Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

BMW 5 får facelift med mere strøm

$
0
0
Mild-hybrid motorer skal gøre faceliftet BMW 5-serie mere økonomisk. Elektronikken opgraderes med bl.a. bakassistent, der selv bakker bilen op til 50 meter.

Efter måneders coronakrise, der har lukket bilfabrikker over alt i Europa og punkteret bilsalget, er det helt opmuntrende at se et bilmærke lancere en ny model. Okay, rigtigt ny er BMW 5-serie her på billederne ikke. Efter tre år på markedet får den bayerske direktørmodel ’bare’ en klassisk midtvejs-ansigtsløftning. Til gengæld går BMW til opgaven med germansk grundighed.

BMW 5
Baglygterne i L-design får en tydelig 3D-effekt.

Faceliftet af BMW 5-serie stikker nemlig dybere end den typiske foryngelseskur med nye for- og baglygter. Men selv dette velkendte trick har en synlig effekt på den store 5’er. Foran bliver LED-forlygterne – laserlys fås mod betaling – smallere og med L-formet kørelys i hver af de fire forlygter. Lidt overraskende benytter BMW ikke lejligheden til at lade den ikoniske nyre-grill vokse til samme enorme proportioner, som vi kender det fra nye modeller som X7 og i4 Concept. Alligevel er det som om faceliftet vækker den ellers lidt statiske front på femmeren til live. Pynteligt er det i hvert fald.

L-formen går igen og skærpes på de nye baglygter, der også får mere dybde med en 3D-effekt i designet.

48 volt

Men det er under hjelmen, der for alvor er spændende nyt. BMW indfører nemlig 48-volt elektriske systemer i alle fire- og sekscylindrede varianter. Hvilket vil sige på alle motorer undtagen de otte-cylindrede udgaver 550i og Autobahn-missilet M5. Ved at firedoble spændingen kan BMW tilbyde såkaldt mild-hybrid teknik, hvor det kraftigere elsystem øger effekten af start-stop-systemet og hjælper til ved igangsætning. Det gør både start-stop proceduren mere komfortabel og reducerer brændstofforbruget. Hvor meget ved vi dog ikke. BMW har endnu ikke offentliggjort de nye forbrugstal.

Med faceliftet får 5-serien nye køreassistenter og mulighed for at koble sig op på Android-telefoner.

Selve motorerne er overvejende gamle kendinge. Benzinerne 520i med 184 hk og 530i med 252 hk samt 520d med 190 hestes dieselmotor kører alle med fire cylindre og to-liters motorer, mens 540i og 530d med henholdsvis 333 og 286 hk har den klassiske rækkesekser under hjelmen. Uanset motor er otte-trins automatgear standard.

6-cylindret ladehybrid

Som noget nyt kan du få meget mere strøm end 48 volt i den faceliftede 5-serie. Fra lillebror 330e får den store 5’er samme ladehybridmotor, der kombinerer en turbobenzinmotor med batteri og elmotor. 530e hedder modellen, der får en systemydelse på 292 hk. Er det ikke nok, kan man opgradere til 545e. Her er det rækkesekseren, der kombineres med delvis eldrift. Alt efter kørestil lover BMW, at man kan køre mellem 54-67 km på ren strøm.

Ingen ansigtsløftning anno 2020 uden opgradering af elektronikken. I BMW 5 betyder det f.eks. en ny bakassistent, der kan bakke op til 50 meter tilbage af smalle gyder, som man ikke selv har mod på at prøve kræfter med. Elektronikken ’husker’ simpelthen hele tiden de seneste 50 meter, som bilen har tilbagelagt.

’Driving Assist Professional’ hedder et andet stykke software, der bl.a. selv kan foretage vognbaneskift efter den rute, der er lagt ind i navigationsanlægget.

Kosmetisk opgraderes digitalinstrumenteringen i stil med 3-seriens. Det samme gælder infotainmentskærmen i midterkonsollen. Standard er 10 tommer, mens 12,5 tommer fås som ekstraudstyr. En velkommen nyhed i 5-serien er, at systemet ikke længere kun har Apple Carplay, mens også kan benytte Android-telefoner.

Det lille e betyder, at 5-serien nu også fås som ladehybrid.

Den faceliftede 5’er sættes i produktion i juli og forventes til Danmark sidst på sommeren. Ladehybrid-udgaverne er dog først klar tidligst i oktober. Priserne er endnu ukendte.

jensv@hvilkenbil.dk

The post BMW 5 får facelift med mere strøm appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine