Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

TEST: Spider – ninja forklædt som belladonna

$
0
0

BILTEST: Med 124 Spider skyder Fiat genvej til en vellykket roadster ved at pakke nyklassikeren Mazda MX-5 ind i flot italiensk design. Men skønheden har sin pris.

Hvilken bil?
Fiat 124 Spider er en klassisk åben sportsvogn for to med frontmotor og baghjulstræk – eller ‘roadster’ som briterne kalder biltypen. Det specielle ved 124 Spider er, at den er baseret på verdens mest solgte roadster, Mazda MX-5. Trods sit italienske navn produceres 124 Spider også på samme samlebånd som originalen på Mazda-fabrikken i Hiroshima. Udover at iføre MX-5 et meget velsiddende italiensk design, har Fiat gjort sig ulejlighed med at lægge deres egen 1,4 liters turbobenzinmotor med 140 heste i maskinrummet. Mens Mazda MX-5 fås helt ned til 314.000 kr., fås 124 Spider kun i topudgaven Lusso til anderledes heftige 529.000 kr.

Vidste du at?
Fiat har en lang tradition for at fremstille relativt billige sportsvogne. Navnet 124 Spider refererer til den mest succesrige af slagsen, der blev fremstillet fra 1966 til 1980. Andre eksempler er 70ernes futuristiske X 1/9 med centermotor og klaplygter og 90ernes forhjulstrukne charmetrold Barchetta. Siden har Fiat af flere omgange haft lavvande i kassen, så det har været fristende at skyde genvej til en ny roadster ved at købe den ude i byen. Mazda MX-5 må siges at være det bedst tænkelige valg.

Sportsvognskøbere er dog kræsne, og spørgsmålet er, om de foretrækker den højt respekterede original eller falder for kopiens forførende, italienske kurver?

Hvordan er førerpladsen?
Bortset fra Fiat-logoet midt i rattet er førerpladsen i 124 Spider mage til Mazda MX-5’s. Fint nok, for dermed får du den helt rigtige, intime sportsvogns-atmosfære, hvor du sidder tæt på det næsten lodrette rat og alle betjeningsgreb. Forholdet mellem sæde, rat og pedaler er helt rigtigt, men du skal helst ikke være højere end 190 cm, hvis du skal føle dig tilpas i cockpittet. Ure og speedometer er krystalklare med hvide tal på sort baggrund, og helt som det skal være i en sportsvogn, har omdrejningstælleren fået den mest prominente plads midt i synsfeltet. Justerbar vinkling af førersædets bund er en fin detalje, der er ført videre fra Mazda MX-5.

Hvordan opleves kabinen?
Fiat har forsøgt at løfte finishen en smule. Originalens instrumentpanel har fået tilført lidt blød polstring på oversiden, hist og her er der overflader med piano-lak og krom-look, og så er de indfarvede dørpaneler skiftet ud med overflader i blød plast. Om det er en forbedring er nok en smagssag. Fiats designere har også gjort 124 Spider 13 cm længere end originalen og vinder faktisk 10 ekstra liter i bagagerummet, så det rummer rimelige 140 liter – nok til et romantisk roadtrip for to.

Heldigvis holder Fiat fast i MX-5’s simple kaleche-betjening, hvor du med højre arm alene kan gøre skønheden topløs eller påklædt på fem sekunder. Altså ikke noget med komplicerede elmotorer og jernstænger her, bare en håndholdt kaleche der virker hver gang. Grazie!

Er sikkerheden i orden?
Fiat 124 Spider er ikke crashtestet, men i 2015 måtte Mazda MX-5 nøjes med fire ud af fem stjerner i Euro NCAPs crashtest. Hverken MX-5 eller 124 Spider fås med automatisk nødbremse, og det koster den sidste stjerne. Ellers er MX-5/124 Spider en hård lille nyser. Trods den bløde top slipper den godt fra mødet med muren fra alle vinkler, men får dog en lille anmærkning for høj belastning af førerens brystkasse i pæletesten. Fodgængere er der også tænkt på. Kommer de i vejen for den lille roadster, tager den ganske galant imod ved at vippe den lange motorhjelm lidt op, så man undgår kontakt med de hårde motordele neden under. Læs mere på sikkerbil.dk

Hvordan kører den?
Flittige læsere ved, at Mazda MX-5 er blandt hvilkenbil.dk’s absolutte favoritter, når det gælder køreegenskaber. Fiat piller ikke desto mindre ved mesterværket og bløder affjedringen op, fjerner stiverne over de forreste støddæmpere og gør 124 Spider 50 kg tungere med en motorblok i jern. Det forbedrer ikke rigtigt komforten, men tager toppen af MX-5’s samuraisværd-skarpe køreegenskaber. Fair nok, der skal også være lidt forskel i oplevelsen på de to biler, og 124 Spiders køregenskaber spiller fint sammen med det klassisk velskabte italienske design, som Fiat har tilført den japanske orginal. Igen er det en smagssag: Undertegnede foretrækker MX-5’s perfekte, sportslige balance, men 124 Spider er fortsat blandt markedets mest køreglade og kompetente roadsters.

Hvordan er motoren?
Motoren er den store forskel på originalen og kopien. Hvor Mazda benytter en klassisk sugemotor med relativt stor slagvolume på to liter, vælger Fiat en ‘downsizet’ 1,4 liters motor med turbo. Fordelen er et godt punch i de høje gear, hvor den stadig fjerlette 124 Spider virkelig flytter sig. Ulempen en lille turbotøven under 2.000 omdrejninger og en vis uvilje mod høje omdrejninger.

Hvor Mazda MX-5 reagerer lynhurtigt på gassen og bogstaveligt skriger af fryd, når den får omdrejninger, er 124 Spider i sit es som en tilbagelænet, men slagkraftig cruiser.

Gearkassen er der heldigvis ikke pillet ved, og dermed får Fiat foræret et manuelt gearskifte, der kun kan betegnes som verdens bedste.

Passer prisen?
Nej! Isoleret set er er 525.000 kroner for en velskabt og velkørende roadster måske acceptabelt. Fiat 124 Spiders helt indlysende problem er, at en Mazda MX-5 2,0 med samme udstyr og 160 hk er hele 145.000 kr. billigere. Hvis der stod Alfa i næsen på 124 Spider kunne det måske forsvares, men Fiat er synonym med prisbillige biler, og så bliver merprisen for Fiat-skiltet og det elegante, italienske design lettere grotesk. At du iøvrigt stadig skal betale ekstra for detaljer som navigation, bakkamera og nøglefri betjening understreger, at Fiat rent prismæssigt rammer forbi skiven med 124 Spider.

Er der alternativer?
Kun ganske få, for den åbne roadster er en sjælden race i en tid, hvor hele verden sværmer for den stik modsatte biltype – den høje SUV med mere af det hele, især vægt, forbrug og frihøjde. Bedste og mest indlysende alternativ er naturligvis originalen Mazda MX-5, der med to-liters sugemotor med 160 hk og samme udstyr kan fås få yderst attraktive 384.000 kr. Hvad angår køreoplevelse er det fundet til prisen. Derfra bliver det for alvor dyrt: Audi TT med 180 hk koster 620.000 kr., Mercedes SLC med 156 hk står til 746.000 kr. og samme prisleje rammer BMW formentlig næste år med deres nye udgave af roadsteren Z4. For de tre tyskere gælder, at skal der også lidt udstyr i, tikker taxametret for alvor hurtigt.

Konklusion:
For: Køreegenskaber og design.
Imod: Pris, pris og pris
Hvilkenbil siger:
Stjerner4
Hvis Mazda MX-5 ikke allerede fandtes, ville vi kaste vores ubetingede kærlighed på Fiat 124 Spider. Den er smuk og kører fantastisk – og Fiat er faktisk lykkedes med at kombinere den knivskarpe japanske ninja af en roadster med smukt, italiensk design. Problemet er, at Mazda MX-5 kom først, kører endnu bedre og er markant billigere. Det gør valget let.

Læs mere om Mazda MX-5:

Mazda MX-5 er mesterlig minimalisme

Klaphat til Mazda’s ikoniske sportsvogn

Folkesportsvognen er tilbage

FAKTA: Fiat 124 Spider Lusso

Vejl. pris, inkl. lev.: 529.000 kr.
Anslået kontantrabat:* 25.000 kr.
Årlig ejerafgift: 2.380 kr.
Garanti (rust/mekanik): 8/2 år
Sikkerhed (Euro NCAP): NCAP 4
Antal airbags: 4
Forbrug (EU-norm): 15,6 km/l
Forbrug i test: 15,4 km/l
Længde/bredde/højde: 405/174/123 cm
Bagagerum: 140 liter
Vægt: 1.050 kg
Motor: 4 cyl., 2,0 liter, benzin
Effekt: 140 hk/240 Nm
0-100 km/t: 7,5 sek
Topfart: 215 km/t

Særligt standard udstyr:
Klimaanlæg, højdejusterbart læderrat med betjening af radio, fartpilot og kørecomputer, Bluetooth, regnsensor, lyssensor, elspejle, lædersæder m. varme, fuld LED-forlygter og kørelys, 17-tommer alufælge.

Metallak: 8.000 kr. Premium pakke m. Navigation, bakkamera og nøglefri betjening: 10.000 kr. (*Anslået af hvilkenbil.dk)

jensv@hvilkenbil.dk

The post TEST: Spider – ninja forklædt som belladonna appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine