Registreringsafgiften på nye biler er blevet sat ned i to omgange – nu er der måske endnu sænkning på vej. ’Flad’ afgift på 100 pct. er i spil i nyt skatteudspil. Især luksusbiler bliver væsentligt billigere.
Fortrolige dokumenter, som Politiken har fået fat i, afslører, hvordan regeringen vil sænke danskernes skat. Lavere skat på arbejde og hurtigere lettelse af topskatten er på bordet. Og så billigere biler.
Med et nyt og længe ventet skatteudspil vil regeringen lette skatter og afgifter for op mod 22 mia. kr.
Billigere biler til danskerne har længe været en mærkesag for særligt Liberal Alliance, og ifølge regeringens egne dokumenter vil man indføre én fælles beskatning på 100 pct. på alle privatbiler.
I dag er afgiften skruet sammen, så der af de første 106.600 kr. af en bils værdi betales 105 pct. i afgift, og derefter er satsen 150 pct.
Bilafgiften er blevet sænket med de seneste to finanslove. Først blev satsen sat ned fra 180 til 150 pct. og sidste år blev værdien, hvoraf der kun betales 105 pct. i afgift sat op.
Ifølge en beregning, som Jan Lang, der er markedsanalytiker hos Bilbasen og Bilinfo, har foretaget for Børsen, bliver en Fiat Panda knap 3.000 kr. billigere og en Porsche 911 Turbo S vil få skåret 800.000 kr. af udsalgsprisen, hvis registreringsafgiften sænkes til 100 pct. fra de nuværende 150 pct.
“Afgiftsforandringerne vil have signifikante følger for priserne på såvel nye som brugte biler. En ny bil til omkring 400.000 kroner vil falde omkring 50.000 kroner i pris, og det er vores forventning, at nyere brugte biler også vil falde i pris. En tilsvarende nyere brugtbil vil falde mellem 20.000 og 30.000 kroner i pris,” siger Jan Lang til Børsen.
Læs også: Forslag – lav bilafgifterne helt om
FAKTA: Så meget vil bilerne falde i pris med ny afgift
Så meget billigere bliver biler – udvalgte mærker og modeller:
Bilmodel og besparelse ved afgift på 100 pct.
Fiat Panda 0,9 Easy (60hk – 5d)
Prisændring: -2.938 kr.
Ny pris: 87.055 kr.
Gammel pris: 89.993 kr.
Toyota Aygo 1.0 x-press (69hk – 5d)
Prisændring: -2.937 kr.
Ny pris: 87.058kr.
Gammel pris: 89.995 kr.
VW Up! 1.0 Take Up! (60hk – 5d)
Prisændring: -2.766 kr.
Ny pris: 87.230 kr.
Gammel pris: 89.996 kr.
Ford Fiesta 1.1 Trend (70hk – 5d)
Prisændring: -3.562 kr.
Ny pris: 126.425 kr.
Gammel pris: 129.987 kr.
Peugeot 2008 1.2 Vti Access (82hk – 5d)
Prisændring:.-4.503 kr.
Ny pris: 175.488 kr.
Gammel pris: 179.991 kr.
VW Golf 1.0 TSi Trendline (85hk – 5d)
Prisændring:.-5.279 kr.
Ny pris: 204.718 kr.
Gammel pris: 209.997 kr.
Nissan Qashqai 1.2 Dig-T Visia (115hk – SUV)
Prisændring:.-5.987 kr.
Ny pris: 219.003 kr.
Gammel pris: 224.990 kr.
Ford C-Max 1.5 SCTi Titanium (150hk – MPV)
Prisændring:.-18.542 kr.
Ny pris: 277.423 kr.
Gammel pris: 295.965 kr.
Audi A3 1.6 TDi Sportback (116hk – 5d)
Prisændring:.-25.975 kr.
Ny pris: 280.553 kr.
Gammel pris: 306.528 kr.
Ford Mondeo 1.5 TDCi Trend (120 hk – 5d)
Prisændring:.-42.907 kr.
Ny pris: 337.088 kr.
Gammel pris: 379.995 kr.
VW Sharan 2.0 TDi Comfortline (150 hk – MPV)
Prisændring:.-63.570 kr.
Ny pris: 452.728 kr.
Gammel pris: 516.298 kr.
BMW 520d 2.0 Touring aut. (190hk – st.car)
Prisændring:.-100.170 kr.
Ny pris: 588.530 kr.
Gammel pris: 688.700 kr.
Volvo XC90 2.0 D5 Momentum aut. AWD (235 hk – SUV)
Prisændring:.-178.330 kr.
Ny pris: 918.470 kr.
Gammel pris: 1.096.800 kr.
Mercedes-Benz S450 3.0 aut. (367 hk – 4d)
Prisændring:.-308.910 kr.
Ny pris: 1.441.090 kr.
Gammel pris: 1.750.000 kr.
Porsche 911 Turbo S 3.8 PDK (580 hk – cabriolet)
Prisændring:.-800.560 kr.
Ny pris: 3.410.493 kr.
Gammel pris: 4.211.053 kr.
Kilde: Bilbasen/Børsen
The post Skatteudspil giver (endnu) billigere biler appeared first on Hvilkenbil.dk.