. I sagens natur er e-208 dog altid udstyret med ’automatgear’ – der er slet ikke gear i en elbil. Du får også tre køreprogrammer i e-208: Eco reducerer motorkraften til 80 hk for at spare strøm, mens Sport giver adgang til alle 136 hk. Som udgangspunkt kører e-208 i Normal-program, hvilket betyder at elmotoren yder 110 hk.

Drejningsmomentet er solide 260 Nm, der er til stede fra 0 omdrejninger. Det giver en kraftfuld oplevelse og mulighed for at accelerere fra 0-100 km/t på godt 8 sekunder.

Blandt Danmarks billigste elbiler

Med fra-prisen 230.000 kr. bliver Peugeot e-208 blandt de billigste elbiler på det danske marked. Til sammenligning kommer Renault med en ny udgave af den tilsvarende Zoe til godt 270.000 kroner. Rækkevidden på 390 km er dog også en smule længere. Zoe forventes til Danmark i november, og får dermed et forspring i forhold til e-208: Mens de almindelige 208 med benzin- og dieselmotorer kommer til Danmark omkring årsskiftet, er de elektriske udgaver først klar omkring marts.

Inden da kan Peugeot 208 måske smykke sig med et par eftertragtede titler: Den franske mini deltager i konkurrencerne om både at blive Årets Bil i Danmark og Europa 2020.

jensv@hvilkenbil.dk

The post Peugeot 208 skal koste 230.000 kr. som elbil appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine