Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Ford og VW indleder alliance

$
0
0

To af verdens største bilproducenter indgår fornuftsægteskab med separat økonomi. VW og Ford vil bruge ny alliance til fælles udvikling af varevogne samt elbiler og selvkørende teknologi.

To af verdens største bilproducenter, tyske Volkswagen og amerikanske Ford, slår kludene sammen. Sådan lidt forsigtigt uden for alvor at flytte ind hos hinanden og indføre fælles økonomi. I stedet bliver der tale om en mindre forpligtende alliance, drevet af fornuft og stordriftsfordele. Samarbejdet skal især bruges til fælles udvikling af varevogne og pick-up’er. På længere sigt taler de to giganter om at bruge deres alliance til fælles udvikling af elbiler og den teknologi, der skal bruges til fremtidens selvkørende biler.

Ford og VW annoncerede den nye alliance i forbindelse med biludstillingen på Fords hjemmebane i den amerikanske ‘Motor City’, Detroit. ‘Affæren’ har været under opsejling gennem noget tid, men blev først officiel tirsdag.

Bag den nye alliance ligger et behov for at tjene flere penge, der skal bruges til omstillingen til elbiler og selvkørende biler. Både Ford og VW fremstiller flere varebiler. Her er det mindre vigtigt for kunderne, om kassevognen er udviklet af det ene eller andet bilmærke. Derfor ligger der en umiddelbar gevinst i at deles om de høje udviklingsomkostninger, og efterfølgende pakke den samme teknik ind i forskelligt design med forskellige logoer i kølergrillen. Et velkendt koncept som vi for eksempel kender det fra trillinge-varebilerne Citroën Jumpy, Peugeot Expert og Toyota ProAce.

Med den nye alliance kan Ford og VW lave en lignende øvelse for deres tilsvarende varebiler Ford Transit og VW Transporter. Selv om der fortsat ikke findes mange detaljer om det kommende samarbejde, ligger det fast, at Ford skal udvikle og fremstille varebiler for de to mærker. Står det til troende, bliver fremtidens VW Transporter teknisk set en Ford Transit. På samme måde kan man forvente, at Ford med mange års tradition for pick-up’er, får ansvaret for udvikling af fremstilling af morgendagens pick-up modeller som Ford Ranger og VW Amarok.

Omvendt får VW ansvaret for at udvikle og fremstille city-vans som VW Caddy og Ford Transit Connect/Courier.

De første fælles-udviklede varebiler skal trille af samlebåndene i 2022.

Byttehandel på teknik
Ford og VW overvejer allerede at udvide samarbejdet. De to fabrikker er i gang med at undersøge mulighederne for fælles udvikling af elbiler og den teknologi, der skal bruges til selvkørende biler. VW er langt fremme med elbiler, mens Ford angiveligt allerede i 2021 er klar til at sælge selvkørende biler. Brancheanalytikere spekulerer derfor i en byttehandel, hvor VW giver Ford adgang til deres MEB-platform til elektriske biler mod til gengæld at få teknologisk know-how om autonome biler fra Ford.

Alliancen ligner umiddelbart et godt match: Ford indleder snart en massiv spareøvelse for at øge indtjeningen på det europæiske marked. Omvendt kan VW via Ford håbe på at få bedre greb om det amerikanske marked, hvor VW slet ikke er tilfreds med salget. Lidt forenklet kan de nye alliance øge indtjeningen på det lukrative varebilmarked, give Ford en genvej til ellers dyre elbiler og VW et større udvalg af pick-up’er, der kan øge mærkets tilstedeværelse i USA.

At hverken Ford eller VW har specielt gode erfaringer med ejerskab og alliancer med andre bilmærker ,er så en helt anden historie…

Læs også: Ford taber penge på personbiler

VW tror på elektrisk forspring

jensv@hvilkenbil.dk

The post Ford og VW indleder alliance appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine