Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Skodas SUV-bjørn er gået i hi

$
0
0

Efterspørgslen på SUV- og crossover-biler er så massiv, at det skaber lange leveringstider. Hos Skoda er der lige frem lukket for bestillinger på de billigere versioner af den store Kodiaq.

Højbenede SUV- og crossover-modeller er så eftertragtede blandt Europas bilkøbere, at samlebåndene har svært ved at følge med. Det gælder især hos VW-koncernen, hvor særligt to modeller kræver mere end almindelig tålmodighed at blive ejer af.

Hos Seat drejer det sig om Ateca, der bedst kan beskrives som den spanske udgave af VW Tiguan. Sidstnævnte kan du sagtens få, men vil du have den sportslige og noget billigere udgave med et Seat-logo i kølergrillen, skal du regne med en leveringstid på mellem et halvt år og otte måneder. Det skriver Jyllands-Posten.

Endnu værre ser det ud for fans af den store syv-personers SUV Skoda Kodiaq. Siden introduktionen tidligere i år har den tjekkiske bjørn begejstret bilkøbere i hele Europa i en grad, så der nu meldes udsolgt af de to laveste udstyrsversioner for resten af 2018. Den danske importør har taget konsekvensen og sendt bjørnen i hi: Det er simpelthen ikke muligt at bestille en Kodiaq i hverken Active eller Ambiente-udgaver hele næste år. Vil du have en Kodiaq, bliver du nødt til at vælge den dyreste Style-version.

Men måske er der håb forude. Ifølge den danske importør af Skoda og Seat, er ventetiden for Seat Ateca trods alt aftagende. Og i løbet af 2018 lancerer Skoda modellen Karoq, der er en kortere udgave af Kodiaq uden den tredje sæderække. Alt andet lige bør det begynde at tage presset af Kodiaq-efterspørgslen. Ellers kan man selvfølgelig også overveje at vælge den rummelige Skoda Superb Combi eller for den sags skyld stationcar-udgaven af Seat Leon i stedet for. Det er lagervarer, men selvfølgelig ikke helt så moderigtige biler.

Ingen ventetid hos Peugeot

Ventetiden er ovre på Årets Bil i Danmark 2017: Peugeot er atter klar med 3008 til omgående levering.

Ventetiden er ovre på Årets Bil i Danmark 2017: Peugeot er atter klar med 3008 til omgående levering.

Så er det nok mere sandsynligt, at SUV-liebhavere vil kigge på direkte alternativer. Og her er der godt nyt hos Peugeot. Ind til for nylig var Peugeot 3008, Årets Bil i Danmark 2017 og direkte konkurrent til Seat Ateca, også ramt af lange leveringstider. Nu er fabrikken kommet på omgangshøjde med efterspørgslen, så du kan få den meget vellykkede crossover uden ventetid.

Hos de samme Peugeot-forhandlere er de endda også leveringsdygtige i en syv-personers konkurrent til den sjældne Skoda Kodiaq. Den hedder Peugeot 5008 og er – som navnet antyder – en forlænget udgave af 3008. Den større Peugeot 5008 er introduceret for nylig og fortsat uden leveringstid. Dermed kan Skodas lange leveringstider blive en fordel for Peugeot.

Læs også testen af Skoda Kodiaq

jensv@hvilkenbil.dk

The post Skodas SUV-bjørn er gået i hi appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine