Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Her er priserne på Golf 8

$
0
0
Volkswagens ikoniske Golf går ud på 8. runde herhjemme den 14. marts. Priserne begynder ved 245.000 kr. Se her, hvad alle modellerne koster.

Volkswagen Golf – bilen, der siden 1974 har lagt navn til en hel bilklasse og er blevet produceret i over 35 millioner eksemplarer – er nu klar i nyeste oplag; Golf 8.

En populær dansker-variant må forventes at blive modellen med mellemste Life-udstyr, 4-cylindret 130 hestes 1,5-liters TSI-motor og manuelt gear til 279.000 kr. Eller TSI med 150 hk og manuelt gear, der er født med det højere udstyrsniveau, Style. Den koster 318.000 kr.

Golf 8 med nye eTSI-motor – mild hybrid-teknik – hænger uløseligt sammen med VW’s 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse, DSG. eTSI med 130 hk og Life-udstyr koster 304.000 kr., og den har også potentiale til at blive dansker-populær. eTSI med 150 heste og Style-udstyr koster 343.000 kr.

Senere på året kommer en plug-in-hybrid med 204 hk, og på biludstillingen i Genève i begyndelsen af marts vises blandt andet den sporty eHybrid GTE med 245 hk samt Golf GTI. De to samt GTI TCR og Golf R vil man dog først kunne få i 2021.

Enten hen mod slutningen af året eller i løbet af 2021 ventes Golf 8 klar som stationcar, på VW’sk kaldet Variant. Produktionen af den nuværende Golf Variant fortsætter indtil sommer.

Priser på Golf 8:

Med benzinmotor.

VW Golf 1,0 TSI 110 hk med manuelt gear: 245.000 kr.
VW Golf 1,5 TSI Life 130 hk med manuelt gear: 279.000 kr.
VW Golf 1,5 TSI Style 150 hk med manuelt gear: 318.000 kr.
VW Golf 1,5 eTSI Life 130 hk med DSG: 304.000 kr.
VW Golf 1,5 eTSI Style 150 hk med DSG: 343.000 kr.
VW Golf 1,5 eTSI R-Line 150 hk med DSG: 377.000 kr.
VW Golf 2,0 TSI R-Line 190 hk med DSG: 390.000 kr.

Med dieselmotor.

VW Golf 2,0 TDI Life 115 hk med manuelt gear: 287.000 kr.
VW Golf 2,0 TDI Style 150 hk med manuelt gear: 333.000 kr.
VW Golf 2,0 TDI Style 150 hk med DSG: 353.000 kr.

Meget udstyr med nye navne

Golf 8 er født med ganske meget udstyr. Udstyrslinjerne Trendline, Comfortline og Highline i Golf den syvende afløses af betegnelserne Golf, Life og Style. R-Line fortsætter.

1,0 TSI er den eneste, der fås i basisudgaven kaldet Golf, og den har bl.a.:

Automatisk nødbremse med fodgænger- og cyklistgenkendelse, vognbaneassistent, adaptiv fartpilot, fuld LED-lygter,1-zonet klimaanlæg, digitalt cockpit, 8,25 tommer berøringsfølsom skærm, Car2X-system.

Via Car2X kommunikerer Golfen med andre biler med samme system, der befinder sig inden for en radius af 800 meter, så man blandt andet får oplysninger om farlige situationer og trafikpropper.

golf 8
Digital instrumentering er standard. Den 10,25 tommer store skærm er ligesom blandt andet navigationssystem standard fra Life-versionen. Her er vi ombord i den topudstyrede Style med DSG-gear.

Næste udstyrsvariant Life har udover basismodellen:

3-zonet klimaanlæg, 10,25 tommer berøringsfølsom skærm, stemmebetjening af Navigation Discover Pro-infotainmentanlægget, navigation opkoblet online via eSIM-kort, DAB, App-Connect, induktiv opladning af smartphone, p-sensor for og bag, ud- og indvendig ambientebelysning i 10 forskellige farver og 16 tommer alufælge.

Style-udstyret indeholder desuden:

Travel Assist-pakke, der bl.a. gør bilen delvist selvkørende op til 210 km/t og nedbremser bilen, hvis føreren ikke længere holder ved rattet, blindvinkelassistent, sidespejle med klapfunktion, 17 tommer alufælge, kromelementer i kabinen og indvendig belysning i 30 forskellige ambientefarver.

I R-Line får man primært diverse styling-udstyr for de ekstra penge.

Blandt udvalgt ekstraudstyr til Life, Style og R-Line kan nævnes en DK-pakke med nøglefri betjening, bakkamera og Park Assist til 8.996 kr., intelligente LED Performance-forlygter (permanent langt lys uden at blænde mod- og medkørende) og LED-baglygter med dynamisk sideblink koster til Life og Style 12.496 kr., og vil man forkæle sig selv med elektrisk indstilling af førersædet med massage, er prisen 7.996 kr.

Ekstra stort batteri

eTSI-motoren betegnes som en mild hybrid. Det gør ikke Golf 8 til en hybrid på samme måde som eksempelvis Toyotas hybrid-modeller, der kan køre kortere strækninger på ren el. I Golfen dækker begrebet mild hybrid over et 48 volts lithium ion-batteri og en generator, der bl.a. gør, at benzinmotoren ved hastigheder op til 130 km/t slukker, hvis føreren slipper speederen. Brændstofforbruget skulle være reduceret med op til 10 procent. eTSI med 150 hk er opgivet til at køre 16,9 km/l. Den traditionelle TSI uden det lille “e” foran er med manuel gearkasse opgivet til at kunne køre en kilometer længere på literen.

Dieselmotorerne, Volkswagen-koncernens akilleshæl, er ifølge VW optimeret, så udledningen af den skadelige nitrogenoxider (NOx) er reduceret med 80 procent, og brændstofforbruget skulle være sænket med 17 procent. Den 150 hestes 2,0 TDI med DSG-gear er opgivet til 22,2 km/l.

Måske den sidste Golf

Med det øgede fokus på miljø og dermed på elektrificering går rygterne i bilbranchen. Og et af rygterne lyder, at der ikke nødvendigvis kommer en Golf 9.

Meget snart har Volkswagen premiere på elbilen ID.3, der indvendigt er lidt større end Golfen. I forhold til de elektriske køretøjer er en mere konventionel bil som Golfen dog stadig billigere at producere, og det vil den helt sikkert være i en årrække. Og med 35 millioner solgte Golf siden 1974 er der ikke tvivl om, at Golfen i mange år frem fortsat vil være en solid indtægtskilde for Volkswagen.

Køberne derude skal desuden bruge tid til at tænke elektriske tanker. Infrastruktur omkring opladning af elbilerne skal udbygges væsentligt, før de i bilisternes optik bliver fuldgyldige alternativer til de klassiske biler.

Alt om VWs nye Golf

mortenk@hvilkenbil.dk

The post Her er priserne på Golf 8 appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine