Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Her er Hyundais første ægte elbil

$
0
0

Masser af plads i et stilrent design og lynhurtig opladning kendetegner Hyundai Ioniq 5 – den første bil på koncernens nye elbils-platform.

Den ligner ikke andre elbiler – og ladetiden er også usædvanligt kort. Mød Ioniq 5, den første ’ægte’ elbil fra Hyundai, der kun kommer i en fuld-elektrisk udgave og er baseret på den dedikerede elbils-platform E-GMP. Tidligere elbiler fra Hyundai som Kona Electric og Ioniq har alle været udviklet til også at køre med forbrændingsmotorer.

ioniq 5
Designet er ekstremt stilrent på Hyundai Ioniq 5. Størrelsen er omtrent mage til VW ID.4.

Netop platformen adskiller Ioniq 5 fra mange andre moderne elbiler som f.eks. VW ID.3 og den kommende Citroën e-C4. Det elektriske system er på hele 800 volt, og det giver mulighed for usædvanligt hurtige ladetider. I en lynlader med 350 kW kan batteriet lades fra 10 til 80 procent på blot 18 minutter. Eller tilføre op til 100 kilometers rækkevidde på beskedne 5 minutter.

Du kan også ‘vende’ strømmen og bruge batteriet til at levere strøm til bilens indbyggede 230 volt-stikkontakt. Så tag bare el-kogeren, hårtørreren eller fladskærmen med på picnic – der er strøm til det hele i Ioniq 5.

Stor kabine med hvilepladser

Rent fysisk er platformen også usædvanlig. Det stilrene design får bilen til at se kompakt ud på billeder, men faktisk er Ioniq 5 en velvoksen sag med en længde på 464 cm, en højde på 161 cm og en decideret bredskuldret bredde på 189 cm. Akselafstanden er på hele tre meter, hvilket borger for ekstraordinært god plads i kabinen. Hyundai har da også monteret hvilebeslag på forsæderne til benene, så du kan læne dig langt bagover og lukke øjnene, mens bilen lader.

Førerpladsen er også stilren. Du kan stige ind fra højre og alligevel glide ind bag rattet.

Det kan du gøre med god samvittighed, for Ioniq 5 kabinen er bl.a. lavet af tekstiler fra holdbare fibre som sukkerrør, uld, polygarn og fibre vævet af genbrugsplast. Overflader som dashboards, knapper og dørpaneler er belagt med biomaling fremstillet af olier fra rapsblomster og majs. Jo, Hyundai tager det med bæredygtighed alvorligt.

Baghjulstræk eller firehjulstræk

Med hurtigladning er batterierne ikke specielt store. Ioniq fås med to batteripakker på henholdsvis 58 kWh og 72,6 kW samt to størrelser elmotor: Enten med en bagmonteret motor og baghjulstræk eller både front- og bagmonteret motor og firehjulstræk. Den bagerste motor leverer 350 Nm og den forreste motor 255 Nm.

Grundudgaverne har baghjulstræk og 125 kW (170 hk) med det lille batteri og 160 kW (218 hk) med det store batteri. Hyundai opgiver ikke rækkevidde for det lille batteri, men længst rækkevidde – 481 km – får du med det store batteri og baghjulstræk. Samme udgave med to motorer, 255 kW (306 hk) og firehjulstræk er hurtigst: 0-100 km/t er klaret på 5,2 sekunder, mens de andre udgaver bruger op til 8,5 sekunder på samme disciplin. Topfarten er altid begrænset til 185 km/t.

ioniq 5
Slap af: Der er hvilebeslag på forsæderne.
1.600 kg på krogen

En anden usædvanlig ting, som danske bilkøbere plejer at sætte stor pris på, er muligheden for at køre med anhængertræk. Og her taler vi ikke til blot en cykelanhænger. Importøren forventer, at Ioniq 5 må trække op til 1.600 kg med bremser. Det er der ikke mange elbiler, der kan matche.

Ioniq 5 når frem til de danske forhandlere midt på sommeren. Priserne er endnu ukendte.

jensv@hvilkenbil.dk

Ioniq 5
Fyrstelig plads og 230 volt stik på bagsædet i Ioniq 5.

 

The post Her er Hyundais første ægte elbil appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine