Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Stort dækfirma satser på brint

$
0
0

Michelin, verdens næststørste dækproducent, satser stort på at udvikle og investere i brint til mange former for transport.

Michelin er verdenskendt for sine dæk, Michelinmanden ’Bibendum’ og sine kortservices. Men fremover vil det franske kæmpefirma med 127.000 medarbejdere være mere end verdens næststørste dækproducent.

Om ti år vil Michelins kerneforretning i stedet være bæredygtig energi og grøn transport. Virksomheden gør sig klar til at skifte mere end 125 års fokus på dæk og gummiblandinger ud med massive investeringer i brint- og brændselscelleteknologi: I stedet for dæk kommer virksomhedens fremtid og vækst til at ligge inden for teknologi til nul-emission transport.

Vil være verdens førende

Sidste efterår skød Michelin sammen med producenten af bildele, Faurecia, over en milliard kroner i et brint-drevet joint venture, døbt Symbio. Et nyt selskab, der i allerede i år indleder byggeriet af den første fabrik til produktion af brintdrevne motorer i Europa. Dermed tager Michelin de første skridt mod målet om at blive verdens førende inden for motorer, der kører på brint. Ikke bare til biler og lastbiler, der også kan køre på virksomhedens kerneprodukt dæk, men også til skibe.

”Vores engagement i brintteknologi og motorsystemer går mere end 15 år tilbage i tiden. Der er en tæt forbindelse mellem Michelins vision for bæredygtig mobilitet, vores ekspertise omkring materialeudvikling og vores mål om at bidrage til fremtidens biler. Lige nu fokuserer vi på den svære balance, det er at kombinere de vaner og behov, vi har som mennesker, med en højere grad af miljø- og klimabeskyttelse i måden vi transporterer os på og samtidig skabe værdi for Michelin som virksomhed,” forklarer Peyman Sabet, adm. direktør for Michelin i Norden.

”Vi ser brint som en oplagt vej til at løse tre af de helt centrale udfordringer, som verden står over for lige nu: Henholdsvis en begrænsning af forurening, kraftig reduktion i drivhusgasudledningen og en bæredygtig omstilling af energiforsyningen. Derfor investerer Michelin massivt i at opbygge nye forretningsområder inden for brintteknologi til mobilitet,” uddyber Michelin Groups CEO, Florent Menegaux.

Leverer til Renault

Det er investeringerne i det nye selskab Symbio konkret eksempel på. Målet for det nye selskab er en markedsandel på 12 pct. og en omsætning på mere end 10 mia. kr. allerede i 2030. Symbio er pt. i gang med at udvikle 4. generation af sine brintdrevne motorsystemer. Allerede i 2025 vil Symbio efter planen have kapacitet til at producere over 20.000 brintmotorer årligt.

Blandt kunderne er den franske bilproducent Renault, der har lanceret brintdrevne udgaver af varebilerne Kangoo og Master.

Sammen med Faurecia og Symbio er Michelin også partner i MissionH24 – et projekt, der sigter mod at integrere brintteknologi i biler til udholdenhedsløb som f.eks. Le Mans.

For nylig har store bilproducenter som Mercedes og Honda sat deres udvikling af brintbiler på pause. De satser – som stort set alle andre i bilindustrien – på mere energieffektive batteridrevne elbiler. At Michelin nu også investerer i brint viser dog, at brintbiler – og måske især store brintdrevne motorer i alt fra lastbiler til skibe – stadig lever i bedste velgående.

jensv@hvilkenbil.dk

The post Stort dækfirma satser på brint appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine