Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

TEST: Citroën C3 – miniklassens funky fætter 

$
0
0

BILTEST: Den nye Citroën C3 stikker en stor næse frem i Polo-klassen med charme, selvtillid og ‘simple driving’. Komforten er i højsædet, men du skal vente på automatisk nødbremse.

Hvilken bil?
Den nye Citroën C3 er ikke så ny under de friske farver og den nye høje næse, der følger design-linjen fra blandt andet Citroën C4 Cactus og C4 Picasso og Grand Picasso med et smalt lygtebånd over de almindelig forlygter. Platformen er genbrug fra den foregående C3’er og søsterbilen Peugeot 208, som den nye C3 ligner meget i udformning fra fordørene og bagud – og dermed har den nye C3 også fået et lavere tyngdepunkt end tidligere til gavn for køreegenskaberne. Vi tester her Citroën C3 med 82 hestes benzinmotor og Feel+ udstyr til en intropris lige under 144.000 kr. inkl. levering. Den nye C3 fås fra 124.000 kr. med en 68 hk udgave af testbilens motor. Men den dømmer vi ude, da motoren er for svag og udstyret sparsomt – fx mangler aircondition og elruder.

Vidste du at?
Citroën har en strategi om at tilbyde biler, der lever op til ordene ‘Optimistic, Human, Smart’. Den nye C3 rummer ifølge Citroën de tre kerneværdier, der skal støve det franske mærke af. Designet er anderledes med sin høje front, og køberne har desuden mulighed for at sætte eget præg på bilen med farvekombinationer på tag, resten af bilen og de beskyttende airbumps – alt sammen koster dog ekstra. På den dyreste udgave ‘Sport’ kan man også tilføje et mere maskulint udseende til hjulkasserne i form af sorte skærmforøgere.

Hvordan er førerpladsen?

Når du sætter dig ind her, er der dømt ‘simple living’ – eller skulle vi nærmere sige ‘simple driving’. Der går ikke mange minutter, før man føler sig hjemme bag det oprette, stringente instrumentbord.

Overskueligheden og enkelheden er slående. Der er for alvor ryddet op i knapper og greb – stort set alle funktioner er samlet i den trykfølsomme skærm i midterkonsollen og på rattet. Plasticen er hård fra top til tå, men vi bemærkede ingen knirkelyde i løbet af testugen. Dog går der irriterende vibrationer i plasten, når musikanlægget spiller bas. Sæderne er store og komfortable og rattet justerbart, så langbenede chauffører også kan finde sig til rette med lidt fintuning.

Hvordan opleves kabinen?
Rummelig med vægt på komfort. Akselafstanden er vokset en 6-7 cm i forhold til den tidligere Citroën C3, og det samme er totallængden, som nu er 4 meter. Det giver lidt bedre benplads på bagsædet, men med en fører på 190 cm ved rattet er der stort set ingen benplads bag førersædet. Til gengæld har Citroën udformet instrumentbordet, så passagersædet kan køres ekstra langt frem, og så sidder selv en granvoksen mand pludselig herskabeligt i det dybe, behagelige bagsæde. Bagagerummet er også vokset til 300 liter, hvilket er lidt større end i VW Polo og Ford Fiesta og som i Renault Clio.

Er sikkerheden i orden?
Citroën C3 bygger videre på en velkendt platform, PSA-koncernens PF1 der bærer en lang række andre biler, og den er gennemprøvet, pålidelig og yderligere forstærket, hvilket betyder, at den basale sikkerhed i konstruktionen er i orden. Men det bliver dog kun til 4 ud af de maksimale 5 stjerner i Euro NCAP’s crashtest, da C3 mangler automatisk nødbremse, som efterhånden er standard hos en del konkurrenter. Citroën lover, at nødbremsen kommer senere i 2017, men om den bliver standard er endnu uklart. Ellers er sikkerhedsudstyret i C3 omfattende. Blandt andet er C3 udstyret med et kamera i forruden, der advarer, hvis bilen er på vej ud over vognbanens kantlinjer og samtidig holder øje med vejskilte. Skiltegenkendelsen er koblet til fartpiloten, så du blot ved et tryk på en knap kan fastholde den aktuelle fartgrænse som fartpilotens – eller fartbegrænserens – maksimale hastighed. Smart. Læs mere på euroncap.com

Hvordan kører den?
Friskt og fornøjeligt med hjulene placeret godt ude i hjørnerne. Typisk Citroën er affjedringen til den komfortable side, og bilen er nærmest en lille ‘flyder’, men alligevel klarer undervognen i C3 pludselige manøvrer på helt forsvarlig vis. Affjedringen i nye C3 er rigtig god til at opsluge bump og slag fra hullede kommuneveje, kloakdæksler og andre ujævnheder på sin vej, som ellers kan trætte og stresse. Styringen opleves ikke helt så skarp og præcis som i søsterbilen Peugeot 208, men er absolut acceptabel i dagligt brug, og retningsstabiliteten på motorvejen er godkendt.

Hvordan er motoren?
Citroën forventer, at de fleste danske købere vil vælge testbilens 3-cylindrede motor med 82 hk uden turbo og blot 118 Nm. Men vi anbefaler at ofre blot 6.000 kr. ekstra på den 75 hestes turbodiesel eller 20.000 kr. ekstra på den fremragende turbobenzinudgave med 110 hk. I søsterbilen Peugeot 208 koster det hele 30.000 kr. mere at få fingre i denne motor.

Bevares, 82 hk udgaven uden turbo gør det fornuftigt i C3, så længe du er i by og på landevej, men på motorvej betyder den lave gearing, at omdrejningerne – og dermed støjniveauet – ryger i vejret. Overhalinger skal planlægges i goooood tid og ikke op af bakke.

I testugen nåede vi, godt nok med en del motorvejskørsel, kun 15,6 km/l mod de opgivne 21,7 km/l.

Passer prisen?
Ja, til introprisen, som vi gætter på importøren holder fast i, placerer Citroën den nye C3 i den billige ende af det store felt af konkurrenter. – også noget billigere end den storsælgende Peugeot 208. Udstyrsniveauet – i testbilen Feel+ med udstyr for 24.000 kr. – er prisen også yderst rimelig med blandt andet varme i sæderne, 7″ touchskærm med navigation, opkobling til smartphone via bluetooth samt MirrorLink og Apple Carplay, automatisk klimaanlæg, regnsensor, tågeforlygter, elspejle og -ruder både for og bag. Én ting der kan snyde er dog, at de funky airbumps på dørene ikke er standard, men koster 4.250 kr. ekstra – lidt nærigt taget i betragtning, at de er en vigtig del af den nye C3’s friske, funky design.

Er der alternativer?
Mange. Klassens alfa-han er VW Polo, der fås med fem døre og blot 60 hk benzinmotor fra 156.500 kr. Altså noget dyrere end Citroën C3, men der er attraktive privatleasingtilbud på Polo. Også søsterbilen Peugeot 208 koster normalt 20.0000 kr. mere end C3, men der er hele tiden kampagnetilbud på 208. Lige nu en Chili+-udgave med ‘hot’ ekstraudstyr for 25.000 kr. til samme pris som testbilen. 208’eren kører mere sportsligt end Citroën C3, og vi fremhæver det smarte og velfungerende Peugeot i-Cockpit, hvor der er udsyn til instrumenterne over et lille, lækkert sportsrat. Suzuki Baleno, der har avanceret nødbremse som standard og tre års garanti, fås til samme pris som C3, mens den vellykkede Opel Corsa byder sig til med fin turbomotor til ca. 165.000 kr.

Konklusion:
For:
Komfort, meget udstyr, logisk indretning
Imod: Kun 2 års garanti, ikke automatisk nødbremse, benplads på bagsædet.
Hvilkenbil siger:
Stjerner4
Den nye Citroën C3 er et frisk pust i den populære miniklasse, der spiller videre på design-elementerne fra C4 Cactus. Den bløde undervogn og ‘simple living’-indretningen af førerpladsen gør underværker i hverdagen, og man bliver i godt humør af at køre C3 – især hvis man vælger en af turbomotorerne.

Læs også tests af konkurrenterne:

Baleno – det sikre valg i miniklassen

Mere tryk på begejstringen i Hyundai i20

Genial Jazz med et strejf af blues

Opel Corsa i vellykket comeback 

Nissan Note – mini med maximal plads 

Fornuften fører an i Skoda Fabia 

Faceliftet Yaris vender stærkt tilbage 

VW Polo er stadig klassens alfa-han 

Renault Clio forfører med stil og komfort 

Peugeot 208 genfinder køreglæden 

FAKTA: Citroën C3Puretech 82 hk Feel+ (intromodel)

Vejl. pris, inkl. lev.: 144.000 kr.
Anslået kontantrabat:* 5.000 kr.
Årlig ejerafgift: 620 kr.
Garanti (rust/mekanik): 12/2 år
Sikkerhed (Euro NCAP): NCAP 4
Antal airbags: 6
Forbrug (EU-norm): 21, km/l
Forbrug i test: 15,6 km/l
Længde/bredde/højde: 399/175/149 cm
Akselafstand: 2,54 cm
Bagagerum (min/max): 300/ 922 liter
Vægt: 1097 kg
Motor: 3 cyl., 1,2 liter, benzin
Effekt: 82 hk/118 Nm v. 2.750 omdr/min.
0-100 km/t: 12,8 sek.
Topfart: 173 km/t

Særligt standard udstyr (Feel+):
7″ touchskærm m. MirrorLink/Carplay, automatisk klimaanlæg, el-siderruder for og bag med one-touch og antiklem, Radio Connect med 6 højttalere, bluetooth, USB-indgang og ratbetjening, gearskifte-indikator, varme i forsæder, højdejusterbart førersæde, mulktijusterbart rat, med fartpilot/fartbebegrænser, kamerastyret vejbaneassistent og skiltegenkendelse, trætheds alarm, kørecomputer, hill assist, blændfrit bakspejl, follow me home lys, regnsensor, tågeforlygter, eljusterbare sidespejle med varme, fjernbetjent centrallås. (*anslået af hvilkenbil.dk)

henrikh@hvilkenbil.dk

The post TEST: Citroën C3 – miniklassens funky fætter  appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine