Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Citroën C3 ankommer med stærke priser

$
0
0

Tredje generation af Citroën C3 lander i Danmark til fristende priser, når den har snigpremiere sidst i november. For 144.000 kr. får du en veludstyret udgave af den franske charmør.

Egentlig skulle den først arrivere i begyndelsen af 2017, men nu sniger en fransk charmør sig allerede ind hos de danske Citroën-forhandlere 26. november.

Der er naturligvis tale om tredje generation af Citroën C3 – den farverige franske udfordrer til mere sammenbidte rivaler som VW Polo, Opel Corsa, Hyundai i20 og naturligvis landsmanden og klassens bestseller, Peugeot 208.

I dét selskab ligner den nye Citroën C3 mini-klassens kreative indslag med sine buttede former, flerfarve-lakeringer og finurlige detaljer som ‘airbumps’ på dørsiderne, stofbetræk på instrumentpanelet og stroppe-dørhåndtag.

C3 genoptager mærkets gamle position som klassens konstruktive outsider og er efter C4 Cactus den anden Citroën-model, der skal forsøge at leve op til Citroën-chef Linda Jackson’s løfte om at tilbyde kunderne noget ‘galskab’.

På det danske marked er og bliver pris dog en afgørende faktor for bilkøbernes valg, og det er den danske Citroën-importør helt sikkert bevidst om. Den nuværende C3 hører traditionelt til klassens mest attraktive tilbud og også afløseren ser ud til at få en høj værdi-for-pengene faktor.

Basisudgaven af den nye C3 er presset helt ned i 124.000 kr. inkl. levering. Med trecylindret 68-hestes benzinmotor og hverken aircondition eller radio er den dog også så skrabet, at den mest eksisterer for at trække kunder i butikken. Her vil køberne hurtigt blive enige med både sælger og sig selv om, at det giver god mening at lægge 20.000 kr. ekstra på bordet. For 144.000 kr. rykker man nemlig op i en C3 med 82 hestes benzinmotor og Feel-udstyr som aircondition, elspejle og elruder foran samt LED-kørelys.

Og det bliver bedre endnu, for i en ‘introduktionsperiode’ er det nemlig gratis at opgradere til Feel+ udstyr, der indeholder fine detaljer som klimaanlæg, 7-tommers betjeningsskærm med smartphone-opkobling, radio, Bluetooth og USB-indgang, elruder bag, fenderlister hele vejen rundt samt en visibilitetspakke med regn- og lyssensor, automatisk nedblændeligt bakspejl, varme i sidespejlene og tågeforlygter.

Dermed fastholder C3 sin position som en af de prisbillige tilbud i miniklassen. Til sammenligning koster søsterbilen Peugeot 208 med samme 82-hestes motor og tilsvarende udstyr 163.000 kr., en Renault Clio med 90 hestes turbomotor og omfattende Intro Edition-udstyr koster 149.000 kr. mens en meget skrabet VW Polo med 75 og Trendline udstyr løber op i 161.000 kr.

FAKTA: Det koster Citroën C3 (inkl. lev.)

C3 PureTech 68 Live: 124.000 kr.
C3 PureTech 82 Feel: 144.000 kr.
C3 PureTech 110 S&S (aut.) Feel: 164.000 kr.
C3 Blue HDi 75 S&S (aut.) Feel: 154.000 kr.

Udvalgt ekstraudstyr:

Airbumps: 4.250 kr.
Panoramaglastag: 9.100 kr.
P-sensor: 5.200 kr.
DAB-radio med 7” touchskærm med navigation med Mirrorlink, USB og Bluetooth: 26.450 kr.

Læs også: Citroën C3 giver den som fransk frækkert

jensv@hvilkenbil.dk

The post Citroën C3 ankommer med stærke priser appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine