Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

VW T-Roc smider toppen

$
0
0
VW T-Roc Cabriolet bliver markedets eneste topløse SUV. Den enestående kombination kommer til Danmark til foråret – og ja, den fås med anhængertræk…

SUVernes fremmarch er tilsyneladende ustoppelig. Det samme gælder variationerne over det populære tema. Sportslige coupé-udgaver af de høje SUV-typer er for længst slået an, og nu prøver VW med en endnu frækkere variant; den topløse SUV.

VW T-Roc Cabriolet er navnet. Som navnet antyder er der tale om en T-Roc, der har fået skrællet ståltaget af, erstattet det med blød stofkaleche og reduceret antallet af døre fra fire til to. Voila – verdens eneste SUV cabriolet er født. 

T-Roc Cabriolet er fem cm lavere end den almindelige udgave.

Faktisk er kombinationen af rustik offroader og luksuspræget lystfartøj prøvet før. Indtil for nylig tilbød Land Rover en cabriolet-udgave af den kompakte Range Rover Evoque SUV. Den blev dog aldrig nogen succes og røg ud af programmet i forbindelse med det aktuelle generationsskifte. Nissan har også tilbudt en topløs udgave af SUVen Murano i USA. Også uden nævneværdig efterspørgsel. Timingen mager det altså sådan, at VW netop nu har markedet for høje biler med stoftag helt for sig selv. Respekt for modet til at være anderledes. Nu skal det vise sig, om der er kunder til en topløs T-Roc.

Regnedrengene hos VW satser formentligt på de mange, mange VW-fans derude, der savner den engang så populære cabriolet-udgave af Golf. Med pensioneringen af Beetle Cabriolet findes der p.t. ingen cabrioleter i VW-programmet. Dermed falder T-Roc Cabriolet på et tørt sted. Muligheden for succes er reel, også fordi de mange SUV-købere måske er på udkig efter en model, der ikke ligner naboens… 

Digitale instrumenter og paneler i stærke farver bliver ekstraudstyr.

Teknisk har det været relativt nemt at forvandle T-Roc til cabriolet. Forrude-rammen, bunden og de to store sidedøre er forstærket, lige som der er monteret en pop-op styrtbøjle bag bagsæderne. Forandringerne skal både gøre bilen sikker og genvinde noget af den stivhed, som karrosseriet mister, når ståltaget skiftes ud med stofkaleche. Netop kalechen er eldrevet og kører op og ned på blot ni sekunder. Det er hurtigt. Til gengæld fungerer det kun ved ved hastigheder under 30 km/t. 

Sammenfoldet optager kalechen naturligvis noget plads i bagagerummet, der skrumper til 284 liter.

To benzinmotorer og forhjulstræk

Mens en standard T-Roc kan fås med både firehjulstræk og diesel, kommer Cabriolet-udgaven kun med forhjulstræk og to turbobenzinmotorer. Basis er en trecylindret 1,0 med 115 hk og manuelt gear. Vil du have flere kræfter, tilbyder VW en 1,5 liters med fire cylindre, 150 hk og mulighed for automatgear.

VW T-Roc cabriolet
I den høje VW T-Roc Cabriolet kommer du bogstaveligt talt tættere på himlen med taget nede.

Billigste udstyrsvariant hedder Style og vil omfatte fine detaljer som adaptiv fartpilot og 17-tommer alufælge. R-Line får mere udstyr og sportsundervogn. Betaler du ekstra, kan den åbne T-Roc også udstyres med digital instrumentering og VW’s nyeste MIB3 infotainmentsystem med netopkobling. Endelig kan T-Roc Cabrio udstyres med noget, som mange andre åbne biler ikke kan: Aftageligt anhængertræk. Måske bliver krogen det afgørende salgsargument: Med T-Roc Cabriolet kan du for første gang køre moderigtig SUV, trække traileren til genbrugsstationen og få vind i håret på samme tur.

T-Roc Cabriolet ventes at nå til Danmark sammen med foråret. Priserne kendes endnu ikke, men et luftigt gæt kunne være en startpris lidt over 300.000 kr. 

T-Roc er VW-familiens rockstar

jensv@hvilkenbil.dk

The post VW T-Roc smider toppen appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine