Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Drivhusgasser: Grøn, grønnere, elbil

$
0
0

Nyt studie viser, at elbiler fra fabrik til skrot udleder færre drivhusgasser end fossildrevne biler. Miljøfordelen er overraskende stor.

Hvilken type bil er mest klimavenlig i hele bilens levetid? Når det kommer til udledning af drivhusgasser, primært kuldioxid (CO2), er der ifølge et nyt studie ingen tvivl:

Elbilen er klart den grønneste, uanset om den bliver opladet med strøm produceret på kuldrevne kraftværker, og uanset hvor i verden den kører.

Studiet er foretaget af den amerikanske organisation International Council on Clean Transportation (ICCT).

For god ordens skyld: ICCT er den organisation, der i maj 2014 hviskede USA’s miljømyndigheder i øret, at Volkswagen fuskede med tallene for udledning af CO2, hvilket senere blevet til den såkaldte “dieselgate-skandale”. Den uafhængige non-profit-organisation udarbejder videnskabelige undersøgelser for beslutningstagere verden over.

Op til 69 procent renere

ICCT’s forskere har gennem en såkaldt livscyklus-analyse – Life Cycle Assessment (LCA) – kigget på bilernes udslip af drivhusgasser fra produktion på fabrikken til skrotning. Altså inkluderer man ikke kun selve produktionen af bilen, men også fremstillingen af de drivmidler, som holder bilen kørende (el, benzin og diesel) i hele bilens levetid.

Man har analyseret fire markeder – Europa, USA, Kina og Indien – der tilsammen står for 70 procent af bilsalget i verden. Og selvom den producerede strøm mange steder i Kina og Indien er “beskidt”, altså fremstillet på kul- eller oliefyrede kraftværker, taber benzinbilen til elbilen, når forskerne sætter bilernes levetid til 18 år.

I Kina udleder elbilen i sin livscyklus op til 45 procent færre drivhusgasser pr. kilometer end benzinbilen, i Indien op til 34 procent færre. I Europa, hvor elproduktionen er grønnest, er elbilen op til 69 procent renere, i USA op til 68 procent.

På den ene side, på den anden side

Store interesser er på spil, og snart viser en undersøgelse ét, snart viser en anden undersøgelse nærmest det stik modsatte.

Inden for de seneste år er der således publiceret blandt andet en undersøgelse fra den økonomiske tænketank Ifo-institute i München, der viser, at produktion af elbiler og deres batterier fører til lige så stor eller større udledning af drivhusgasser, end en benzin- eller dieseldrevet bil udleder over flere hundrede tusinde kilometers kørsel.

På den anden side publicerede den grønne tænketank Transport & Environment (T&E), baseret i Bruxelles, i marts en undersøgelse, der viser, at benzin- og dieselbiler forurener op til 450 gange mere end elbiler.

“Vi ser meget lobbyvirksomhed fra dele af bilindustrien, som siger, at elbiler ikke er meget bedre, når elproduktion og batteriproduktion indregnes. Vi ville undersøge dette og se, om argumenterne stemmer,” siger Georg Bieker, der er forsker for ICCT, i en udtalelse.

Anbefaler forbud fra 2035

ICCT-forskerne anbefaler et forbud mod salg af fossildrevne biler senest i 2035. Det er nødvendigt, hvis man skal nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader i 2030 i forhold til i 1990.

I midten af juli foreslog EU-Kommissionen det samme – at forbyde salg af nye fossildrevne biler fra 2035. Det skete i kommissionens store “Fit for 55” -klimapakke, der den kommende tid skal diskuteres af EU-Parlamentet og EU-landenes nationale parlamenter.

“Vores undersøgelse er global, og derfor bliver vi nødt til at afvikle de fossildrevne biler globalt,” siger Georg Bieker.

Hvis man har tid og lyst, kan ICCT-rapporten læses i sin fulde længde her.

El mod benzin – nu som tegnefilm

mortenk@hvilkenbil.dk

The post Drivhusgasser: Grøn, grønnere, elbil appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine