Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Godt tidspunkt at købe brugte dieselbiler

$
0
0

Der er masser af dieselbiler til salg, især af de nyere brugte modeller. Dieselbiler har fået et dårligt ry og det presser brugtpriserne lige nu.

Halvdelen af alle biler til salg i øjeblikket er en diesel, når man ser på biler, der er op til fem år gamle. Normalt ligger forholdet sådan, at hver tredje bil er en diesel*, så der er en klar skævvridning i markedet lige nu. Det konstaterer portalen biltorvet.dk i en pressemeddelelse.

”Forhandlerne har svært ved at komme af med deres dieselbiler, både brugte som nye. Det presser priserne, så man lige nu kan få et godt tilbud på en brugt dieselbil,” siger journalist Bernt Kastberg fra bilsalgsportalen biltorvet.dk.

Når udbuddet er større end efterspørgslen, vil det altid medføre faldende priser, og derfor er det i øjeblikket et fordelagtigt tidspunkt at købe en brugt dieselbil på.

”Der er røre i markedet lige nu. Folk har fået opfattelsen af, at diesel slet ikke dur, og at man skal have nogle ret specifikke køremønstre, før det giver mening. Så det er bestemt muligt at gøre en god handel,” siger indehaver Lars Tretow fra 3tow Biler i Silkeborg ifølge biltorvet.dk.

Jens Velling, der redaktør på Hvilkenbil.dk og har beskæftiget sig med bilbranchen i snart 25 år, mener, at det skyldes et holdningsskifte blandt bilkøberne.

”Der er ingen tvivl om at markedet for dieselbiler har lidt et knæk efter ’dieselgate’, der afslørede VW-koncernens snyd med NOx-udledning, og siden har sået tvivl om dieselmotorernes miljøvenlighed,” siger Jens Velling.

Samtidig har flere storbyer og lande meldt ud, at dieselbiler på længere sigt ikke er velkomne, påpeger han.

Sendt i skammekrogen
Bil- og livsstilsekspert Christian Grau er enig. Han mener, at dieselbiler simpelthen er blevet sendt i skammekrogen, og det er årsagen til skævvridningen mellem udbud og efterspørgsel.

”Jeg er slet ikke i tvivl om, at det skyldes den stigende ’stigmatisering’ af dieselbiler, som så småt er ved også at føre til handling med Oslo som foregangsby, hvor dieselbiler snart er helt forbudt indenfor bymurene. I Paris og flere andre storbyer, ja også i København, tales der om tilsvarende sanktioner, og det lægger jo en dæmper på bilens anvendelighed på længere sigt og på videresalg. Hertil kommer bøvl med tilsodning og vedligehold af partikelfiltre, som nogen også har brændt sig på. Og endelig er benzinbilerne kommet godt efter både brændstoføkonomien og bundtrækket med den moderne turboteknik,” siger han.

Diesel har dog stadig en række fordele, skriver biltorvet.dk. Prisen på en liter diesel er billigere end benzin, og typisk kører en dieselmotor længere på literen. Derudover har den et langt større moment, og det kommer dig til gode under mellemaccelerationerne fx ved overhalinger.

Hvis man kun kører korte ture og i kø, skal man overveje om diesel er det rigtige valg. Partikelfilteret på en dieselmotor kræver nemlig, at det bliver godt varmt for at kunne rense de forurenende stoffer fra. Desuden kokser motoren til, hvis den udelukkende bruges på korte ture.

FAKTA: Gode tilbud på dieselbiler

Lille mellemklasse:
Mazda 3 1,6 DE Premium 115 HK 5d 6g
Her er en fin én-ejers bil med masser af udstyr. Mazda’en har nogenlunde samme brugtpris som sin benzinsøster, men kører længere på literen, er kvikkere i optrækket og har flere hestekræfter.

Stor mellemklasse:
VW Passat 1,6 TDi 105 Comfortl. Vari. BM
For nyligt fandt biltorvet.dk Danmarks mest eftertragtede bil og her er den på slagtilbud i en dieseludgave. Bemærk, at denne specifikke Passat er en 2014-model, selv om den blev indregistreret i 2013.

MPV:
Ford Grand C-MAX 2,0 TDCi 140 Titanium aut. 5d
Her er plads til syv personer og skydedøre, så det er let at komme ud og ind af familiebussen. Titanium-versionen er spækket med udstyr og denne har tilmed automatgear.

SUV:
Nissan Juke 1,5 dCi 110 Acenta
I det populære SUV-segment fandt vi denne friske Juke med et lavt kilometertal. Du sidder højt, den er undervognsbehandlet og har Nissans glimrende 1,5 liter diesel ude foran.

Du kan også selv gå på opdagelse efter de gode tilbud ved at klikke her.

Kilde: biltorvet.dk

* Tal fra Bilstatistik.dk i perioden 29. juli 2012 til 29. juli 2017 (5 år):
Antal indregistreringer:

  • Nye biler: 339.391 diesel/663.417 benzin
  • Brugte biler: 944.957 diesel /1.936.268 benzin
  • Samlet bilpark i DK pr. 4. juli 2017: 773.301 diesel (31%), 1.731.998 benzin

 

Læs også: England sætter udløbsdato på benzinmotorer

henrikh@hvilkenbil.dk

The post Godt tidspunkt at købe brugte dieselbiler appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine