Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Skift til elbiler kan koste Europas bilindustri dyrt

$
0
0

En fodslæbende omstilling til elbiler kan være en trussel mod europæiske bilmærkers ellers sunde forretninger, vurderer ny rapport.

Europæiske bilbosser og analysefirmaer har flere gange advaret mod truslen fra Kina.

EU-politikere overvejer at indføre handelsrestriktioner og straftold på biler fra Kina for at beskytte de europæiske bilproducenter. Der tales ligefrem om handelskrig mellem EU og Kina.

Men hvad er problemet? De senest tilgængelige årsregnskaber for de fem europæiske bilkoncerner viser rekordoverskud og sunde forretninger.

Verdens største bilproducent, Volkswagen Group, omsatte i 2022 for 279 milliarder euro (knap 2.100 milliarder kroner), 11,6 procent mere end året før. Nettooverskuddet var 22,1 mia. euro (165 mia. kr.), en fremgang på 15 pct.

Stellantis omsatte for 180 mia. euro (ca. 1.342 mia. kr.), en fremgang på 18 pct. Overskuddet steg med 32 pct. til 19 mia. euro (142 mia. kr.).

Mercedes-Benz øgede omsætningen med 12 pct. til 150 mia. euro (lidt over 1.100 mia. kr.), og overskuddet var 20,5 mia. euro (ca. 153 mia. kr.).

Selvom BMW solgte 4,8 pct. færre biler i 2022 sammenlignet med 2021, øgede sydtyskerne omsætningen med 28 pct., og overskuddet blev 46 pct. højere: 23 mia. euro (næsten 172 mia. kr.).

Franske Renault omsatte for 46 mia. euro (343 mia. kr.), men måtte notere et underskud på 338 millioner euro (ca. 2,5 mia. kr.). Forklaringen er tabet af Autovaz, som den krigsførende russiske regering tiltvang sig Renaults andel af. Resultatet af Renaults primære drift viste dog et plus på 2,6 mia. euro (lidt over 19 mia. kr.).

En sovepude

Så igen: Det ser da meget godt ud for Europas bilindustri.

Men det internationale analyse- og konsulentfirma McKinseys Center for Future Mobility har i en nylig rapport sat lup på situationen for Europas bilindustri og konkluderer, at “den historiske styrke og de nyligt oplyste fortjenstmargener hos de europæiske bilproducenter kan føre til en falsk tryghedsfølelse for industrien”.

At det går godt lige nu kan med andre ord være en sovepude, mener McKinsey og minder om de europæiske smartphone-producenter, som mistede 90 procent af markedet på kun seks år. Og på kameraindustrien, der mistede en tilsvarende markedsandel på ni år.

Advarselslamperne for Europas bilindustri blinker ifølge McKinsey. Blandt andet også fordi de europæiske bilproducenters markedsandel i Kina er vigende, samtidig med at de kinesiske producenter øger deres tilstedeværelse i Europa.

europas bilindustri
Kinesiske BYD og amerikanske Tesla laver flest elbiler i verden. Europæerne er bagud, og det er en risiko, vurderer ny rapport.

“Den dynamik gælder først og fremmest elbiler. Nye producenter (primært kinesiske, red.) med fokus på elbiler sidder nu på 51 procent af det globale elbilmarked,” skriver McKinsey i rapporten.

Udover problemet med markedsandele er de europæiske bilproducenter udfordret i forhold til at kunne skabe tilstrækkelig stor gevinstmargen ved at producere elbiler, fastslår McKinsey.

I 2022 overhalede Kina Tyskland som det land, der eksporterede flest personbiler: Kina eksporterede tre millioner biler, Tyskland 2,6 millioner.

Kræver handling nu

Men der håb. Hvis der er vilje og beslutsomhed, og hvis bilbosserne pakker klynkeriet væk og tager de nødvendige beslutninger.

Der er næppe tvivl om, at Europas bilindustri står overfor historisk store udfordringer, men det er nu, at der skal handles. Og mulighederne og midlerne er til rådighed. Hvilket McKinsey klart vurderer.

Ifølge Center for Future Mobility er den europæiske bilindustris indtægter tre gange højere end deres kinesiske konkurrenters, og europæernes resultat af den primære drift er fem gange så høj.

“Derfor står europæerne i en stærk position, hvis de handler nu,” skriver McKinsey.

14 millioner mennesker er direkte eller indirekte beskæftiget i Europas bilindustri – det svarer til seks procent af arbejdsstyrken i Europa. Næsten syv procent af Europas samlede bruttonationalprodukt (BNP) står bilindustrien og de associerede brancher for, og 10 procent af Europas eksport er bilrelateret.

De europæiske bilproducenter har med andre ord midlerne og tilskyndelsen til at sikre deres fremtidige eksistens. Det kræver, at de fjerner foden fra bremsen og for alvor kommer i gang med at producere elbiler, investerer overskuddene klogt og kører ud over stepperne. For Europas skyld.

mortenk@hvilkenbil.dk

The post Skift til elbiler kan koste Europas bilindustri dyrt appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine