Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Ford Mondeo afløses af crossoveren Evos

$
0
0

Senest i 2022 afgår Ford Mondeo ved døden. Afløseren er en højbenet crossover, og navnet bliver Evos, beretter flere medier.

Ford Mondeo er som forfatteren Mark Twain: I 1897 blev han af amerikanske aviser erklæret død, hvorefter han måtte tilbagevise rygterne ved at telegrafere ordene “rygterne om min død er stærkt overdrevne” til avisernes redaktioner. Først i 1910 kunne hans rigtige nekrolog skrives.

I det tidligere forår 2018 skrev Hvilkenbil første gang om Mondeos nært forestående død, men også de rygter har vist sig at være overdrevne.

Men nu vover vi det ene øje igen. Amerikanske og britiske medier ser nemlig flere tegn på, at lige om lidt er der noget om snakken. Fotografer, der lever af at tage billeder af fabrikkernes prototyper, har nemlig spottet en ikke tidligere set Ford-crossover af Mondeo-dimensioner pakket ind i camouflage.

Desuden er det kommet frem, at Ford kort før 2020 blev til 2021, tog patent på navnet Mondeo Evos i blandt andet Australien, New Zealand og Storbritannien.

Evos er ikke et nyt Ford-navn i USA og EU: Allerede i 2011 viste Ford på den internationale biludstilling i Frankfurt konceptbilen Evos. Hvor mange lighedspunkter den nys spottede camouflage-indpakkede Ford har med den ti år gamle koncept-Evos, vides ikke. Evos Concept var en plug-in-hybrid med i alt 800 kilometers rækkevidde.

Rygterne – og de er indtil videre ubekræftede – går på, at Mondeo Evos først vil blive lanceret med kendte drivlinjer. Det vil sige med diesel- og benzinmotorer, blandt andet en meget mild hybrid med 48 volts batteri. Ford producerer en elektrisk Mustang, og forventningen er klart, at elektrificeringen skal bevæge sig nedad i modelrækkerne. 

Hvornår Mondeo Evos bliver tilgængelig for køberne, antyder rygterne ikke noget om.

Fra verdensbil til upopulær

Ford Mondeo-historien begyndte i 1993, da verdensbilen – på latin mundus (verden) – afløste Sierra, der i 1982 havde overtaget Ford-scenen for store familiebiler efter Taunus/Cortina. Fjerde generation Mondeo kom i 2007. Den kørte helt frem til 2014, da den seneste blev lanceret og i Danmark videreførte dens popularitet blandt firmabilister. Blandt andet ved at vinde titlen som Årets Businessbil 2015.

Ford Mondeo
Senest i 2022, måske allerede i år, har Ford-forhandlerne solgt den sidste fabriksnye Mondeo.

Men allerede i 2009 kunne Ford første gang i krystalkuglen se, at fremtiden næppe ville tilhøre modeller af Mondeo-typen. Ford styrtblødte, over halvdelen af de tidligere Mondeo-købere – i USA hedder den Fusion – vekslede ifølge nyhedsbureauet Bloomberg i årene efter finanskrisen deres Fusion til en Honda CR-V, en Toyota RAV4 eller et lignende højbenet køretøj. Og altså ikke til en Ford.

I 2018, da det første gang blev sagt højt, at Mondeo/Fusion var på vej mod bilkirkegårdene, bebudede Ford, at 90 procent af mærkets modeller fremover vil være enten en crossover, SUV eller pick-up. Derefter investerede man mindst 40 milliarder kroner i udviklingen af de biltyper.

Forsvindende salg

De danske Ford-forhandlere har de seneste år kunnet konstatere, at Mondeo-salget er raslet ned. I 2018 solgte man 1.552 styk, året efter 1.214, og i 2020 var tallet 617.

Mondeo ventes at være endeligt udfaset i 2022, måske allerede i år. Hvis man vil være blandt de sidste købere af en fabriksny Mondeo, koster den dyreste stationcar med 190 hestes dieselmotor, automatgear og ST-Line-udstyr i øjeblikket knap 400.000 kr. Til sammenligning koster VW Passat Variant med 150 dieselheste og DSG-gear fra 465.000 kr. Som mild-hybrid koster dyreste Mondeo-stationcar 350.000 kr.

mortenk@hvilkenbil.dk

The post Ford Mondeo afløses af crossoveren Evos appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine