Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Om fem år koster elbiler det halve

$
0
0

Ifølge analyse går der kun fem år, før elbiler er billigere end benzinbiler – endda før afgifter. Årsagen er væsentligt billigere batterier.

Elbilerne kommer. Hurtigere end de fleste tror, for i løbet af ganske få år bliver elbiler billigere end benzin- og dieselbiler. Vel at mærke uden de nuværende fordele i form af særligt lave afgifter.

Sådan lyder den korte udgave af konklusionen på en undersøgelse fra interesseorganisationen Transport & Environment, der arbejder for en mere miljøvenlig transportsektor.

Det er Bloomberg New Energy Finance, der har udført undersøgelsen. Og konklusionen fra det anerkendte amerikanske analysefirma er klar: Elbiler står over for markante prisfald.

På mange markeder – også det danske – er nogle elbiler faktisk allerede billigere end tilsvarende biler med forbrændingsmotorer. Det gælder især de lidt større modeller og skyldes lempelige afgifter, der skal hjælpe den nye og mere miljøvenlige el-teknologi på vej. Reelt er der tale om statstilskud – præcist som vi kender det fra de første mange år med vindmøller: I begyndelsen kunne vindmøller ikke konkurrere med ’sort energi’ som kulkraft uden støtteordninger. I dag behøver vindenergi ikke statsstøtte for at være billigere end kul- og oliebaseret energi, og det er med til at øge udbredelsen.

Det samme kommer til at ske for elbiler. Og dét punkt, hvor elbiler – på den rene fremstillingspris og altså uden hjælp i form af lave afgifter – bliver billigere end benzin- og dieselbiler, indtræffer allerede om fem-seks år. Det viser en af de mest spændende konklusioner i Bloombergs undersøgelse.

Billigere batterier

Når priserne falder, skyldes det især, at elbilernes batterier bliver billigere. Udviklingen går hurtigt og bilproducenterne bliver hele tiden bedre til at udnytte ressourcerne, ’pakke’ cellerne og fremstille både batterier og biler på de mest optimale måder. Samtidig stiger den samlede produktion af elbiler, og det kommer til at give nogle stordriftsfordele, som elbilproduktionen ikke har i dag.

Ifølge Bloomberg vil batteriprisen falde med 58 pct. frem mod 2030. Samtidig vil priserne på benzin- og dieselbiler stige en smule, fordi de skal overholde stadig skrappere miljøkrav.

I runde tal forventer Bloomberg, at fremstillingsprisen for en elbil i den lille mellemklasse som VW’s nye ID.3 vil falde fra ca. 300.000 kr. i dag til ca. det halve i 2025-2026. Alt i alt betyder det, at elbiler ender med at blive billigere end biler med forbrændingsmotorer – også når de ikke længere får hjælp i form af lavere afgifter.

Næste generation om fem år

Når Bloomberg vurderer, at det tidspunkt indtræffer om ca. fem-seks år, skyldes det den typiske produktionscyklus i bilindustrien. En ny bilmodel lever som regel seks-syv år, inden den afløses af en ny model. Mærker som Audi, VW, BMW, Citroën-Peugeot, Hyundai-Kia og Mercedes er godt i gang med at lancere en bølge af nye elbiler. De første af dem kommer som næste generation om fem år – og det gælder også for de batterier, der skal drive dem. Som vi tidligere har skrevet om her på Hvilkenbil, vil dette kommende ’generationsskifte’ i teknologi både give bedre præstationer og lavere priser.

Det er den slags forventninger, der kan gøre det fristende at vente med at købe elbil til næste generation er klar om ca. fem år. Der er dog også udfordringer, der kan gøre et prisfald mindre end forventet. Opstår der for eksempel mangel på de sjældne metaller, der benyttes til batterier, kan det holde prisen oppe. Mangel på udrulning af tilstrækkeligt mange ladestationer kan også gøre bilkøberne tilbageholdne med at skifte til elbiler.

Nordeuropa driver udviklingen

Bloomberg forventer dog, at vi i den nordvestlige del af Europa kommer til at drive omstillingen til elbiler: Mens andelen af elbiler i hele Europa ligger på knapt seks procent, er 17 procent af alle biler i de nordiske lande samt Holland i dag elbiler. Ifølge Bloomberg vil denne andel være steget til hele 50 procent i norden og Holland allerede i 2026.

Til sammenligning vil andelen af rene elbiler ’kun’ være øget til 20 procent for hele Europa i samme periode. Så uanset om man skal lurepasse og vente på bedre og billigere modeller midt i dette årti, tyder meget altså på, at omstillingen til elbiler kommer til at gå endnu hurtigere end beregnet. 

Du kan læse hele rapporten her.

jensv@hvilkenbil.dk

The post Om fem år koster elbiler det halve appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine