Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

MG flagskib får rekordgaranti

$
0
0

Den danske MG-importør lancerer ladehybriden MG EHS og øger garantien fra fem til syv år. Eksisterende kunder får også den længere garanti.

Da den kinesisk-fremstillede elbil MG ZS EV tidligere i år kom til Danmark, skete det med en solid garanti på fem år. Det kan kun Hyundai matche, mens Kia som eneste mærke på det danske marked er helt oppe på syv års garanti.

Nu lancerer den danske MG-importør topmodellen EHS, der er en stor SUV med ladehybrid-teknik, og sætter trumf på: Garantien øges til syv år/150.000 km – og det gælder alle MG’s nuværende og kommende modeller. De mere end 300 danskere, der har købt elbilen ZS får også forlænget garantien uden beregning.

Dermed kan MG prale af – sammen med Kia – at have markedets længste garanti.

At et kinesisk bilmærke overgår anerkendte tyske mærker som Mercedes, Audi, BMW og VW på garantien med hele fem år, er slet ikke så overraskende, som det måske lyder. Bag importselskabet MG Motor Danmark A/S finder vi nemlig samme importør, der henter koreanske Kia hjem til Danmark. Og netop den rekordlange garanti på syv år har i høj grad været med til at flytte Kias image fra discount til anerkendelse på relativt få år herhjemme. Mon ikke importøren satser på, at samme strategi skal være med til at skabe tryghed omkring det første kinesiske bilmærke i Danmark?

mg
Med en længde på 457 er MG EHS en mellemstor SUV på størrelse med VW Tiguan.

Med garantien på syv år/150.000 km på MG følger også gratis vejhjælp. Det kræver dog, at bilen serviceres på autoriseret værksted. Til gengæld følger selve garantien bilen. Det kan blive et stærkt salgsargument for en brugt MG og formentlig også holde brugtpriserne oppe.

Pris fra 270.000 kr.

Købspriserne starter endda ud fra et ret lavt niveau. Den elektriske MG ZS er blandt Danmarks billigste elbiler, mens ladehybriden EHS koster fra 270.000 kr. i den veludstyrede basisudgave Comfort. Her er adaptiv fartpilot og automatisk nødbremse standard. Topmodellen Luxury har lædersæder, glastag, 18-tommer fælge, LED-lygter og 360 graders kamera for blot 20.000 kr. ekstra.

Begge har samme hybridteknik med en 162 hestes turbobenzinmotor, der er koblet til en 122 hestes elmotor og et opladeligt batteri på 16,6 kWh. Systemydelsen er hele 258 hk og kraftfordelingen sker med et automatgear med hele 10 trin. Teknisk er der tale om et traditionelt seks-trins automatgear, der arbejder sammen med et planetgear med fire trin.

Det relativt store batteri – for en ladehybrid – rækker ifølge MG til 52 km på ren eldrift. Der kan dog kun lades med 3,3 kW med én fase, så en fuld opladning med ladeboks tager 4,5 timer.

10-trins automatgear, adaptiv fartpilot og navigation er standard i EHS.

MG EHS er lidt større end en Nissan Qashqai. Med en akselafstand på 272 cm vil den formentlig byde på gode pladsforhold. Der er Danmarkspremiere hos de fem MG-forhandlere i Århus, Odense, Roskilde, København og Østerbro i weekenden den 23. – 24. januar.

jensv@hvilkenbil.dk

The post MG flagskib får rekordgaranti appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine