Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Stor komfort og tørst i Honda CR-V

$
0
0

BILTEST: Komforten er høj og pladsen nærmest overdådig i femte generation af Honda CR-V. Men tørsten er også så stor, at man savner den nu bandlyste dieselmotor i den japanske SUV.

Hvilken bil?
Honda CR-V er en pioner blandt de mellemstore crossover- og SUV-biler, der nyder eksplosiv popularitet i disse år verden over. Konkurrenten Toyota opfandt biltypen med den funky RAV4 i 1994, men siden Honda fulgte trop med CR-V i 1997, har den været en bestseller i sin klasse – også over hele verden. Nu er Honda nået til femte generation, der er mere luksuspræget end nogensinde. Platformen er ny, og det gælder også Hondas beslutning om ikke at tilbyde CR-V med dieselmotor. I stedet kan du vælge mellem en firecylindret 1,5 liters turbobenziner kendt fra Civic eller en hybridudgave, der er heftige 100.000 kroner dyrere. Her tester vi CR-V med benzinmotor, automatgear, firehjulstræk og det omfattende Lifestyle Navi udstyr til 422.000 kroner. CR-V fås fra 329.000 kr.

Vidste du at?

Honda CR-V er en ægte verdensbil, der fremstilles på flere kontinenter. På vores breddegrader kommer bilerne fra engelske Swindon. Faktisk har den nye CR-V været på markedet i Nordamerika og Sydøstasien siden 2017.

Der er dog på ingen måde tale om en ældre lagervare – den nye platform stammer fra seneste udgave af Civic og er ny til sidste chip og møtrik. CR-V er blandt andet opgraderet med et multilink-baghjulsophæng i delvis aluminium, og selv om den relativt beskedne akselafstand på 266 cm er bevaret, er den indvendige plads mærkbart forbedret. Femte oplag af Honda CR-V byder også for første gang på mulighed for en tredje sæderække.

Hvordan er førerpladsen?
Som i Civic er der fuldt digital instrumentering i Honda CR-V. Du har et godt overblik over hastighed, omdrejninger og informationer fra kørecomputeren eller anvisninger fra navigationen. Den store infoskærm i midterkonsollen er mindre vellykket. Menuerne kan være vanskelige at finde rundt i, grafikken er lidt gnidret, og skærmen reagerer ikke så hurtigt som de bedste konkurrenter. Til gengæld har kabinens fit og finish fået et løft. Samlinger og plastkvalitet er af den nydelige slags, og CR-V virker simpelthen bundsolid. På intet tidspunkt kunne vi aftvinge det mindste knirk eller raslen fra inventaret.
Kørestillingen er ægte SUV: Høj og med fremragende overblik over trafikken. Desværre er førersædet lidt fladt, så du skal op i topudgaven for at få det fuldt justerbare førersæde, der for alvor støtter alle de rigtige steder.

Hvordan opleves kabinen?
Honda CR-V har altid budt på god plads. Her i femte oplag løfter Honda overliggeren nok en gang og gør CR-V til et rumfartøj i ordets mest positive forstand. Både på for- og bagsæder er der masser af luft omkring knæ, hoved og skuldre, og for første gang kan du få CR-V med en tredje sæderække. Typisk for klassen er der dog tale om sæder, som mest er egnede til børn – langlemmede teenagere og voksne kan til nød klare en kortere tur på tredje række. Udgaven med syv sæder har desværre et par irritationsmomenter: Gulvet i bagagerummet bliver ujævnt og Honda har helt droppet et bagagerumsdækken, der skjuler indholdet for nysgerrige blikke. Det følger dog med i udgaven med to sæderækker, der også har det største og mest regulære bagagerum på enorme 561 liter.

Er sikkerheden i orden?
Femte generation af Honda CR-V er endnu ikke blevet testet af Euro NCAP, men bliver det sandsynligvis i 2019. Til gengæld er CR-V crashtestet i både USA og Australien, hvor modellen har været på markedet siden 2017. På disse markeder er crashtests mindre skrappe, men giver alligevel en indikation af, hvad vi kan forvente os af CR-V: Den grundlæggende beskyttelse i både frontal- og sidekollisioner er særdeles god, og da CR-V samtidig har meget af det aktive sikkerhedsudstyr, som tæller højt i Euro NCAPs crashtest, tror vi på en kommende topkarakter. Blandt de sikkerhedsassistenter, som vi finder i den såkaldte Honda Sensing pakke, er automatisk nødbremse med fodgængergenkendelse, aktiv vognbaneassistent, skilteassistent og adaptiv fartpilot. Fra næsthøjeste udstyrstrin er pakken udvidet med blindvinkelassistent og automatisk nødbremse for tværgående trafik bag bilen.

Hvordan kører den?
Bag rattet lægger du straks mærke til to ting: Den nye CR-V styrer ikke så fladt igennem skarpe kurver, som vi normalt oplever i en Honda. Faktisk går den ‘ned i knæ’ og krænger lige så meget som alle andre SUV-typer.

Dynamik og sport er der ikke meget af. Til gengæld er affjedringskomforten decideret lækker – faktisk blandt de bedste vi har oplevet i klassen. Uanset om CR-V skal sluge ujævnheder i høj fart eller kravle langsomt over fartpump hjemme på villavejen, gør den det i overlegen stil.

Går man selv ned i knæ og kigger under kæmpen, får man forklaringen. Honda har ofret et avanceret multilinkophæng i aluminium på baghjulene. Det mærkes på den lækre måde. Selv på 19-tommer fælge er komforten suveræn.

Hvordan er motoren?
Fra Honda Civic kender vi turbobenzineren på 1,5 liter som en stærk og veloplagt motor. Her i CR-V har den flere kilo at slæbe på, og det mærkes. Med CVT-gear er ydelsen pumpet op til 193 hk – 20 mere end med manuelt gear. Det rækker, men det er som om nogle af hestene forsvinder i det trinløse automatgear. Og selv om der er lagt syv kunstige ‘trin’ ind i CVT-automatikken, bliver det aldrig helt fedt at lytte til soundtracket af langtrukne, høje omdrejninger, der følger med geartypen under accelerationer. Til gengæld får du altid smørbløde gearskift uden ryk og vibrationer. Tørsten er til gengæld slem. Faktisk så heftig, at man savner den dieselmotor, som Honda lidt uforståeligt har valgt at droppe til CR-V. I stedet kan du lægge 100.000 kroner ekstra for hybridudgaven, der løfter snitforbruget fra 14,1 til 18,2 km/l. Selv om vi reelt kørte mindre end 12 km/l i turboudgaven, er det en høj pris at betale for lidt lavere forbrug.

Passer prisen?
Ja, men du skal tænke nøje over, hvilket udstyr du ønsker. Eneste tilkøb i Hondas prisliste er metallak – ellers er alt udstyr bundet op på den specifikke udstyrsvariant. Basismodellen mangler læderrat og navigation og nøjes med forhjulstræk og manuelt gear, men ligner i øvrigt et godt tilbud til 329.000 kr. Firehjulstræk er nærmest billigt til 18.000 kroner, men er knyttet sammen med det mere omfattende Elegance Navi udstyr og så begynder priserne ved 381.000 kr. CVT-automatgear lægger yderligere 21.000 kroner til prisen og fås kun med firehjulstræk. Vil du have syv sæder, koster det 23.000 kroner ekstra, men da den tredje sæderække altid hænger sammen med firehjulstræk og næsthøjeste Lifestyle Navi udstyr, skal du af med mindst 424.000 kroner. Hvis vi hårdt presset skal pege på bedste køb, bliver det 1,5 T Elegance med automatgear og firehjulstræk til 402.000 kroner – her er meget for pengene.

Er der alternativer?
Mange, men Honda CR-V står fortsat stærkt på kerneområder som udstyr, plads og komfort til konkurrencedygtige priser. Det ses ikke mindst på direkte, japanske rivaler som Mazda CX-5 2,5 194 hk Optimum aut. AWD og Nissan X-Trail DCI 177 hk Tekna aut. 4WD til henholdsvis 477.000 og 523.000 kr. De får nærmest Honda’en til at se billig ud. VW Tiguan Allspace TSI 190 hk aut. Highline 4Motion er en meget vellykket SUV, men ryger også akkurat over 600.000 kroners grænsen. Søsterbilen Skoda Kodiaq med 190 hestes dieselmotor, firehjulstræk og Style-udstyr er derfor en stærkere konkurrent til 488.000 kroner, mens Peugeots spændende 5008 Puretech 180 hk Allure med automatgear og plads til syv personer er et stærkt tilbud til 413.000 kroner – også selv om 5008 slet ikke fås med firehjulstræk. Endelig lurer klassens Godfather i horisonten; Toyota er på vej med en ny RAV4 i 2019 med rustikt offroader-look og spændende hybrid-teknik.

Konklusion:
For: Komfort, plads og masser af udstyr.
Imod: Tørstig benzinmotor, usmidig infotainmentsystem.
Hvilkenbil siger:
[star-reviews]Femte udgave af Honda CR-V bevarer sin unikke position som målestok i den mellemstore SUV-klasse. Er du til plads, komfort og masser af lækkert udstyr, er CR-V svær at komme uden om. Men vi savner faktisk den bandlyste dieselmotor, den ville gøre Hondas vellykkede ’softroader’ endnu bedre…


Læs også tests af konkurrenterne:

Peugeot 5008 – kolos på lette løvefødder

Skoda skyder bjørnen med Kodiaq

Højt til bens i firmaklassen i Tiguan

FAKTA: Honda CR-V 1,5T Lifestyle Navi aut. CVT AWD

Vejl. pris, inkl. lev.: 422.000 kr.
Anslået kontantrabat:* 15.000 kr.
Årlig ejerafgift: 6.040 kr.
Garanti (rust/mekanik): 12/3 år
Sikkerhed (Euro NCAP): Endnu ikke testet.
Antal airbags: 6
Forbrug (EU-norm): 14,1 km/l
Forbrug i test: 11,8 km/l
Længde/bredde/højde: 460/186/169 cm
Bagagerum (min/max): 561/1.756 liter
Vægt: 1.670 kg
Motor: 4 cyl., 1,5 liter turbobenzin
Effekt: 193 hk/243 Nm
0-100 km/t: 9,5 sek
Topfart: 200 km/t

Særligt standard udstyr (Lifestyle Navi):
Automatisk nødbremse, aktiv vognbaneassistent, adaptiv fartpilot, skilteassistent, blindvinkelassistent, fjernlysassistent, 2-zone klimaanlæg, nøglefri betjening, el-ruder for og bag, el-spejle med varme og folde-funktion, multijusterbar førerplads, p-sensor for og bag, bakkamera, Honda Connect 7-tommer infotainment skærm med navigation, Bluetooth, Apple Carplay og Android Auto, 18” alufælge, læderrat med betjening af radio, kørecomputer, sædevarme for, splitbagsæde med folde-automatik, regnsensor, fuld LED lygter, læderindtræk.
Metallak: 6.750 kr. (*Anslået af hvilkenbil.dk)

jensv@hvilkenbil.dk

The post Stor komfort og tørst i Honda CR-V appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine