Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

TEST: Passat GTE er perfekt til pendler-familien

$
0
0

BILTEST: Ladehybriden VW Passat Variant GTE er ‘God Til Enhver situation’ – og det miljøpolitisk korrekte valg, nu hvor diesel er sat i skammekrogen.

Hvilken bil?
Uden på ligner den en helt almindelig VW Passat Variant, men fire blå GTE-logoer fortæller, at her ruller et højteknologisk plug-in hybridkøretøj med en sindrig kombination af el- og turbobenzinmotorer. Tilsammen leverer de 218 hk i smuk symbiose eller kører på ren el, som du ønsker det. Testbilen koster små 519.000 kr. inkl. levering, og som sedan er den 15.000 kr. billigere – begge med 6-trins DSG-automatgear.

Vidste du?

El-biler er ikke længere fritaget for registreringsafgift, men selv om – og lige netop fordi – VW Passat GTE har en kraftig el-motor, der betyder, at bilen kan køre op til 50 km på ren el, giver statskassen faktisk et nedslag på næsten 200.000 kr. i prisen.

Efter EU-normen klarer VW Passat GTE Variant nemlig hele 62,5 km/l – og efter de danske afgiftsregler berettiger det til et nedslag i registreringsafgiften på 4.000 kr. pr. km over 16 km/l som en benzinbil præsterer. Og vupti – VW Passat GTE er pludselig til at købe for en rimelig penge. Årlig ejerafgift er i øvrigt kun 620 kr.

Hvordan er førerpladsen?
Stort set som i en ‘almindelig’ Passat, hvilket betyder finish i top med lækre overflader, fremragende kørestilling med logisk, intuitiv betjening, der gør dig tryg og tilfreds fra første tur. Efter denne førers smag er sæderne næsten for faste, men har til gengæld ekstra støtte under lårene. På et par punkter er førerpladsen i GTE dog lidt anderledes; DSG automatgear er standard, og rundt om gearvælgeren findes knapper for valg af fire forskellige køremønstre, som også kan betjenes via den trykfølsomme skærm midt i instrumentpanelet.

Hvordan opleves kabinen?
VW Passat Variant er et ægte ‘raumwunder’. Pladsen er enorm – især i længden. Akselafstanden er hele 279 cm og giver fyrstelig benplads på bagsædet, hvor man sidder lavt men med god støtte under lårene. Samtidig er der masser af plads i bagagerummet, der sluger rigelige 650 liter lige så let som du kan sige ‘prost’, og har du brug for mere plads kræver det blot et ryk i et enkelt håndtag at fælde bagsædet ned. Passat’ens lave siddeposition og betragtelige bredde har den ulempe, at det er svært at overskue alle fire hjørner, men p-sensor for og bag er standardudstyr i GTE, så du undgår manøvrebuler.

Er sikkerheden i orden?
Jawohl. Passat scorede de maksimale 5 stjerner i Euro NCAPs crashtest i 2014. Primært på de velkendte, gamle dyder som god beskyttelse af passagerne i frontaltesten, sidetesten og pæletesten. Men også i den nye form for piskesmældtest, som har voldt mange andre problemer, præsterer Passat godt på både for- og bagsæder. Nødbremse ved lav fart og multikollisionsbremse, der begrænser skaderne efter et uheld, er standard. Derudover findes der et væld af sikkerhedsassistenter som bl.a. blindvinkel-advarsel, vejbaneassistent og fodgængerovervågning, men det koster alt sammen ekstra. Læs mere på sikkerbil.dk

Hvordan kører den?
Umiddelbart en lidt steril køreoplevelse, som vi kender fra de øvrige Passat’er. Grundkonstruktionen er lettet for 85 kilo, men GTE vejer på grund af batteri, elmotor og supplerende teknik et par hundrede kilo mere end de ‘almindelige’ udgaver og ligger tungt på vejen.

Ved lav fart virker Passat GTE lidt stivbenet på byens hullede veje, men er med den præcise styring en lydløs fornøjelse at smyge sig rundt i på el-drift.

Kraftoverskud er der masser af trods en vægt på over 1700 kilo, og DSG-gearet skifter uden du opdager det, ligesom samspillet mellem el- og benzinmotor. Som hybridbil er GTE spitzenklasse.

Hvordan er motoren?
Fascinerende. VW Passat GTE kører på den ene side som enhver anden Passat – og så alligevel slet ikke. I daglig brug tilbyder testbilen noget, som kun ganske få andre biler på markedet gør. GTE er ganske enkelt god til det hele – kør fx op til 50 km til og fra job med op til 130 km/t på ren el, tag på langtur uden elbilistens ‘rækkeviddeangst’ for turbobenzinmotoren tager umærkeligt over, når der ikke er mere strøm. Eller tryk på GTE-knappen, når du kommer syd for grænsen, og lav dit eget 218 hk motorvejs-tog. Og når du kommer hjem igen fra langtur, så sæt benzinmotoren til at lade batteriet op, mens du kører, så du har strøm til at cruise det sidste stykke hjem gennem byen på ren strøm og med god samvittighed.

Passer prisen?
Ja. Prisen matcher Passat med 2 liters TDI-motor og DSG. Passat GTE koster som Variant 519.000 kr. inkl. levering. Til den pris får du en plads- og køreoplevelse ud over det sædvanlige med et højt udstyrsniveau – og tilmed en bil, som naboerne højst sandsynligt ikke har i carporten. Hvis du vil bruge GTE som firmabil, ligger beskatningsprisen på 447.000 kr. for Variant, hvilket er højt i forhold til dieseludgaven, men det skyldes en høj produktionspris for GTE. I Danmark fås GTE endnu ikke på privatleasingtilbud, men kommer den det, kan det for alvor bane vejen for flere GTE’er på vejene.

Er der alternativer?
Inden for Volkswagens koncernens egne rækker, hvis du kan nøjes med mindre plads end i den gigantiske Passat, tilbyder VW sin Golf GTE den samme fine hybridteknik fra under 400.000 kr., og Audis tilsvarende A3 Sportback e-tron koster fra 455.000 kr. Begge med 204 hk. Mercedes’ plugin-hybrid C350 e 2,0 aut. med 211 hk er også en mulighed til priser fra 630.000 kr., mens BMW tilbyder 330e til 565.000 kr. med lidt kortere rækkevidde på ren strøm.

Konklusion:
For: Plads, power og prestige
Imod: Kun to års garanti
Hvilken bil siger:
Stjerner6
Med fem personer i familien, masser af småture i hverdagen og en del længere jobture ind i mellem er GTE familiens perfekte schweizerkniv af en bil, der klarer alle opgaver til UG. Endda med grøn samvittighed modsat diesel-alternativet.

Læs også tests af:

Golf GTE – grøn GTI uden svagheder

VW Passat Variant diesel

FAKTA: VW Passat Variant GTE 1,4 TSI Hybrid DSG

Vejl. pris, inkl. lev.: 519.000 kr.
Anslået kontantrabat:* 20.000 kr.
Årlig ejerafgift: 620 kr.
Garanti (rust/mekanik): 12/2 år
Sikkerhed (Euro NCAP): NCAP 5
Antal airbags: 7
Forbrug (EU-norm): 62,5 km/l
Forbrug i test: ikke målt
Længde/bredde/højde: 488/183/148 cm
Bagagerum (min/max): 650/1.780 liter
Køreklar vægt: 1.735 kg
Motor: 4 cyl., 1,4 liter, turbobenzin + 85 kW elmotor
Effekt: 218 hk/400 Nm (samlet ydelse/moment, benzin+elmotor)
0-100 km/t: 7,6 sek
Topfart: 225 km/t

Særligt standard udstyr bl.a. (GTE Variant):
Blå GTE-logoer, blanke rudelister, blank tagræling, blå ambientebelysning, coming/leaving home lys, handskerum med køl, bagagerumsafdækning, ski-klap i bagsæderyg, lys- og synpakke, regnsensor, tre-zoners klimaautomatik, fjernbetjent centrallås m. nøglefri start, el-ruder for og bag, el-spejle m. varme, multijusterbart læderrat med DSG-skiftepadler, multijusterbart ergoComfort førersæde med bl.a. el-indstillelig ryghældning og lændestøtte, ratbetjent fartpilot og radio, cd-afspiller, USB-stik, otte højttalere, adaptiv fartpilot op til 160 km/t med hastighedsbegrænser, p-sensorer for og bag, auto hold og eletronisk p-bremse, kørecomputer, todelt splitbagsæde med fjernbetjening, 17” alufælge, varme i forsæderne, alcantara/dellæder indtræk, Smart City Brake Support, start-stop automatik, touch-screen betjening og Bluetooth, alu- og pianolak dekor, træthedsregistrering, ladekabler inkluderet, Car Net e-remote i 1 år.
Metallak: 7.500 kr. (*Anslået af hvilkenbil.dk)

henrikh@hvilkenbil.dk

The post TEST: Passat GTE er perfekt til pendler-familien appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine