Forhandlingerne trækker ud, og en total omlægning af registreringsafgiften udskydes sandsynligvis. Midlertidig aftale kan blive præsenteret ved Folketingets åbning.
Meget tyder på, at forhandlingsparterne på Christiansborg nu opgiver at lave den grundlæggende reform af afgiftssystemet som både Dansk Folkeparti, De Konservative og bilbranchen ellers taler for.
Det kan tage seks måneder eller mere, før politikere og embedsmænd i fællesskab er klar med en model for en såkaldt teknisk afgift, som vil være holdbar, skønnes det. Og det kan bilbranchen ikke vente på.
Dansk Folkeparti har ifølge DR Nyheder givet regeringen at ultimatum om, at der skal være en aftale på plads inden 14 dage. I praksis betyder det, at en aftale om registreringsafgifterne kan blive vedtaget ved Folketingets åbning efter politikernes sommerferie tirsdag den 3 oktober.
Først klar efter næste valg
Hvad man kan blive enige om partierne i mellem vides ikke, men alt tyder dermed på, at en større omlægning af modellen for registreringsafgiften fra en værdibaseret til teknisk afgift i stedet vil blive udskudt til minimum efter næste valg – altså eksempelvis i fire år. Det oplyser flere kilder med indsigt i forhandlingerne ifølge finans.dk til Ritzau.
Læs også: Registreringsafgift – nye grønne afgifter er i spil
The post Omlægning til teknisk afgift smuldrer appeared first on Hvilkenbil.dk.