Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Opel-salget er styrtdykket

$
0
0

Opel-salget gik mest tilbage i 2019. Ny importør og ældre modeller har givet udfordringer – og vil fortsat gøre det, vurderer analytiker.

I Danmark var 2019 salgsmæssigt et ’annus horribilis’ for det tyske mærke Opel stiftet i 1862.

Tilbagegangen i Opel-salget fra 2018 til 2019 er til at tage og føle på: ca. 27 procent. Fra 10.684 til 7.766 solgte personbiler.

Det betyder, at markedsandelen faldt fra 4,8 procent til 3,4 procent, viser tal fra De Danske Bilimportører.

Ifølge Jan Lang, der er markedsanalytiker på Bilbasen.dk, er der en vifte af forklaringer på den markante tilbagegang.

En af dem er, at den danske import af Opel i slutningen af 2018 blev overtaget af Interdan A/S fra Opel Danmark A/S. Interdan importerer også Peugeot, Citroën, DS og Mitsubishi til Danmark.

Overtagelsen kom i halen på, at Opel i 2017 blev opkøbt af den franske PSA-koncern med Peugeot og Citroën som de mest kendte mærker.

Målet for den nye importør var klar: ’At fortsætte den voksende succes, som Opel de senere år har haft på det danske marked.’

Men det er altså ikke sket endnu.

opel salg
Fraværet af den lille Karl ramte Opel-salget hårdt i 2019.
Importørskifte er en udfordring

”Importørskiftet fra Opels eget selskab til Interdan har skabt problemer,” vurderer Jan Lang.

Selv om det ved overtagelsen blev meldt ud, at Opel ville beholde ’sin egen organisation i organisationen’.

”Alligevel har skiftet nok betydet en ny tilgang til tingene. Og at Opel skal finde sin position i forhold til Interdans øvrige mærker,” siger han videre.

”Nu er der fx langt om længe en ny Corsa på banen, som bygger på den nye Peugeot 208, og vi ved at Peugeot normalt er meget aggressive med konstante kampagnetilbud. Det er en klar udfordring for Opel, når de er under samme importør,” siger Jan Lang. Han peger også på etableringen af en ny forhandlerstruktur, der kan have spillet ind på Opel-salget i 2019.

Analytikeren slår fast, at der bestemt ikke er noget galt med Opels biler.

”Produktet fejler skam ikke noget,” siger Jan Lang og peger blandt andet på, at Opel Astra blev kåret til Årets Bil i 2016. Både i Europa og i Danmark.

Redaktør på Hvilkenbil.dk Jens Velling er enig og fremhæver blandt andet også, at Opel Insignia kørte med titlen som Årets Businessbil 2018

Men de er også enige om, at Opel-salget sidste led under et noget amputeret og aldrende modelprogram, der skal finde sine ben at stå på under både en ny ejer og importør.

Farvel til flere modeller

For eksempel forsvandt tre Opel-modeller i 2019 som følge af indlemmelsen i PSA-koncernen: Mikrobilen Karl, den lille livsstilsbil Adam samt cabrioleten Cascada, blandt andet fordi PSA, Opels nye ejer, skulle betale licenser til den tidligere ejer GM for fortsat at fremstille disse biler.

De tre modeller kunne dog købes herhjemme gennem det meste af 2019. Også den lille Opel Mokka X i den populære SUV-klasse gled ud i 2019.

”Og så har Opel slet ikke haft hybrid- og elbiler på paletten,” siger Jan Lang.

Biltyper som ellers har bidraget til fremgang for mærker som Kia og Hyundai i 2019.

”Astra har flere år på bagen, men har faktisk solgt godt takket være slagtilbud og leasingtilbud midt på året, Corsa var blevet gammel, men har nu fået en afløser. Og så er de to SUV’ere Opel Crossland X og Grandland X nok blandt de mere selvudslettende modeller i deres respektive klasser,” forklarer Jens Velling fra Hvilkenbil.dk.

Desuden var Zafira glimrende, men kørte meget længe i en klasse, som kunderne flygtede fra, tilføjer han.

Premium-mærkerne har sat prisen ned – og det har ramt en model som Opel Insignia hårdt.
Premium-mærker presser Opel

”Insignia er fin, hvilket titlen som årets firmabil i 2018 understreger, men alle har svært ved at sælge medium-mærker i den store mellemklasse, efter at Audi, BMW og Mercedes har skruet ned for priserne,” vurderer Jens Velling.

”Næsten alle andre end VW og premium-mærkerne er ramt på salget, fordi danskerne køber større og dyrere biler, men få så hårdt som Opel,” fastslår Jan Lang.

De mener begge, at Opels image også er en medvirkende årsag til tilbagegangen i salget.

”Opel-brandet er blevet lidt ’støvet’, og trænger til at blive børstet af,” lyder det fra Jan Lang.

Jens Velling er enig.

”Personligt kan jeg godt lide Opel, men de skal skabe noget mere begejstring og entusiasme omkring mærket. Måske med nogle ‘helte-modeller’, hvor de skejer ud med design eller finder en niche, som dengang Opel var lig med ekstremt gode pladsforhold,” siger redaktøren, der selv har kørt Opel i mange år.

Jan Lang fra Bilbasen.dk er dog ikke for optimistisk på Opels vegne.

”Jeg er bange for udfordringerne fortsætter i 2020. Der skal virkelig noget til at vende bøtten for Opel, ” konkluderer han.

Opels salg til private er godt

Hos den danske Opel-importør ser man dog noget mere positivt på fremtiden. Her hæfter pressechef Jesper Hermann sig ved, at Opel har løftet sin markedsandel fra 4,5 til 5 procent, hvis man kigger på salg til private.

Han har også en forklaring på den generelle nedgang i Opel-salget: Den nye importør valgte at lukke ned for alle ikke-profitable modeller ved indgangen til 2019. Det betød at hele fem modeller – Adam, Cascada, Karl, Zafira og Mokka X – udgik på det danske marked.

Astra er en solstrålehistorie for Opel – den sælger fortsat godt.

”Så i virkeligheden skyldes Opels nedgang i salg, at vores bredde i markedet er blevet mindre. Hvis man tager differencen på salget i 2018 og 2019 på de tre udgåede biler og plusser med vores salgstal for 2019, så svarer det til 9.726 enheder, altså godt og vel 1.000 færre solgte biler end i 2018. Det tab kan man finde i de voldsomme tab af markedsandele vi har på Insignia (1.480 færre biler ift. året før). Insignia er helt klart presset af premium-segmentet, og vi skal bruge den faceliftede Insignia til at vinde noget af det tabte tilbage,” skriver Jesper Hermann til Hvilkenbil. 

FAKTA: Sådan fordelte Opels salg sig – 2018 og 2019

Astra gjorde det faktisk godt med flere solgte biler i 2019 sammenlignet med 2018, og den har nu fået en opfriskning til 2020. Mini’en Opel Corsa solgte også fint.

Derimod styrtdykkede Insignia-salget, og det betyder rigtigt meget for det samlede salg, at den 5-dørs mikro, Karl, udgik fra 2018 til 2019. 

Alene Karl betyder 1.200 færre solgte i 2019 sammenlignet med 2018.

Totalt gik Opel ned med 2.921 biler fra 2018 til 2019. Desuden udgik Mokka X ret tidligt i 2019 af programmet.

Model – antal solgte 2019 – antal solgte 2018

Astra: 2.608 – 2.293
Corsa: 2.348 – 1.475
Grandland X: 964 – 1.274
Insignia: 374 – 1.854
Mokka X: 94 – 573
Adam: 6 – 81
Zafira: 4 – 209
Karl: 0 – 1.201
Mokka X: 94 – 573

Kilde: De Danske Bilimportører

FAKTA. Fremtiden for Opel

I stedet for bl.a. Adam, Karl og Cascada skal Opel koncentrere sig om tre vigtige modeller i 2020: Først og fremmest en ny udgave af minibilen Corsa, der også kommer som ren elbil i 2021. Anden generation af den lille SUV Mokka X bliver også en vigtig nyhed for Opel i 2020, ikke mindst fordi Mokka X skal placeres mellem de to nye crossover-modeller Crossland X og Grandland X.
PSAs mål er i øvrigt at øge Opels salg af SUV-modeller fra 25 procent i dag til 40 procent i 2021. Forklaringen er ligetil: Kunderne efterspørger SUV- og crossover-modeller som aldrig før og bilproducenterne tjener flere penge på dem.
Det har også vist sig at være måden at gøre Opel profitabel på. Mens GM tabte én milliard dollars om året på Opel, har PSA på rekordtid vendt udviklingen til overskud i deres nye, tyske datterselskab.

henrikh@hvilkenbil.dk

The post Opel-salget er styrtdykket appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine