Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Her er kandidaterne til Årets Bil 2019

$
0
0

Jubilæumsår fejres med rekordstort deltagerfelt og udstilling med 50 års vinder-biler. Hele 36 nye modeller dyster om at blive Årets Bil i Danmark 2019.

I år er det 50. gang, at Årets Bil i Danmark kåres, og det fejres med rekordmange kandidater. Lige nu tyder alt på, at feltet kommer op på 36 biler, oplyser Motorjournalisters Klub Danmark, der står bag kåringen.

Der er dog tale om en meget foreløbig liste. Ifølge Jyllands-Posten er der blandt andet usikkerhed om, hvorvidt Kia når at få en Niro Electric frem til kåringen, ligesom det er tilfældet med en række nyheder som Audi Q3, Citroën C5 Aircross og Seat Tarraco.

Elbil kan vinde
For første gang er der i dette års kåring en reel chance for, at det bliver en elbil, der tager strøm på resten af feltet og vinder af Årets Bil i Danmark 2019.

Der er nemlig hele fire helstøbte elbiler i form af Jaguar I-Pace, Hyundai Kona Electric, Kia Niro Electric og Nissan Leaf blandt kandidaterne. 

De repræsenterer alle den nye generation af ’ellerter’ med længere rækkevidde – fx helt op mod 500 km på en opladning for Hyundai Kona Electrics vedkommende.

Sidste år var det Arona, som er Seats bud på en crossover i miniklassen, der suverænt kørte om hjørner med konkurrenterne og tog titlen som Årets Bil i Danmark 2018, og året før var det den højbenede Peugeot 3008, der kørte med sejren. Også i 2019-kåringen er der en pæn chance for, at det igen bliver en af de eftertragtede crossovere eller lidt større SUV-typer, som snupper titlen.

I år tæller kandidaterne nemlig bl.a. nyheder som Audi Q3, hele fire forskellige X-modeller fra BMW, Citroën C5 Aircross, Dacia Duster, Honda CR-V, Jaguar E-Pace, Mitsubishi Eclipse Cross, Skoda Karoq, Subaru XV, Suzuki Jimny, VW T-Roc, Volvo XC40 og flere andre.

En tredje mulighed er de mere klassiske biltyper som den helt nye Ford Focus, Kia Ceed og Peugeot 508, der alle foreløbig har høstet rosende omtale i motorpressen.

Proceduren frem mod kåringen af en vinder byder i første omgang af et par krævende testdage på Jyllandsringen d. 9.-10. oktober, hvor juryen, der består af ca. 20 journalister fra Motorjournalisternes Klub Danmark, vil finde frem til et finalefelt på fem modeller.

Herefter voterer de enkelte medlemmer og offentliggør vinderen af titlen som Årets Bil 2019 i løbet af januar næste år.

Blandt forhåndsfavoritterne er efter hvilkenbil.dk’s vurdering nyheder som Ford Focus, Hyundai Kona Electric (billedet), Peugeot 508, VW T-Roc og Volvo XC40.

For at fejre at det i år er 50. gang, at kåringen foregår i Danmark, afholdes der i øvrigt to store udstillinger på Viborg Museum og Forstadsmuseet i Hvidovre med samtlige vinder-biler gennem årene.

Læs også vores tests af:

BMW X2
Dacia Duster
Jaguar E-Pace
Nissan Leaf
Volvo XC40
VW T-Roc

FAKTA: KANDIDATER TIL ÅRETS BIL 2019

Audi A1, Audi A6, Audi A7, Audi Q3
BMW X2, BMW X3, BMW X4, BMW X5
Citroën Berlingo/Peugeot Rifter, Citroën C5 Aircross
Dacia Duster
DS 7 Crossback
Ford Ecosport, Ford Focus
Honda CR-V
Hyundai Santa Fe, Hyundai Kona Electric
Jaguar E-Pace, Jaguar I-Pace
Jeep Wrangler, Jeep Compass
Kia Ceed, Kia Niro Electric
Mitsubishi Eclipse Cross
Nissan Leaf
Peugeot 508
Seat Tarraco
Skoda Karoq
Subaru XV, Subaru Impreza
Suzuki Jimny
VW T-Roc, VW Touareg
Volvo XC40, Volvo V60

Kilde: Motorjournalisternes Klub Danmark

henrikh@hvilkenbil.dk

The post Her er kandidaterne til Årets Bil 2019 appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine