Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

TEST: Grandland X – fransk crossover på tysk

$
0
0

BILTEST: Generne fra Peugeot 3008 forvaltes loyalt og nænsomt i Opels nye store crossover Grandland X, der byder på masser af plads og komfort tilsat fransk køreglæde.

Hvilken bil ?
Med PSA-koncernens (Citroën og Peugeot) overtagelse af Opel har det tyske mærke med et trylleslag fået en smutvej til flere crossovers i sit modelprogram, der i forvejen kun rummede Mokka X. Først kom Crossland X, der deler teknik med Peugeot 2008, og nu er familien udvidet med den større Crossland X. De franske X-kromosomer ligger i Crossland X i form af motor, gearkasse og al teknik fra Peugeot 3008. De er tilsat tyske Y-kromosomer i form af et komplet Opel-interiør og redesignet front og bagende. Vi tester her Opel Grandland X 1,2T (130 hk) Innovation med 6-trins automatgear (merpris 25.000 kr.) til 339.000 kroner. Priserne for Grandland X starter ved 279.000 kroner og samme motor som testbilen men med basisudstyret Essentia. Privatleasing tilbydes fra 3.795 kr./md. med en førstegangydelse på 15.000 kr.

Vidste du at?
‘Big is beautiful’ i bilindustrien. Stordriftsfordele er det, der skal sikre bilfabrikkernes indtjening i fremtiden.

I 2017 overtog franske Peugeot-Citroën tyske Opel, og Grandland X er selve indbegrebet af de stordriftsfordele, der skal gøre ægteskabet med Opel rentabelt.

Platformen er den samme EMP2 som Peugeot 3008 og snart også en anden fransk fætter, Citroën C5 Aircross, benytter. Med Grandland X kan der altså sælges hele tre, teknisk identiske biler, hvor kun forskellige ‘indpakning’ reelt adskiller bilerne. Grandland X bygges på samme fabrik som Peugeot 3008 i franske Sochaux.

Hvordan er førerpladsen?
Velfungerende. Hvor fætteren Peugeot 3008 har et futuristisk layout med fuld digital instrumentering på to LED-skærme, og udsyn til speedometer mm. over et lille, næsten firkantet rat, er førerpladsen i Grandland X klassisk ’Opel’sk’. Her er letaflæselige, analoge instrumenter og ‘gammeldags’ knapper – selvfølgelig med den obligatoriske trykfølsomme skærm i midten (dog ikke i basismodellen Essentia). Det fungerer godt, man føler sig godt tilpas, og kvaliteten føles endnu bedre end i 3008. Veltilpasheden skyldes blandt andet, at Grandland X har en langt mindre og lavere kardantunnel end Peugeot 3008, som passer os bedre, fordi det blandt andet placerer gearstangen lavere og mere ergonomisk korrekt. Skal vi vælge mellem tysk eller fransk, så bliver det et jawohl til fordel for førerpladsen i Grandland X.

Hvordan opleves kabinen?
Særdeles rummelig. I testugen var der indlagt en weekendtur med fem velvoksne herrer ombord, og den opgave løste Grandland X til alles tilfredshed. Også på midterpladsen bagi, da kardantunnelen er væk og gulvet helt fladt med bedre benplads som resultat. Bagsædet og pladsen bag forsæderne er i det hele taget flot udnyttet i Opel Grandland X, hvor det virker som om, man har prioriteret lidt bedre benplads frem for plads i bagagerummet, der er 77 liter mindre end i 3008’eren. Uden at det dog på nogen måde virker klejnt; alle fem mand fik deres bagage med både ud og hjem.

Alt i alt synes vi, at Opel Grandland X får vredet det maksimale – og en centimeter eller to hist og pist – ud af kabinen i forhold til opdraget fra Peugeot 3008: Grandland X er ‘grand’ nok til fem voksne.

Er sikkerheden i orden?
Ja. Grandland X med ‘Innovation’-udstyr har en række af de nyeste sikkerhedssystemer med bl.a. en avanceret automatisk nødbremse (AEB), træthedsadvarsel, advarsel mod utilsigtet skift af vejbane samt Opels OnStar, der blandt andet selv kalder op til nødhjælp i tilfælde af en kollision. Dog er det for dårligt, at en adaptiv fartpilot ikke er standardudstyr i en bil til 300.000 kr. Den skal tilkøbes for 7.000 kr. Samtidig er den grundliggende konstruktion stærk, så Opel Grandland X scorer – lige som sin franske fætter Peugeot 3008, de maksimale 5 stjerner i Euro NCAP sikkerhedstesten fra september 2017. Billigste udgave af Opel Grandland X,’Essentia’, kan vi ikke anbefale. Her har Opel været nærige med sikkerhedsudstyret, og den mangler blandt andet den livreddende automatiske nødbremse, AEB. Læs mere på euroncap.com

Hvordan kører den?
Harmonisk. Opel Grandland X er lettet for næsten 100 kilo i forhold til Peugeot 3008, og den føles – trods sin betydelige størrelse – ganske letbenet og køreglad. Køreegenskaberne er godt nok en anelse mindre ‘sportslige’ end i Peugeots udgave, og det klæder faktisk bilen. Den ligger meget roligt på vejen, men kraftig sidevind er – som for de fleste højbenede biler – ikke en livret, men affjedringen er komfortabel. Grandland X virker stadig adræt, som en ‘lavbenet’ stationcar, og der er ingen tendens til nikke-bevægelser i karosseriet, som vi ellers ofte oplever i biltypen. Et lavt støjniveau i kabinen bidrager i høj grad til den behagelige køreoplevelse. Det hjælper også, at testbilen var udstyret med 17″ fælge (standard med Enjoy-udstyr) med vinterdæk. 18-tommer med lavere dækprofil – og dermed mindre komfort – er ellers standard med Innovation-udstyr.

Hvordan er motoren?
Overraskende. Det er imponerende, at en motor med blot tre cylindre og en slagvolumen på bare 1,2 liter tilsat en turbolader, der yder 130 hk og 230 Nm, kan trække afsted med Opel Grandland X’s 1.370 kilo. Mest overbevisende er det, at motoren formår at bidrage til en støjsvag SUV-køreoplevelse, som normalt kræver en langt større motor, når der ‘cruises’ på motorvejen.

Det er ikke meget, man hører til de tre cylindre. Under acceleration er motorlyden noget mere iørefaldende, men den er sprød og behagelig, og så snart motoren har leveret, falder den til ro igen.

Samspillet med det 6-trins automatgear i testbilen til 25.000 kr. ekstra fungerer gnidningsfrit, men i de lave gear kan der være lidt tøven. Der er et nyt 8-trins automatgear lige på trapperne, som vi anbefaler, du venter på. Det kan måske også hjælpe lidt på brændstofforbruget: Vi nåede kun et snit på 12,7 km/l mod de opgivne 19,6 km/l.

Passer prisen?
Både og. Mest oplagt er det at sammenligne med ‘moderskibet’ Peugeot 3008, der har samme teknik – men efter vores mening et mere dynamisk design. Franskmanden har en startpris, der er 15.000 kr. billigere end Opel Grandland X. Selv om udstyrsniveauerne ikke er helt sammenlignelige, kan vi egentlig ikke se nogen grund til, at Opel’en skulle være dyrere. Slet ikke når Peugeot 3008 som standard flotter sig med 17″ alufælge mod 16″ stålfælge hos Opel, og franskmændene – som det sig hør og bør nu om dage – har forsynet 3008’eren med automatisk nødbremse og vognbaneassistent som standard. Det skal du op i Enjoy-udstyr, som dog kun er 10.000 kr. dyrere og dermed absolut vores valg, for at få i Grandland X. Så i direkte sammenligning på indstigningsmodellen er der ingen tvivl hos os: Peugeot’en er det bedste køb. Det tipper dog til Opels fordel, når du kommer op i de højere udstyrsniveauer. Opels Grandland X Innovation, som bedst kan sammenlignes med Allure hos Peugeot er med testbilens automatgear 17.000 kr. billigere. Så se dig godt for i de to model-programmer.

Er der alternativer?
Ja, der en del ‘søskendepar’ at vælge imellem. Nissan Qashqai, som nærmest stod fadder til hele crossover-klassen tilbage i 2007, og dens søsterbil Renault Kadjar, er ikke til at komme uden om. Både hos japanerne og franskmændene starter priserne ved bare 239.000 kr., men Qashqai/Kadjar er heller ikke så rummelige på bagsædet og i bagagerummet som Opel Grandland X (og endnu mindre end Peugeot 3008). Et andet alternativ rummer også to biler på samme platform; Skoda Karoq og Seat Ateca. Mens Skodaen med en startpris på 340.000 kr. er for dyr, så fås Seat Ateca fra 254.000 kr. med 1,0 liter 115 hk turbobenziner og skrabet Reference-udstyr.

Konklusion:
For: Plads, køreegenskaber, benzinmotor, støjniveau.
Imod: Kun to års garanti, ikke automatisk nødbremse på basismodel.
Hvilkenbil siger:
Stjerner4
Opel Grandland X er en vellykket – og lidt mere konservativ – ‘fortyskning’ af franske Peugeot 3008, der i 2017 løb med titlen som både Årets Bil i Danmark og Europa. Den ‘grande’ Opel kan reelt rumme en velvoksen familie på fem, og støjniveau og komfort er tæt på eksemplarisk. Kombineret med PSA-koncernens fine turbomotor, er der meget lidt, vi kan sætte fingeren på. Prisen skal dog fintunes lidt, hvis den femte stjerne skal i hus.

Læs også tests af konkurrenterne:

Peugeot 3008 sætter ny kurs for Peugeot

Højbenet Ateca holder jordforbindelsen

Let på tå i velskabte Kia Sportage

Knapt nok flyvefærdig Renault Kadjar

Nissan Qashqai rammer plet igen

FAKTA: Opel Grandland X Innovation 1,2T 130 hk, aut.

Vejl. pris: 339.000 kr.
Anslået kontantrabat:* 15.000 kr.
Årlig ejerafgift: 1.280 kr. (energiklasse X – CO2-udledning 117 g/km)
Garanti (rust/mekanik): 12/2 år
Sikkerhed (Euro NCAP): NCAP 5
Antal airbags: 6
Forbrug (EU-norm): 19,6 km/l
Forbrug i test: 12,7 km/l
Længde/bredde/højde: 448/186/161 cm
Bagagerum (min/max): 514/1.652 liter
Køreklar vægt: 1.370 kg
Motor: 3 cyl., 1,2 liter, turbobenzin
Effekt: 130 hk/230 Nm
0-100 km/t: 10,9 sek.
Topfart: 188 km/t

Særligt standard udstyr (Innovation):
Nøglefri betjening, elektrisk bagklap med sensor, blindvinkelalarm, elspejle med områdebelysning, tagliste i krom, mørke sideruder bag og bagrude, ambiente belysning i midterkonsol og fordøre, 18″ alufælge, Radio R 4.0 IntelliLink, 7″ farve touchscreen, smartphone integration via Apple Carplay, 6 højttalere, parkeringsassistance for og bag, elektronisk klimakontrol 2-zonet, opvarmede forsæder, opvarmet læderrat med fjernbetjening af radio, regnsensor, lysfølsomt bakspejl, automatisk op- og nedblænding af forlygter.

Metallak: 7.000 kr. (*hvilkenbil.dk’s vurdering)

Standard sikkerhedsudstyr (‘Enjoy’ og ‘Innovation’ – ‘Essentia’ har dog ikke OnStar og førerassistentpakke):
Opel OnStar personlig serviceassistent med 24-timers nødopkaldstjeneste, automatisk respons ved kollision, assistance ved stjålet bil, lokalisering af bilen og mulighed for fjernbetjening af startspærre, fjernbetjening af centrallås, lys og horn fra telefon, bildiagnose månedlig diagnose via e-mail, hjælp til booking af hoteller under kørsel og hjælp til at finde parkering.
Førerassistancepakke med kamera og radar, frontal kollisionsadvarsel med automatisk bremsning og fodgængerregistrering, aktiv fra 5 km/t, ved risiko for kollision forberedes systemet på en nødbremsning og om nødvendigt påbegyndes en nødbremsning for at minimere følgerne af en kollision.

henrikh@hvilkenbil.dk

The post TEST: Grandland X – fransk crossover på tysk appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine