Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Crossover: Høj merpris for højbenede biler

$
0
0

Forbrugerne betaler op til 40 pct. mere for en crossover end for en tilsvarende stationcar, der oven i købet kører bedre og bruger mindre brændstof, viser markedsundersøgelse.

Salget af crossovers – de højbenede SUV-lignende biler – er højeste mode på verdens bilfabrikker og blandt bilkøbere i Europa. Også de danske. Men bilkøberne betaler en høj merpris – op til næsten 140.000 kr. ekstra – for at være med på noderne, viser en ny opgørelse fra Hvilkenbil.dk, der sammenligner 20 populære crossovers med en tilsvarende stationcar.

Herhjemme boomer salget af crossover-modeller som f.eks. Nissan Qashqai og Peugeot 2008, og der kommer hele tiden nye crossover-modeller til.

Salget er ifølge De Danske Bilimportører vokset med næsten 50 pct. i år sammenlignet med 2015, og salget af de højbenede personbiler udgør i 2016 over 11 pct. af det samlede bilsalg i årets første 11 måneder mod kun knap 8 pct. i 2015.

“Alle bilfabrikker med respekt for salgstallene er nødt til at have en crossover – helst flere – i modelprogrammet, for at få en bid af det voksende salg af biltypen,” forklarer Jens Velling, redaktør på Hvilkenbil.dk.

VW Tiguan benytter samme teknik som Golf - men du betaler over 110.000 kr. ekstra for crossover-designet og den høje siddeposition.

VW Tiguan benytter samme teknik som Golf – men du betaler over 110.000 kr. ekstra for crossover-designet og den høje siddeposition.

Over 400 mio. kr. ekstra omsætning
I reelle tal er der solgt ca. 7.500 flere crossovers i år sammenlignet med sidste år. I snit er de 20 crossovers, som Hvilkenbil.dk har tjekket, ca. 54.000 kr. eller 18 pct. dyrere end en tilsvarende stationcar, der som regel er bygget på samme platform. Det svarer anslået til, at de danske bilforhandlere har omsat for 405 mio. kr. ekstra i år, alene fordi danskerne køber flere crossovers.

Hvilkenbil.dk’s undersøgelse af markedet viser f.eks., at den højbenede crossover Kia Sportage er næsten 93.000 kr. dyrere end en tilsvarende Kia Ceed stationcar. Det svarer til en merpris på næsten 43 pct.

Hos BMW er stationcaren 320d ca. 137.000 kr. billigere end sin højbenede ‘fætter’ BMW X3. Det betyder, at køberne betaler næsten 24 pct. ekstra for BMW’s crossover.

De voldsomme merpriser afspejler ikke de øgede produktionsomkostninger ved at producere en crossover frem for en ‘almindelig’ stationcar, fastslår Jens Velling:

“Det er lidt kejserens nye klæder. Smag og mode er en personlig ting, og er man vild med stilen og den høje siddeposition, er der selvfølgelig ikke noget forkert i at vælge en crossover. Rent bilteknisk skal man bare være klar over, at man som forbruger betaler en markant merpris for at køre crossover,” siger Jens Velling.

Både ud fra en økonomisk og en teknisk betragtning er en crossover et kostbart valg.

“Man betaler mange tusinde kroner mere for en bil, som i de fleste tilfælde kører dårligere og bruger mere brændstof pga. biltypens øgede højde og tyngdepunkt,” forklarer Jens Velling fra Hvilkenbil.dk.

En VW Tiguan er eksempelvis 112.000 kr. (32 pct.) dyrere end en stort set identisk VW Golf stationcar, og Volvo XC 60 koster 107.000 kr. mere end en Volvo V60 stationcar. Det svarer til en merpris på over 21 pct.

En del af den høje merpris for de højbenede biler skyldes det danske afgiftssystem, hvor der betales registreringsafgift på op til 150 pct. plus moms af prisen ab fabrik.

“Dermed bliver en eventuel mindre ekstra produktionsomkostning på bilfabrikken gearet af den danske afgiftssystem til et meget højt niveau,” forklarer Jens Velling.

Ønsker man sig brændende en crossover, er der dog ifølge Hvilkenbil.dk’s opgørelse et par gode køb at gøre.

F.eks. er den højbenede Honda HR-V faktisk knap 6.000 kr. billigere end en tilsvarende Honda Civic stationcar, og lige sådan er Mazdas CX-3 lidt billigere end den mere lavbenede Mazda 3 med samme motor og udstyrsniveau. Forklaringen er i begge tilfælde, at crossover-modellerne er baseret på teknik fra mindre biler – henholdsvis Honda Jazz og Mazda 2 – men som crossovers får de en størrelse, der gør dem sammenlignelige med biler i klassen over.

FAKTA: 20 prissammenligninger – crossover vs. stationcar (klik for større grafik)

49-16 crossover_stcar forskel-1

 

 

 

 

 

 

 

Læs også: Din nye bil taber 20 pct. det første år

henrikh@hvilkenbil.dk

The post Crossover: Høj merpris for højbenede biler appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine