Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Danskernes nye biler udleder mere CO2

$
0
0
Det går den forkerte vej med CO2-udledningen fra nye biler i Danmark. Vi køber færre mikrobiler og flere større og tungere SUV-modeller.

Vi taler måske mere om klimaet, men det er ikke noget, der afspejler sig i vores køb af nye biler. Tværtimod.

Nye tal fra Danmark Statistik viser, at de nyregistrerede bilers CO2-udledning er steget med 7,4 pct. siden januar 2017.

Den gennemsnitlige udledning for alle nyregistrerede personbiler inklusive el- og plugin-hybridbiler er steget fra 105 gram/km i januar 2017 til 113 gram/km i august 2019. Det skriver Jyllands-Posten.

Udviklingen i bilernes vægt, motorstørrelse og -effekt samt energieffektivitet ser ud til at fortsætte frem til udgangen af 2020. Hvis der ikke sker ændringer i forholdet mellem eldrevne og fossildrevne biler, vil emissionen af CO2 i december 2020 ligge på ca. 118 gram/km. Det skriver statistikbanken. 

Dermed vil niveauet – både det aktuelle og det fremskrevne – ligge en del over det krav om 95 gram/km i 2021, 80,8 gram/km i 2025 og 59,4 gram/km i 2030, som er fastsat af EU i en ny forordning. Det fastslår Danmarks Statistik.

”Hvis niveauet i august skulle have været nedbragt til 95 gram/km alene ved en højere andel af elbiler, skulle de have udgjort 29 pct. af de nye biler i stedet for de knap 2 pct., der faktisk blev registreret,” lyder det.

Hver fjerde nye bil er en SUV

Også tal fra Danske Bilimportører viser, at danskerne har fået større appetit på mere tørstige biler.

I perioden 2013-2018 faldt mikrobilers andel af salget fra 30 til 11 pct. Samtidig steg salget af de større såkaldte SUV’ere, så de udgjorde 26 pct. af salget i 2018.

Jens Velling, der er redaktør på Hvilkenbil.dk, er ikke i tvivl om, at det ændrede købsmønster skyldes lempelser i registreringsafgiften. Den seneste aftale om at sænke registreringsafgiften for biler blev vedtaget i Folketinget d. 21. september 2017.

”Det har især gjort de større biler billigere, og det betyder, at danskerne går en størrelse op, når de køber ny bil. Udfordringen er, at større biler udleder mere CO2. Det gælder især de meget populære crossover og SUV-modeller. Med deres større højde og vægt bruger de mere brændstof, og så stiger CO2-udledningen naturligvis,” forklarer han.

Gælder i hele Europa

Samme tendens gør sig gældende i resten af Europa, bemærker Jeppe Juul. Han er præsident i paraplyorganisationen Transport & Environment og transportpolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd.

”Det viser desværre, at bilindustrien ikke tager klimaudfordringen alvorligt. I stedet prøver de aktivt at gå ind og sælge rigtig mange SUV’ere, som de kan tjene rigtig mange penge på,” siger han til Ingeniøren.

”Det er det, som i virkeligheden har betydet, at CO2-udledningen for nye biler er steget i en situation, hvor vi har voldsomt brug for, at det går den anden vej.”

Tyskland overvejer SUV skat

henrikh@hvilkenbil.dk

The post Danskernes nye biler udleder mere CO2 appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine