Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Danmarks billigste elbil er ikke pengene værd

$
0
0

Danmarks billigste elbil koster kun 141.500 kr. Men man skal være miljøgrøn for enhver pris og ikke stille ret mange krav, hvis Dacia Spring skal friste.

Hvilken bil?

Dacia Spring kan være løsningen, hvis det daglige kørselsbehov er under 150 kilometer. Hvis transportmidlet skal være elektrisk og billig i drift. Hvis det ikke må koste mere end godt 150.000 kr. i anskaffelse, og hvis man i øvrigt ikke har krav til komfort og sikkerhed.
141.500 kr. er prisen for den billigste, kaldet Comfort – det hedder den altså – med udstyr som aircondition, elruder, fjernbetjent centrallås, bluetooth, radio, seks airbags, automatisk nødbremse (ser ikke bløde trafikanter), sikkerhedsseler til to på bagsædet, og … ja, det var vist det.
En opgradering til Comfort Plus står i 12.000 kr. Plusset inkluderer metallak, reservehjul i stedet for lappekit, navigation, Apple CarPlay/Android Auto, 7 tommer touchskærm, p-sensor bag og bakkamera.
Batteriet er på 27,4 kWh og rækker efter den officielle målingsmetode til 230 kilometers kørsel. I en grumset, dansk vinter med temperaturer lidt over frysepunktet, moderat vind og regnbyger er rækkevidden nærmere 140 km.
Ydelsen er 44 hk, afsæt 20 sekunder for at nå 100 km/t og undlad at tjekke den angivne tophastighed på 125 km/t, hvis du gerne vil bevare så meget som muligt af den smule strøm, som batteriet rummer.
Til Comfort Plus kan man for 5.000 kr. tilkøbe mulighed for halvhurtig opladning med 30 kWh – i en offentlig ladestander tager det under ideelle forhold 50 minutter at lade fra 0 til 80 procent.

Vidste du at?

Dacia Spring er grundlæggende en Renault Kwid, som siden 2015 har været solgt i Indien og siden 2017 i Sydafrika og Sydamerika.

I 2019 havde Renaults kinesiske samarbejdspartner Dongfeng på basis af Kwid udviklet elbilen K-ZE til Kina-køberne, og så fik Renault-folkene den idé, at den bil skulle europæerne da også have mulighed for at købe. Så på med Renaults rumænske discount-hat og Dacia-emblemer – voilà: I 2021 ankom den i Kina-producerede Dacia Spring Electric til det europæiske fastland.
For et år siden mente importøren, at Danmarks billigste elbil skulle koste under 130.000 kr., men fraprisen endte på lidt over 141.000.
Midt i februar besluttede Renault i øvrigt at køre Dacia Spring på museum om to år. En ny, større og formentlig langt mere tidssvarende elbil på koncernens 100 procent elektriske CMF-AEV-platform er i støbeskeen.

Hvordan er førerpladsen?

Med et neutralt ord må chaufførens arbejdsplads betegnes som spartansk. Som en god ven lidt mere farverigt beskriver den: Som en isolationscelle i Vestre Fængsel.
Manglen på indstillingsmuligheder er beskrevet i indledningen, og det rustikke plastikrat får en til at overveje, om det er tid at genoplive 1970’ernes ratovertræk.
Da bemeldte rat ikke kan justeres, må man rulle gorillaarmene ud, hvis afstanden til pedalerne samtidig skal være forsvarlig. Man sidder opret i sædet med venstre skulder i nærkontakt med B-stolpen og højre tæt på den anden forsædepassagers skulder. Spring er 158 centimeter bred – ingen biler på markedet er smallere.
Det korte sæde, fraværet af noget at læne højre knæ op af og de lange arme gør det hurtigt ret anstrengende at være Spring-chauffør.
Elmotoren aktiveres med en god, gammeldags tændingsnøgle, som man skal dreje, mens man har en tung fod på bremsen – ellers sker der ikke rigtigt noget – og nøglen skal vrides helt over, før bilen er køreklar. Gearvælgeren er en drejeknap mellem sæderne, og bilen går kun i gear, hvis man fastholder den tunge fod på bremsen. Træd på speederen og kør. Når rattet drejes, høres en syntetisk “knirkelyd” – men sådan skal servostyringen nok lyde i en Dacia Spring.

Hvordan opleves kabinen?

Dacia-cellen er præget af musegrå, knaldhård plast, og bagsædet er ikke egnet til andet end indkøbsposer eller til nød to ikke alt for store børn. Ikke tre, for der er kun to sikkerhedsseler.
Hvis man som 188 centimeter høj testkører tager udfordringen op og klemmer sig ind på venstre bagsæde efter at have indstillet førersædet, så det passer til en selv, er det med besvær, at man “skohorner” sig ind. Spred benene og placer knæene på hver side af forsædets ryglæn – pas på venstre knæ, når døren smækkes.
Bagagerummet tager 270 liter, og det bestemt godkendt for en mikrobil på kun 373 centimeter i længden.

Er sikkerheden i orden?

Kort og godt: Nej. Kun én bil er i nyere tid testet til et ringere resultat i Euro NCAP’s sikkerhedstest, og det er såmænd en fra familien: Den elektriske hjemmehjælperbil Renault Zoe, der i 2021 gjorde sig pinligt bemærket med nul stjerner. Dacia Spring fik en stjerne. Bilistorganisationen FDM, der repræsenterer Danmark i Euro NCAP-samarbejdet, fraråder i umisforståelige vendinger, at man køber de to biler.
For nogle vil lav pris være vigtigere end høj sikkerhed, så sikkerhedsdiskussionen svarer lidt til en diskussion om, hvor godt man vil være forsikret. En forsikring køber man jo ikke, fordi man håber at få brug for den. Og man håber vel heller ikke at få brug for sin bils sikkerhedsudstyr – men hvad nu hvis?
Hvis man forsøger at skubbe de ubehagelige videoer fra Euro NCAP i baggrunden og bare kører, føler man sig ikke godt passet på. Et forsøg på med 60 km/t at simulere dobbelt undvigemanøvre på en tom parkeringsplads var i bedste fald en interessant oplevelse. Bilen er blød og duvende, grænsende til det usikre, krænger ganske voldsomt, og man har ikke fornemmelsen af at have helt kontrol over bilen.

Hvordan kører den?

Bremserne er også et kapitel for sig. Trykket på pedalen skal være bestemt, og et par gange fik jeg fornemmelsen af, at bilen bremser rykvis, at bremserne nærmest “fader”. Altså pludselig ikke bremser med samme styrke, selvom jeg ikke har lettet trykket fra pedalen, og jeg blev derfor nødt til at øge trykket.
Det knirkende skumgummi-styretøj medvirker til, at man aldrig føler sig på helt sikker grund. Med andre ord: Jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har kørt en fabriksny bil med så upræcist et styretøj. Det hjælper tilmed ikke som i andre biler med til at rette op, når man er drejet om hjørnet – her skal man selv hjælpe rattet tilbage til ligeud.
Det tynde blik og det generelle fravær af lydisolerende materialer lukker ikke megen støj fra dæk, vind og andre trafikanter ude. Hvis man gerne lytter til taleradio, skal der skrues godt op for de to højttalere.

Hvordan er motoren?

Acceleration op til 60-70 km/t – altså maksimal hastighed i byerne, hvor Spring har sin berettigelse – foregår rimelig kvikt. Fra 60-70 km/t begynder sekundviseren at tikke, og selvom man kun er sig selv i bilen, taber den ved landevejshastighed fart op ad halvlange stigninger. I hvert fald i Eco-indstilling, hvor man sparer på strøm og reelt reducerer elmotorens ydelse. Hvis jeg eksempelvis angreb en lidt længere stigning med 80 km/t, skulle jeg på toppen af bakken ikke forvente at køre mere end 72-73 km/t.
Det faktiske forbrug er nævnt i indledningen og gentages kort her: I dansk vintervejr lykkedes det ikke at hive mere end 145 kilometer ud af den. Det gode er dog, at den i instrumenthuset loyalt viser, hvor langt den vil kunne køre med det, der er på batteriet.

Springs køreklare vægt er 970 kilo, så hvis – og det er et teoretisk hvis – man skulle klemme fire voksne mænd ind i bilen, vil de altså ikke skulle veje mere end 82,5 kilo i snit. Ellers overskrider man bilens totalvægt på 1.300 kilo.

Passer prisen?

Til 141.490 kr. er Dacia Spring Comfort uden diskussion Danmarks billigste elbil. Og 12.000 kr. mere for Plus-udgaven er såmænd en rimelig merpris, da man får metallak, p-sensor bag og bakkamera, navigationsanlæg, Apple CarPlay/Android Auto og touchskærm.

Er der alternativer?

Danmarks næstbilligste elbil, VW e-Up, koster 187.000 kr., altså godt 33.000 kr. mere end Spring Comfort Plus. e-Ups rækkevidde er op til 260 km – altså 30 km mere – den kan lade med 40 kW, den har klimaanlæg, regnsensor, forsæderne kan indstilles i højden, og den har seks højttalere. Discount-følelsen som i Spring har man slet ikke på samme måde i e-Up, der efterlader et solidt kvalitetsindtryk. Og så sidder man faktisk godt i forsæderne.
Selvom det ikke er i overensstemmelse med tidens trend at fraråde køb af en elbil, tøver Hvilkenbil alligevel ikke med at tilslutte sig FDM’s manglende købsanbefaling. Spring er simpelthen for sølle, og det er uforståeligt, at Renault vil være bekendt at sende en så ringe bil på markedet. At Renault så allerede har meldt ud, at Spring udgår i 2024, kunne være et udtryk for, at man ikke vil leve med den manglende sikkerhed og generelt elendige kvalitet, der bestemt ikke føjer plusser til firmaets goodwill-konto.
I stedet for Spring anbefaler jeg at købe en langt bedre, mere sikker, bedre udstyret Hyundai i10 Essential, markedets bedste mikrobil med benzinmotor, til 120.000 kr. Så er der 50.000 kr. til de højere driftsomkosninger, og man kan uden problemer køre længere ture, hvis man skulle få lyst til det.

Konklusion:

For: Billig elbil.
Imod: Sikkerhed, køreegenskaber, kvalitet, rækkevidde, ladetid.
Hvilkenbil siger:

Det er OK, at Renault af økonomiske årsager importerer en kinesisk discountbil med Dacia-emblemer til Europa. Men de burde have været så respektfulde i det mindste at højne dens standarder til de europæiske. Desværre skal bilen nok blive en salgssucces på vores kontinent, i hvert fald i de sydeuropæiske storbyer, når ladestrukturen er rullet ud. Man kan så glæde sig over, at i 2024 slutter produktionen.
FAKTA: Dacia Spring Comfort Plus

Vejl. pris, inkl. lev.: 153.490 kr.
Anslået kontantrabat: * 0 kr.
Billigste: 141.490 kr. (Comfort)
Privatleasing: 2.395 kr./måned. Førstegangsydelse 4.995 kr. (10.000 km/år, leasingperiode 12-36 måneder).
Årlig ejerafgift: 660 kr.
Garanti (rust/mekanik): 6/3 år eller 100.000 km (alt efter, hvad der kommer først)
Garanti (batteri): 8 år eller 120.000 km (alt efter, hvad der kommer først)
Sikkerhed (Euro NCAP): 1 stjerne (2021)
Antal airbags: 6
Længde/bredde/højde: 373/158/152 cm
Bagagerum (min/max): 270/1.100 liter
Vægt: 970 kg
Anhængervægt: 0 kg
Rækkevidde: Op til 230 km
Batterikapacitet: 27,4 kWh
Ladeevne: Op til 30 kWh DC
Opladningstid: 50 minutter (0-80 pct. ved 30 kW DC), knap 7 timer (3,7 kW en-faset)
Effekt: 44 hk
0-100 km/t: 19,1 sek
Topfart: 125 km/t

Særligt standardudstyr:

Automatisk nødbremse (ikke med fodgænger- og cyklistgenkendelse), SOS-nødopkald, LED-kørelys, p-sensor bag, bakkamera, aircondition, elektrisk justerbare sidespejle, 4 x elruder, fjernbetjent centrallås, bluetooth, 7 tommer touchskærm, navigation, 2 højttalere, Apple Carplay/Android Auto-kompatibel, 14 tommer stålfælge.
(*Anslået af hvilkenbil.dk)

Metallak: Inkluderet.
Hurtiglader: 5.000 kr.

mortenk@hvilkenbil.dk

The post Danmarks billigste elbil er ikke pengene værd appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine