De fleste vælger bil med øjnene og dankortet. Men har man først prøvet at sidde i et rigtigt godt bilsæde, finder man ud af, at biler bør vælges med en helt anden legemsdel, mener hvilkenbil’s Jens Velling…
Yndlingsstol. De fleste kender begrebet. Stolen derhjemme, der bare passer lidt bedre end alle de andre. Støtter alle de rigtige steder, nærmest nusser dine rygstykker og får dig til at slappe af og føle velvære.
De findes faktisk også til biler. Men ofte skal man lede efter bilernes svar på Chesterfield-stolen i listen over ekstraudstyr. Især i de dyre, tyske prestigemærker, der ofte er standardudstyret med sæder, der kun er en anelse mere polstret end en parkbænk og mangler selv banale justeringsmuligheder af f.eks. lændestøtten. Ret spøjst i biler, der ellers er konstrueret til timelange, transnationale ture ad Europas motorveje. Forklaringen er naturligvis, at du for en mindre formue skal opgradere parkbænken til en rigtig stol, det faktisk ikke gør ondt at sidde i…
En tidligere biljournalist-kollega forklarede engang betydningen af det gode bilsæde ret præcist: Hans holdning var, at forbrugerne stort set kunne nøjes med at testsidde bilerne, inden de bestemte sig for en bestemt bilmodel: Når deres bagdel så at sige havde følt sig frem til to-tre biler, som de sad bedst i, kunne de udvide afprøvningen med en prøvetur. Pointen var, at uanset hvor godt en bil kører eller hvor blændende smukt den er designet, bliver man aldrig rigtigt glad for en bil, som man ikke sidder godt i. Et godt sæde er forudsætningen for at føle sig ét med bilen, hvilket igen er forudsætningen for en god køreoplevelse.
Dengang tænkte jeg, at det måske var en overdrivelse at tillægge et bilsæde og ergonomien – altså forholdet mellem sæde, rat og pedaler – op til 90 procents betydning for en bilvalg. I dag er jeg tilbøjelig til at give manden ret.
Her er to eksempler. Den billige først. En Peugeot 106 Rallye, hvis nogen kan huske den. Lille, billig, semi-GTI – let som en fjer og med en evne til at krølle rundt om hjørner, som kørte den på skinner. Morskabsfaktoren var enorm, ja til prisen mindes jeg ikke en sjovere køreoplevelse. Men førersædet og kørestillingen nærmede sig tortur med håbløs ergonomi og en total mangel på støtte til noget som helst andet end spidsen af førnævnte bagdel. Så adieu 106 Rallye – jeg var vild med den, men det kunne aldrig været blevet os to.
Det dyre eksempel: BMW 520d årgang 2014. Stor, lækker autobahnflyder og et hit blandt danske salgschefer og direktører med et mellemstort firmabilsbudget. Men førersædet i standardtrim… mein Gott for en fuser. OK, det slår de stole med indbygget elvarme af den dødbringende slags, som de har i visse amerikanske fængsler, men så kan man heller ikke sige meget mere positivt om BMWs svar på en polstret spisebordsstol fra IKEA: Hårdt, kantet og stort set uden andre justeringsmuligheder end frem og tilbage. Ryglænets hældning justeres i grove hak og lændestøtten er sparet væk. Resultatet er en langtursbil, der kører formidabelt, men alligevel efterlader dig med øm og sammensunken ryg. Det hænger jo ikke sammen – og selv om jeg fik et godt tilbud på en brugt 5-serie med standardsæder, ville jeg aldrig vælge den helt umulige kombination af superbil og skodsæde.
Og så er jeg fremme ved det gode eksempel: Opels såkaldte AGR-sæder. Det er en tysk forkortelse for Aktion Gesunder Rücken og bag det lovende navn gemmer sig et virkeligt kvalitetssæde med udskydelig lårstøtte, justering af selve sædets hældningsvinkel samt elektrisk justerbare lændestøtte i fire retninger. For tiden har jeg fornøjelsen af det i den nye Insignia (billedet), hvor det enten er standard eller koster 4.000 kr. ekstra, og jeg har også prøvet det i Astra, hvor merprisen er 4.366 kr.
De penge er givet ekstremt godt ud. AGR-sæderne er fremragende og løfter simpelthen begge Opel-modeller en klasse op.
Faktisk er de så gode, at jeg over ti års ejerskab, et par hundrede tusinde kilometer og talløse timer bag rattet ville vælge en Opel med AGR-sæder frem for en tysk prestigebil med standardsæder. Eller rettere sagt, det vil min bagdel – og jeg har lært, at når det gælder biler, har den altid ret.
Læs testen af Opel Insignia – inkl. lidt om AGR-sæder – her:
Opel Insignia – slagskib til slagpris
The post Vælg bil med din bagdel appeared first on Hvilkenbil.dk.