Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

ID.3: Her er den elektriske folkevogn

$
0
0
Spændingen er udløst – VW afslører den produktionsklare ID.3, mærkets første rigtige ‘elektriske folkevogn’. De danske priser begynder fra 280.000 kr.

VW har endelig løftet sløret for det, vi godt tør kalde årets største bilnyhed. Også selv om den først kommer til Danmark til sommer: ID.3 – Volkswagens første ‘rigtige’ elbil i Golf-størrelse og dermed et godt bud på den første elbil, der også i overført betydning kan blive en ‘elektrisk folkevogn’.

Afsløringen kommer i forbindelse med årets største biludstilling. Den åbner i Frankfurt i morgen, tirsdag. Først for journalister, fra torsdag for publikum. I begge tilfælde er ID.3 et af de helt store trækplastre.

Mens Tesla sidder tungt på markedet for hurtige, teknisk avancerede og relativt dyre elbiler, har der manglet alternativer i de mere folkelige prisklasser. Nissan kommer tæt på med Leaf, men selv i nyeste generation er rækkevidden moderate 270 km. I praksis er koreanerne rykket forbi med elbilerne Kia e-Niro og Hyundai Kona Electric, der p.t. tilbyder længst rækkevidde for pengene – omkring 450 km for ca. 335.000 kr.

ID.3 er præget af korte udhæng, store hjul og en enorm forrude. Meget moderne – men alligevel ligner den en Golf.

Danskerne har også fået øje på de strømførende koreanerne – med lange ventetider til følge.

Størrelse Golf – plads som Passat

I Danmark har VW-navnet bare en særlig position. En elbil fra Wolfsburg er med stor sandsynlighed, hvad der kan få flere danskere til at købe en elbil. Altså ikke en konventionel Up eller Golf, der har fået indopereret batteri og pacemaker, men den ægte vare. En tysk elbil version 2.0.

Og det er præcis, hvad VW bringer til markedet med ID.3. Bilen er baseret på VW-koncernens første platform udviklet til elbiler – den såkaldte MEB. Med en størrelse som en Golf, er ID.3 relativt kompakt, men ifølge VW byder den på næsten samme plads som en stor Passat.

Hemmeligheden ligger i den moderne platform, hvor samtlige batterier er pakket ned i gulvet. Det giver både god plads og et lavt tyngdepunkt til gavn for køreegenskaberne.

Batteriet kommer i tre størrelser: 45, 58 og 77 kWh. Det giver en række på henholdsvis 330, 420 og 550 km efter den realistiske WLTP-norm.

ID.3
Digital instrumenter og stor infoskærm. Ventilation betjenes med egne knapper. Det bliver spændende at teste finishen – designet er næsten spartansk i ID-kabinen.
335.000 kr. for mellemudgave

Foreløbig er den danske importør klar med priserne på på de to mindste udgaver: Med det lille batteri begynder priserne ved 280.000 kroner, mens mellemudgaven kan fås fra 335.000 kroner. I sidstnævnte er infotainmentsystem med 10-tommers skærm, navigation, DAB-radio, 18-tommer fælge, varmepumpe, varme i rat og forsæder standard.

Hvordan basisudgaven er udstyret, ved vi endnu ikke, men det skulle ligge fast, at alle ID.3 får to digitale infoskærme til henholdsvis speedometer og diverse infotainmentfunktioner.

Umiddelbart ser priserne konkurrencedygtige ud – både sammenlignet med el- og benzinbiler. For eksempel kører den mindste ID.3 væsentligt længere end den elektriske e-Golf, men er alligevel 40.000 kr. billigere. Omvendt er den 30.000 kroner dyrere end den billigste Nissan Leaf, men kører så også 60 km længere på en opladning.

Mellemudgaven med 58 kWh-batteri møder også konkurrenterne i øjenhøjde. Priserne svarer ret præcist til Kia e-Niro og Hyundai Kona Electric, der dog kører 25-30 km længere på en opladning.

Størrelsen siger Golf, men ifølge VW selv er pladsen snarere som i Passat.
Kan lades hurtigt

Netop ladetiden afslører, at ID.3 er en moderne elbil. Det mellemstore batteri kan lades med op til 100 kW. Det svarer til, at man kan lade til knapt 300 kilometers kørsel på en halv time. Elmotoren i ID.3 yder 150 hk med det mindste batteri og 204 hk med de to største batteripakker. Drejningsmomentet er 310 Nm i alle tre versioner, der får en begrænset topfart på 160 km/t.

Forventningerne til ID.3 er enorme. Både i Danmark og resten af Europa har mange bestilt den elektriske folkevogn i god tid, men danske liebhavere skal have tålmodighed et godt stykke ind i 2020. Efter planen kan de første danske kunder få deres ID.3 i løbet af sommeren.

ID.3 er forløber for en mindre flåde af nye elbiler fra VW-koncernen. Blandt andre kommende modeller er en moderne udgave af det originale ‘rugbrød’, lige som der er planlagt flere crossover-varianter.

Batteri og elmotor er placeret i bunden af ID.3. Det giver lavt tyngdepunkt og god pladsudnyttelse.

jensv@hvilkenbil.dk

The post ID.3: Her er den elektriske folkevogn appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine