Stigende afgifter på elbiler får to ud af tre kommuner til at udskyde eller indstille deres køb af elbiler. Det viser undersøgelse foretaget af energiselskabet E.ON.
Mens danske bilejere aldrig rigtigt er kommet i stødet og i nævneværdig grad har skiftet benzin- eller dieselbilen ud med en elbil, har de danske kommuner været ‘first movers’. Elbiler er nemlig særligt velegnede til at køre de mange småture, som eksempelvis hjemmehjælpere kører hver eneste dag over alt i kongeriget.
Men lige som de private bilkøbere trækker de danske kommuner nu også stikket på elbilerne:
To ud af tre kommuner, der har deltaget i en rundspørge foretaget af energiselskabet E.ON fortæller, at den nye afgift på elbiler har sat en stopper for deres indkøbsplaner for elbiler i år. Dette underbygges af salgstal fra første halve år, der viser, at danske kommuner kun har købt 36 elbiler. Til sammenligning erhvervede kommunerne sidste år 322 elbiler.
Opbremsningen i salget af elbiler falder sammen med regeringens indførsel af afgifter på elbiler. Fra 20 procent i 2016 stigende til 150 procent i 2020. Til og med 2015 har elbiler været fritaget for afgifter i et forsøg på at stimulere interessen for de miljøvenlige biler.
”Transportsektoren er klimapolitikkens store problembarn. Det er den eneste sektor, hvor CO2- udslippet blot er steget de seneste 25 år. Hvis vi skal nå Danmarks mål om at være fossilfrie i 2050, så skal den sidste benzin- eller dieselbil køre over forhandlerens kantsten allerede i 2035. Vi har altså 19 år til fuldstændigt at omstille vores transportsektor. Vi kan ikke blive ved med at skubbe denne gigantiske udfordring foran os og slet ikke i en situation, hvor elbilsalget er gået i stå,” siger Tore Harritshøj, adm. direktør hos E.ON. Han påpeger, at man skal helt tilbage til 2011 for at finde et lavere salgstal hos kommunerne.
Særligt hårde afgifter på elbiler
I årets første syv måneder steg den samlede danske elbilsbestand med blot 42 elbiler. I dag er der 8.210 elbiler i Danmark.
Ifølge Klimarådet er en af årsagerne til det udeblivende salg, at elbiler efter indfasningen i afgiftssystemet, stilles forholdsmæssigt dårligere end tilsvarende benzin- eller dieselbil. Klimarådet foreslår derfor, at elbiler tildeles et batterifradrag i registreringsafgiften og at minimumsafgiften på kr. 20.000 helt sløjfes.
”Allerede på kort sigt står transporten over for en betydelig udfordring. Det er Klimarådets vurdering, at elbilerne risikerer at lide under den måde, afgifterne på biler og bilkørsel beregnes på og derfor bør tildeles et fradrag i registreringsafgiften,” siger Niels Buus Kristensen, trafikforsker og medlem af Klimarådet. Han pointerer, at det kan blive nødvendigt med op mod én mio. elbiler på de danske veje i 2030 for at nå klimamålene for de sektorer, der ikke er omfattet af EU’s CO2- kvotesystem.
I dag er der stor forskel i indkøbsprisen for en benzin- eller dieselbil og en tilsvarende elbil. En gennemsnitlig familiebil i Danmark, f.eks. en Volkswagen Golf, koster i omegnen af 112.000 kr. før moms og afgifter, mens den som elbil koster 221.000 kr. Prisforskellige ligger primært i elbilens batteri, der gør elbilen dyrere at producere end andre biler. Den pris vil udlignes over tid, i takt med at produktionsvolumen går op.
”Det er uhensigtsmæssigt, at batteriets pris pålægges registreringsafgift, da merprisen for batteriet ikke afspejler en øget forbrugsværdi ved elbilen i forhold til en tilsvarende benzin- eller dieselbil i samme klasse,” forklarer Niels Buus Kristensen.
Læs også bloggen: Salget af elbiler er gået i stå – surprise!
The post Danske kommuner dropper elbiler appeared first on Hvilkenbil.dk.