Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

TEST: Ny Kia Rio med mere samba

$
0
0

BILTEST: Kia har forfinet og gentegnet minien Rio. Væsentligste forbedring er mere spræl under motorhjelmen, der giver køreglæden et pift og aktivt sikkerhedsudstyr som standard.

Hvilken bil ?
Fjerde generation af Kia Rio er klar med helt nyt design. De bløde, næsten organiske former på den tidligere model er afløst af mere maskuline, dynamiske streger. Under det nye karrosseri står den nye Rio dog på den gamle platform, men der er alligevel kommet masser af ny teknik i minibilen. Vigtigst er et skud samba ude foran i form af en ny tre-cylindret turbobenzinmotor med 100 hk. Dertil en pakke med en avanceret, automatisk nødbremse og vejbaneassistent.  Her tester vi den femdørs topudstyrede Kia Rio 1.0 T-GDI Advance. Prisen er 179.000 kr. inkl. levering. Kia Rio fås dog med den nye 1,0 turbomotor fra 154.000 kr. med Vision-udstyr og fra lige under 134.000 kr. med den gamle 4-cylindrede motor med 84 hk og Base-udstyr.

Vidste du at?

Koreanske Kia har efterhånden fået sig etableret som et mærke, man regner med, og som konkurrenterne måske frygter lidt. Det skyldes ikke mindst mærkets 7-årige fabriksgaranti, og besnærende europæiske designlinjer, der udstikkes af den tidligere Audi-designer Peter Schreyer i Kia og Hyundais fælles designcenter i Rüsselsheim i Tyskland.

Det er ikke uden grund, at Kia tør give den lange garanti. Kvaliteten er efterhånden høj, og Kia har blandt andet to gange imponeret i det tyske magasin AutoBilds 100.000 km test med modellerne Venga og Ceed, der begge klarede sig stort set problemfrit gennem langtidstesten.

Hvordan er førerpladsen?
Væsentligste ændring set fra førersædet i Rio er, at der nu er den obligatoriske trykfølsomme skærm øverst midt på instrumentbordet. I Advance-udgaven rummer den både navigation, bakkamera, Apple CarPlay mm. Der er også blevet plads til en mindre infoskærm midt i instrumenthuset, ligesom der er ryddet op i knapper og layout, så det hele nu fremstår mere harmonisk og stringent. Den hårde plast er dog stadig gennemgående, selv på dørsiderne, og det virker lidt fjendtligt, men finishen er i øvrigt pæn. Bag rattet sidder selv høje personer lavt men godt i faste, velformede sæder. Armlæn mellem forsæder og fralæggeplads specielt designet til en smartphone er gode detaljer.

Hvordan opleves kabinen?
Rummelig for klassen. Den nye Rio har fået forlænget basis en anelse og har fortsat en af klassens længste akselafstande på 258 cm. Fordi man sidder lavt, opleves kabinen som højloftet, og på bagsædet er der både plads til lange ben og højt hår. Fire voksne kan sagtens finde sig til rette i Rio også med et større barn i midten – hvor kardanboksen er næsten helt pakket ned i gulvet. Væk er heldigvis den hårde plast bag på forsæderne, som gnavede på knæskallerne hos langbenede bagsædepassagerer. Bagagerummet er regulært og vokset knap 50 liter til fine 325 liter. Der er praktiske kroge til indkøbsposer og små rum til løsdele, men en høj læssekant trækker ned. Udsynet bagud ved højresving er forbedret med en mere opretstående, smallere C-stolpe, og det knap så kileformede design med større ruder bagi øger også udsynet for børn på bagsædet.

Er sikkerheden i orden?
Nyeste aftapning af Kia Rio er endnu ikke testet af Euro NCAP, men Kia selv forventer, at opnå de maksimale 5 stjerner i crashtesten. Ud over sin grundliggende gode beskyttelse af fører og passagerer, som ligger i bilens konstruktion i højstyrkestål, har den nye Rio nemlig også klassens bedste ‘pakke’ i aktive sikkerhedssystemer i form af vejbaneassistent og automatisk nødbremse, AEB, der er aktivt både i byen og ved højere hastigheder uden for byskiltet, ligesom det også kan spotte bløde trafikanter – lidt af en sjældenhed i miniklassen. Kia viser vej for konkurrenterne – de aktive sikkerhedsfeatures er nemlig standard i alle udstyrsvarianter. Det eneste vi savner, er en aktiv fartpilot.

Hvordan kører den?

Den nye Kia Rio er hverken mester på køredynamik eller komfort, men leverer et tilforladeligt kompromis, som nok vil falde i de flestes smag.

Styretøjet er ret præcist og hurtigt reagerende, men det er begrænset med feedbacken fra forhjulene til rattet. En Ford Fiesta er sjovere, mens en Citroën C3 er mere komfortabel, men Kia Rio er en god allrounder. Letkørt i byen og retningsstabil på motorvejen uden ret mange korrektioner på rattet.

Hvordan er motoren?
Super. Den nye, lille trecylindrede  turbobenziner med 100 hk og 171 Nm er den helt store forbedring i Rio, der tilfører mini’en et ordentligt skud samba. I forhold til den gamle benziner med 84 hk og et moment på blot 121 Nm, som kun kan klare op til 21,3 km/l, nøjes den nye motor på papiret med op til 24,4 km/l. I praksis nåede vi dog kun 15 km/l i testugen. Unægteligt noget uden for skiven, men det er klassisk for de downsizede turbomotorer. Men pyt er vi lige ved at sige, for med den nye motor er det blevet langt sjovere at køre Rio.

Motoren er ekstremt lydløs selv ved motorvejskørsel, og støjniveauet i kabinen imponerende lavt. Motorens maksimale trækkraft er tilstede helt nede fra 1.500 omdrejninger, og accelerationer og overhalinger afvikles kvikt.

Passer prisen?
Ja – og mere til. Faktisk placerer Kia prismæssigt sin nye Rio helt fremme i front af karnevals-optoget i miniklassen. Kun Citroëns nye C3 med den fine 110 hk turbobenziner kommer i nærheden med en pris 5.000 kr. dyrere end Rio. C3 mangler dog automatisk nødbremse. Og ingen af konkurrenterne kan tilbyde noget, der matcher Kias 7 års garanti. Kun søsterbilen Hyundai i20, som i øvrigt har et lidt større modeludvalg end Kia Rio, nærmer sig med 5 års garanti/150.000 km. Ingen af top-sælgerne i miniklassen, Ford Fiesta og Renault Clio, formår for alvor at sætte Kia Rio på plads på prisen. Tættest på er Toyota Yaris til ca 132.000 kr. plus levering, men her koster sikkerhedspakken 8.000 kr. ekstra, og motoren har kun sølle 66 hk.

Er der alternativer?
Masser. Alle konkurrenterne er til stede i danskernes mest populære bilklasse. Blandt andet Suzuki Baleno, der tiltrak sig en del opmærksomhed og en nominering til Årets Bil 2017 ved at tilbyde automatisk nødbremse og aktiv fartpilot fra 144.000 kr., men den stikker Kia Rio altså, da sikkerhedspakken er standard i alle udstyrsvarianter. VW Polo med den fremragende 1,0 TSI motor med 95 hk bør også nævnes – ikke mindst som alfahan og navngiver til Polo-klassen. Startprisen er dog hele 176.000 kr.  og der er en helt ny udgave på vej, som man nok bør vente på. Miniklassens bestseller Peugeot 208 er heller ikke til at kommer uden om. Peugeot er altid god for et kampagnetilbud, men oftest på den 100 hk turbodiesel, hvorimod en udgave med 110 hestes turbobenzinmotor koster 194.000 kr.

Konklusion:
For:
Ny motor, lavt støjniveau, fin plads, 7 års garanti, aktiv sikkerhedspakke standard.
Imod: Skuffende forbrug, mangler aktiv fartpilot, meget hård plast.
Hvilkenbil siger:
Stjerner5
Den nye Kia Rio er blevet lidt større, har fået det nyeste sikkerhedsudstyr som standard og er med sin unikke 7 års garanti samt en pris, der er billigere eller på niveau med alle konkurrenterne et af de absolut stærkeste bud i miniklassen lige nu. Den nye, lille turbomaskine med 100 hk var lige det, der skulle til for at få noget samba ind i karossen på Rio. Vi danser med og giver 5 stjerner.

Læs også tests af konkurrenterne:

Citroën C3 – miniklassens funky fætter

Baleno – det sikre valg i miniklassen

Mere tryk på begejstringen i Hyundai i20

Genial Jazz med et strejf af blues

Opel Corsa i vellykket comeback 

Nissan Note – mini med maximal plads 

Fornuften fører an i Skoda Fabia 

Faceliftet Yaris vender stærkt tilbage 

VW Polo er stadig klassens alfa-han 

Renault Clio forfører med stil og komfort 

Peugeot 208 genfinder køreglæden

FAKTA: Kia Rio 1.0 T-GDI Advance

Vejl. pris, inkl. lev.: 179.000 kr.
Anslået kontantrabat: *6.000 kr.
Årlig ejerafgift: 620 kr.
Garanti (rust/mekanik): 12/7 år
Sikkerhed (Euro NCAP): Endnu ikke testet
Antal airbags: 6
Forbrug (EU-norm): 24,4 km/l (CO2: 94 g/km)
Forbrug i test: 15 km/l
Længde/bredde/højde: 407/173/145 cm
Bagagerum (min/max): 325/980 liter
Køreklar vægt: 1.155 kg
Motor: 3 cyl., 1,0 liter
Effekt: 100 hk/171 Nm
0-100 km/t: 10,7 sek
Topfart: 188 km/t

Særligt standard udstyr (Advance):
Aircondition, el-ruder for og bag, audioanlæg med RDS Radio med DAB, fartpilot/begrænser, fjernbetjent centrallås, justerbart rat (4 vejs),læderrat med varme og ratbetjent audioanlæg, 60/40 splitbagsæde, Hill Assist Control, USB/AUX & Ipod indgang, 15″ stålfælge med kapsler, indfarvede kofangere, kørecomputer m. eco gearskifteindikator, dæktrykskontrol, indfarvede dørhåndtag, højdejusterbart førersæde, LED kørelys, stop/start, indfarvede sidespejle, tågeforlygter, eljusterbare sidespejle med varme, statisk kurvelys, automatisk nødbremse, AEB, (City/Interurban/med fodgængergenkendelse), tonede ruder, læder gearknop, oplyste makeupspejle, varme i forsæder 3 trin, Bluetooth med stemmestyring, bakspejl aut. nedblændeligt, 7″ Navigation m. touch skærm, Apple CarPlay, bakalarm/-kamera med dynamisk linjeføring.

Metallak: 5.500 kr., LED Baglygter (Advance): 4.000 kr. El-indklappelige sidespejle med blink (Advance): 3.000 kr., 17″ alufælge: 10.000 kr. (* angivet af hvilkenbil.dk)

henrikh@hvilkenbil.dk

The post TEST: Ny Kia Rio med mere samba appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine