Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Højbenede biler topper bilsalget

$
0
0

Salget af de populære crossover- og SUV-modeller nærmer sig 50.000 i år og udgør nu over en fjerdedel af nyvognssalget. Men de tre mest solgte biler er nu ’helt nede på jorden’.

Danskerne har for alvor taget de populære crossover- og SUV-modeller til sig. Det kan tydeligt ses i den nyeste salgsstatistik for oktober fra De Dansk Bilimportører.

Hvor salget sidste år på dette tidspunkt udgjorde lidt over 32.000 svarende til 17 procent, så er der i år solgt over 49.000 SUV- og crossover-typer som Peugeot 3008 og VW Tiguan på billedet. Det er 26 procent af det samlede salg i årets første ti måneder.

Der er rigtig mange forskellige modeller i det SUV-segmentet, og det dækker over vidt forskellige biler i mange forskellige størrelser – alene med det til fælles at de generelt set er højere biler sammenlignet med de traditionelle sedan’er, stationcars og hatchbacks, oplyser De Danske Bilimportører.

”Danskernes appetit på højbenede biler i næsten alle afskygninger synes næsten umættelig og stiger i øjeblikket blot yderligere, jo flere modeller producenterne sender på markedet,” siger Jens Velling, der er redaktør på Hvilkenbil.dk.

Han fremhæver flere fordele ved de højbenede biler.
”De er lette at stige ind og ud af, og mange oplever, at de har et bedre overblik i trafikken”.

På den anden side hører ringere køreegenskaber og højere priser end for tilsvarende stationcars som regel til de gængse ulemper ved crossover- og SUV-bilerne, forklarer Jens Velling.

Han tør ikke spå om, hvornår den højbenede bil-trend stopper.

”Det er mere end et modefænomen, og lige nu er der ingen tegn på, at det får en ende,” siger han.

Øget appetit på større biler
Derudover fortsætter tendensen til, at færre køber de absolut mindste biler, ’mikroerne’, mens der er et stabilt salg af mindre, mellem og mellemstore biler. Derfor er konklusionen fra bilimportørerne også, at danskerne fortsætter med at rykke over i lidt større biler i 2018.

BMW 5-serie er en sjælden gæst på bilsalgets hitliste, men i oktober er den helt oppe på 12. pladsen.

Et lidt usædvanligt eksempel på den trend er, at den store BMW 5-serie er helt oppe på hitlistens 12. plads med 297 solgte biler. 5-serien fås for tiden til ganske skarpe leasingpriser, der kun gør den 1.000 kroner dyrere om måneden end den mindre 3-serie.

Selv om det er crossover- og SUV’ere, der er højeste mode for tiden, er det mere jordnære modeller, der topper salgslisten i oktober.

På top tre over mest solgte biler i oktober tog Volkswagen Golf førstepladsen med 733 solgte biler, Peugeots 208’er kom ind på en andenplads med 522 solgte, mens Toyotas Yaris endte lige efter på en tredjeplads med 511 solgte biler.

På mærkernes top tre liste, er der ingen overraskelser: Volkswagen blev igen det mest solgte mærke efterfulgt af Toyota og Peugeot.

2018 tegner godt
Samlet set for året konkluderer De Danske Bilimportører helt overordnet, ’at salget fortsat er på et ganske højt og meget tilfredsstillende niveau’ – og næsten lige så godt som sidste år trods lidt turbulens de seneste måneder. 

I år har 186.707 nye personbiler fået nummerplader på. Det er fuldstændig på linje med sidste år, hvor der blev solgt 187.252, altså blot 545 flere biler end i år. Oktober måneds salg var dog ikke prangende med 16.670 solgte biler. Det er 11 procent lavere end sidste år med 18.564 biler. 

”Det kan skyldes en usikkerhed, som regeringens klimaplan måske har skabt i forhold til debatten om fremtidens biler. En anden årsag kan være et lille efterslæb i forhold til den nye brændstoftest WLTP, der trådte i kraft 1. september – dels at der blev solgt rigtig mange biler før den 1. september, dels at der er leveringstid på en del nye biler. Begge dele har givet anledning til nogle udsving, ” lyder forklaringerne fra bilimportørerne. 

Læs også: Danske bilkøbere slipper for prisstigninger

FAKTA: Top 20 – salg af nye biler, oktober 2018

  Mærke Model Antal 
1 Volkswagen Golf 733
2 Peugeot 208 522
3 Toyota Yaris 511
4 Skoda Octavia 481
5 Citroen C3 434
6 Volkswagen Up! 420
7 Toyota Aygo 410
8 Volkswagen Polo 349
9 Citroen C1 345
10 Volkswagen Touran 330
11 Ford Fiesta 328
12 BMW 5-serie 297
13 Skoda Fabia 291
14 Opel Astra 290
15 Mercedes C-Klasse 276
16 Skoda Citigo 270
17 Nissan Qashqai 265
18 Mercedes A-Klasse 263
19 Volkswagen Tiguan 255
20 Peugeot 308 249


Kilde: De Danske Bilimportører

henrikh@hvilkenbil.dk

The post Højbenede biler topper bilsalget appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine