Skal man købe elbil nu – eller vente og se tiden og teknologien lidt an? Hvilkenbils Jens Velling leder efter svaret på langtur i en VW ID.3.
Skal man købe elbil nu – eller vente på større udbud, billigere batterier og flere ladestandere?
Det er spørgsmålet, som vi igen og igen får her på redaktionen. Og det er virkelig et godt et af slagsen – selv redaktionens kloge-Åger udi biler tøver og leder efter ordene, når vi forsøger at give et godt svar.
Undertegnede er umiddelbart begejstret for elbiler. Ud over den indlysende fordel for miljøet, er elbiler støjsvage, kraftfulde og på alle måder billigere at holde kørende end biler med benzin- eller dieselmotorer. En virkelig vellykket elbil som Tesla Model 3 får traditionelle biler til at virke gammeldags. Derfor var det også fuldt fortjent, at Model 3 blev kåret som Årets Bil i Danmarks sidste år.
Men Tesla er noget særligt. Bilerne koster mere end de fleste danskere har råd til og benytter deres eget, netværk af ladestationer. Det vender vi tilbage til, men her interesserer vi os for de billigere elbiler, der for alvor skal elektrificere masserne.
Bedste bud lige nu på den enorme opgave er VWs nye ID.3. En model i Golf-størrelse, der er født som elbil og mere end nogen anden på markedet p.t. kan kalde sig en ’elektrisk folkevogn’. Hvilket faktisk er en tilsnigelse, for du skal stadig lægge mere end 300.000 kroner for mellemudgaven med en rækkevidde på 420 km. Vel at mærke selv om ID.3 slipper med blot 20 pct. afgift. En understregning af, at elbiler fortsat er ny og kostbar teknologi.
Du kan læse vores test af ID.3 her. Men her skal det handle om, hvordan livet som elbils-bilist er. Ikke bare når du tøffer rundt i nærområdet i nærheden af hjemmeladeren, men tager elbilen med på en lille ferietur.
600 km dør til dør
Vi valgte en klassiker: En smuttur til Harzen lidt syd for VW’s hjemby Wolfsburg. 600 km dør til dør. Og for at gøre tingene grundigt, tog vi afsted i to biler: En VW ID.3. med 58 kWh batteri og rækkevidde på 420 km. Og en klassisk ’danskerbil’; en Skoda Octavia Combi med 150 hestes dieselmotor og en rækkevidde på ca. det dobbelte.
600 km er ikke meget. Mindre end København – Aarhus tur-retur. I Skodaen kræver det ikke engang en optankning at nå frem.
Med en elbil er det anderledes. En ID.3. klarer 420 km på en fuld opladning efter den realistiske WLTP-norm. Men 420 km er i blandet kørsel – og du tager selvfølgelig motorvejen til Harzen, så du kan være fremme om aftenen, klar til schnitzel og Bier vom Fass. På motorvej skal du regne med en rækkevidde på 300 km. Hvis du vel at mærke ikke kører hurtigere end 110 km/t. Høj fart er lige med høj luftmodstand, der er rækkeviddens fjende nummer ét.
Ramt af virkeligheden
Med lidt hovedregning burde ID.3 altså kunne nå til Harzen på en enkelt opladning præcist midtvejs. Men her er det så, at selskabet i de to biler bliver ramt af virkeligheden. Trafikken er tæt og farten nedsat. Godt for rækkevidden, men skidt for målsætningen om at bide turen over i to. Almindelig sult og tissetrang ender med et første stop efter 250 km. Her er en relativt effektiv 50 kW-lader (ID.3. kan tage op til det dobbelte), der lader batteriet op fra knapt 30 til 100 procent på godt fem kvarter.
En opladning er nemlig ikke bare en opladning: Op til 30 procent går det hurtigt. Fra 30 til 80 procent mindre hurtigt, mens de sidste 20 procent er langsomme.
Men det går endda, og ladetiden på fem kvarter giver god tid til både frokost og toiletbesøg. Herefter er det weiterfahren. Og så rammer virkeligheden igen i form af regnvejr og modvind. Det kan ses på elforbruget, men gør mindre, for med 350 km til destinationen skal vores ID.3 alligevel have et ekstra ’zap’ for at nå i mål. For ikke at spilde tiden, lægger vi den sammen med en kaffepause. Og her går det så helt galt: Navigationsanlægget leder os til en fin rasteplads med ledige ladestandere, der også her er af den mellemhurtige 50 kW-type. Ind at holde, Team Skoda stiller kaffe og kage frem, mens Team VW roder med ladekabler og en app, der skal give adgang til strøm fra standeren.
Kompliceret betaling
Det går ikke for godt. Man skal fumle med kolde fingre på sin smartphone for at melde sig som kunde hos elselskabet Innogy’s hjemmeside. Vi prøver med et Mastercard, men det vil den tilhørende og nu downloadede app ikke acceptere. Der ringes og tales både tysk og engelsk med en venlig Frau i Innogy’s kundeservice. De gode råd virker dog ikke, og vi skifter til Visa-kort. Bingo! Innogy accepterer og efter 45 minutters betalings-bøvl kan vores ID.3 endelig få noget strøm.
På det tidspunkt har resten af selskabet drukket kaffen og spist kagen, så din hårdt prøvede elbils-chauffør er stærkt frustreret. De 45 minutter spildt på komplicerede betalingsøvelser havde været nok til at nå frem. I stedet skal Team VW vente yderligere 45 minutter på, at elbilen kommer i stødet. Øv!
Team Skoda fryser og sendes derfor i forvejen. Med en maksfart på 110 km/t har Octaviaen ikke engang brugt en halv tank diesel, og passagererne nyder både aircondition og varme i sæderne uden at bekymre sig om rækkevidde.
Team VW må lune sig ved tanken om den grønne glorie, der svæver over taget på ID.3. Tre kvarter efter, at Team Skoda har forladt rastepladsen, er det vores tur. Vi sætter fartpiloten til 110 km/t. Kl. 20 – en time senere end Team Skoda – er vi fremme i den hyggelige middelalderby Quedlinburg. Mens Team Skoda for længst har læsset af og fundet en p-plads, skal Team VW nu finde en oplader og derefter spadsere tilbage til ferielejligheden. Det lykkedes. Godt halvanden time senere end Team Skoda er missionen fuldført, og vi kan med god samvittighed nyde den nu genopvarmede aftensmad og stuevarme rødvin.
Men alt er ikke brok og frustration. Det virker lidt tamt at køre 110 km/ gennem Nordtyskland, men ID.3-passagererne har også bemærket fraværet af støj og vibrationer undervejs. En elbil er en lækker langtursbil – udfordringen er opladningen af batterierne.
Må give op
Som vi også erfarer på hjemturen. Her planlægger vi ruten, så vi lægger mere landevej ind for at være sikre på at kunne nøjes med en enkelt opladning midtvejs.
Og igen vælter planerne pga. sult og tissetrang. Denne gang leder navigationen os til en ny operatør. Standeren er ledig, men betalingsprocessen om muligt endnu mere kompliceret. Da vi endelig er godkendt med elektronisk underskrift og det hele, vil den nye app ikke acceptere den stander, vi befinder os ved. Kundeservice er ikke meget bevendt, og efter 45 iskolde minutter må vi simpelthen opgive og køre videre.
Heldigvis er der strøm nok til at kunne nå frem til en operatør, som vi er godkendt hos. Til gengæld kører vi ind i så meget modvind, at det heller ikke denne gang lykkedes at dele turen op i to gange 300 km. Der er akkurat for lidt strøm på, og det koster en ekstra halv times ladning et stykke oppe i Jylland, godt en time fra destinationen i Aarhus. Igen sender vi Team Skoda i forvejen og igen ender den CO2-udspyende Octavia med at nå i mål en time før Team VW.
Vent lidt…
Konklusion? Tja, bum, bum.. Hele rejseselskabet af i alt syv kørekortindehavere var enige om, at det nærmest kræver en doktorgrad at manøvrere sin elbil rundt i Europa mellem de mange forskellige udbydere af ladestandere. Ingen tvivl om at grundig research og planlægning hjemmefra hjælper, men der er langt til den problemfrie optankning som Team Skoda oplevede. Altså den ene gang, det skete. En enkelt optankning var nok til at dække den samlede kørelængde på 1.400 km…
Der blev også skævet misundeligt til Tesla derude i landskabet. Dels fordi de kører længere på en ladning, dels fordi Tesla tilbyder et veldefineret net af hurtigladere, der typisk lader mindst dobbelt så hurtigt som det, vi oplevede med vores ID.3.
Så et godt råd til dem, der også gerne vil køre længere ture i deres elbil: Vælg en model med et stort batteri. ID.3 kommer f.eks. snart i en udgave med et batteri på 77 kWh, der rækker til ca. 540 km. Og spørger du, hvad undertegnede sådan helt personligt vil vælge, så hælder jeg til at være forsigtig og tålmodig.
Det er spændende at være ’first mover’. Men også usikkert og potentielt dyrt. Tesla er langt fremme – man mærker, at de har noget, der ligner en generations forspring. Det er vigtigt, at verdens største bilproducent VW nu melder sig ind i kampen med en vellykket elbil som ID.3. Men ud fra et forsigtighedsprincip er jeg fristet af at vente fem-seks år endnu. Til den tid ser vi den næste generation af elbiler og batterier, ligesom netværket af ladere vil være langt mere udbygget. Så der fandt vi endelig svaret: vent og se tiden lidt an, inden du køber din første elbil.
The post På langtur i VW’s folkelige elbil appeared first on Hvilkenbil.dk.