Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Bayon er en høj Hyundai i20

$
0
0

Der er dømt ’happy hour’ i den kompakte SUV-klasse hos Hyundai. Bayon har samme størrelse som Kona, men låner teknikken fra den nye i20.

Vi kender efterhånden hit-melodien i bilindustrien i disse år. Høje biler i SUV-look topper hitlisterne over alt i verden. På vores breddegrader må omkvædet gerne rime på kompakt og prisbillig, og det tager Hyundai nu konsekvensen af. Koreanerne tilbyder allerede den ganske populære Kona i den kompakte klasse, hvor bilerne er omkring 4,2 meter lange, og den får nu selskab af Bayon, der nærmest på millimeter matcher Kona på størrelsen.

Forskellen ligger i teknikken. Hvor Kona fås med hele fire forskellige drivliner – benzin, diesel, hybrid og ren el – kommer Bayon udelukkende med benzinmotorer. Basismaskinen er en ret beskeden firecylindret 1,2 liters sag med 84 heste uden turbo. Derefter følger tre udgaver af Hyundais trecylindrede turbobenziner på 1,0 liter, der fås med 100 hk, 100 hk og 48 volts mild-hybrid teknik og endelig som 120 hk, også med 48 volts elektrisk tilskud. Alle motorer er enten spændt for et 5- eller 6-trins manuelt gear, mens de tre turbomotorer også kan opgraderes til et 7-trins automatgear med dobbeltkobling.

Skarpe streger og design i trekanter giver bogstaveligt talt Hyundai Bayon kant.
Digitale instrumenter

Teknisk er Bayon baseret på den nye Hyundai i20. Akselafstanden på 258 cm er også identisk, men bagagerummet på 411 liter er større end i både i20 og Kona.

Designet med de relativt skarpe streger og den tydelige kileform vidner også om slægtskabet med i20. Det gælder også i kabinen, hvor en 8 tommers touchskærm byder på trådløs Apple Carplay og Android Auto. Vil du have indbygget navigation, kan skærmen opgraderes til en 10-tommer, der kan vise vej uden data fra din smartphone. Som i i20 kan du – mod merpris – også få fuld digital instrumentering.

Sikkerheden er også helt up-to-date med bl.a. automatisk nødbremse med fodgænger- og cyklistgenkendelse, aktiv vognbaneassistent og blindvinkel-assistent. Andre assistenter som adaptiv fartpilot, parkeringshjælp og bakkamera øger både sikkerhed og komfort.

Kan blive billig

Ifølge importøren kommer Bayon til Danmark til sommer. Priserne er endnu ukendte, men fordi Bayon har stort set samme størrelse, er det relativt let at give et kvalificeret bud allerede nu: Kona starter ved 190.000 kr. for udgaven med 120 hestes benzinmotor, så vi gætter på, at Bayon kommer til at begynde helt nede omkring 160.000 kr. Holder dén vurdering, har Hyundai et stærkt kort på hånden i den brandvarme klasse for kompakte biler med SUV-ambitioner.

bayon
Bayon låner det meste af førerpladsen fra den i20, som den deler platform med.

Og så lidt bonusinfo, til dem, der undrer sig over navnet: Jo, det er inspireret af den franske by Bayonne. Dermed fortsætter Hyundai med at navngive sine SUV-modeller efter byer mere eller mindre korrekt. Tænk blot på Tucson og Santa Fe samt Kona, der er navnet på en region på øen Hawaii. Danmark – eller mere præcist Bornholm – er også med på koreanernes kørende landkort: brintbilen Nexo – også en SUV – er nemlig opkaldt efter byen Nexø.

jensv@hvilkenbil.dk

The post Bayon er en høj Hyundai i20 appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine