Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

High-tech til lavpris i VW’s nye Multivan

$
0
0

VW’s nye Multivan med fem eller syv sæder er for første gang baseret på den moderne MQB-platform. Der er kæmpe prisfald på ladehybridudgaven.

Godt nyt til alle danskere med behov for plads til alt fra sammenbragte børn til fire mountainbikes i bilen: VW er tilbage med en ny Multivan – og den er væsentligt mere moderne og billigere end nogensinde før.

I en tid, hvor de allestedsnærværende SUV’ere stort set har kvalt alle de rigtigt praktiske og rummelige MPV-modeller, kan VWs nye Multivan få en særlig plads i markedet. Som altid er den nemlig baseret på den ekstremt rummelige varebil, Transporter. Dermed er der plads til fuldvoksne passagerer i hvert eneste sæde i modsætninger til SUVerne, der typisk tilbyder to gode forsæder, en bænk bagved til to voksne og et barn, samt to nødsæder på tredje række til de mindste.

multivan
Multivan er et ikon, og du genkender straks kasseformen. Men under lakken er alt nyt.

Her befinder Multivan sig i en helt anden og fuldvoksen kategori. Og har i dag stort set kun konkurrence fra Fords aldrende, men glimrende MPV-tvillinger S-Max og Galaxy, der dog ikke helt kan matche Multivans overdådige pladsforhold på alle tre rækker.

Teknik fra Golf og Passat

I den nyeste udgave, som vi ser i Danmark til februar, er teknikken samtidig blevet mere personbilsagtig end tidligere. For første gang er Multivan nemlig baseret på MQB-platformen, der bl.a. bruges til personbiler som Golf og Passat, og som giver adgang til al den nyeste teknologi fra VW’s hylder. Det betyder bl.a., at Multivan kan fås med fuld digital instrumentering, 10-tommers infotainment-skærm i midterkonsollen, adaptiv fartpilot og eldrev på skydedøre og bagklap, der kan udbygges med ’sparkesensorer’. Det betyder, at du kan have hænderne fulde og så bare føre din fod lidt under bilen, så går dørene eller bagklappen op.

Hertil kommer et væld af moderne sikkerhedsassistenter som automatisk nødbremse, vognbaneassistent plus vognbaneskifteassistenten ’Side Assist’ inklusive blindvinkel- og udkørselsassistent.

multivan
Der er mulighed for fuld digital instrumentering i Multivan.
Næsten 50 km på el

Set med danske briller er det rigtigt spændende dog, at den nye Multivan kommer som ladehybrid. Teknikken med en 1,4 liters turbobenzinmotor, der er koblet sammen med et batteri og elmotor, kender vi allerede fra førnævnte Passat og Golf. Også i Multivan er systemydelsen solide 218 hk og 350 Nm, mens batteriet på 10,4 kWh angiveligt rækker til lige knapt 50 kilometers kørsel på ren el.

Hybridteknikken giver Multivan en afgiftslempelse, der bringer prisen ned på 480.000 kr. Det gælder for den i øvrigt ret veludstyrede basisudgave, der bare hedder Multivan og har tre separate sæder på anden række og dertil et kæmpe bagagerum. Næste trin, Life, er 40.000 kr. dyrere, men de er godt givet ud. Dels får du en anden sæde konfiguration med to sæder på anden og tre sæder på tredje række – altså syv i alt – dels en masse attraktivt udstyr som skydedøre og bagklap med lukkehjælp, adaptiv fartpilot, tre-zone klimaanlæg, 6 USB-C-stik (to foran, fire bagi) og forsæder med elektrisk lændestøtte, armlæn og klapborde monteret på bagsiden af ryglænet.

Skal det være rigtigt fint hedder Multivan Style til efternavn. Ud over syv siddepladser har den bl.a. LED-Matrix-forlygter, kromlister i hele bilens længde samt på bagklappen, el-betjente skydedøre, ambientelys og bakkamera. Du kan også få Multivan i en lang udgave, der øger længden fra 497 til 517 cm. De ekstra 20 centimeter øger volumen i bagagerummet.

Sammenlignet med forgængeren, er den MQB-baserede Multivan knapt fire cm bredere, syv cm længere, næsten fem cm lavere og har hele 12 cm længere mellem akslerne til gavn for rummeligheden.

Alle fem sæder kan forskydes i deres monteringsskinner – eller tages helt ud.
200.000 kr. billigere

Og så tilbage til det med prisen. Hvis vi sammenligner den gamle udgave med 150 hestes dieselmotor og automatgear med den nye med 218 hestes ladehybridmotor og automatgear – begge med plads til syv – tager prisen et solidt dyk fra 720.000 til 520.000 kr. Altså 200.000 kr. eller hvad der svarer til 28 pct. Dermed kan Multivan konkurrere med førnævnte Ford Galaxy, der koster godt 500.000 kr. men trods alt må se sig slået på plads. Hvilket stort set alle andre biler må, især de populære SUV-typer.

Med den afgiftsfordel som hybridudgaven af Multivan får, sikrer VW sig en ret enestående position som markedets suverænt mest rummelige MPV til pengene. Vi gætter på, at det vil give en pænt antal kunder hos VW-forhandlerne i 2022.

jensv@hvilkenbil.dk

The post High-tech til lavpris i VW’s nye Multivan appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine