Quantcast
Channel: Hvilkenbil.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Toyota vil udnytte mikro-tomrum

$
0
0
Aygo fortsætter, som vi kender den. Som benzindrevet mikro-bil og som alternativ til de små elbiler. En helt bevidst strategi fra Toyotas side.

For kun få år siden var mikro-bilerne de mest solgte. Særligt i afgiftsplagede Danmark. Men fortjenesten på de små biler er minimal. Da de samtidig bliver dyrere at producere, fordi kravene til sikkerhedsudstyr og CO2-udledning skærpes, er fabrikanter og forhandlere presset på prisen.

Flere tager konsekvensen og lukker helt ned. Ford Ka er forlængst væk. Opel har droppet Karl og Adam, og Volkswagen-koncernen elektrificerer trillingerne VW Up, Skoda Citigo og Seat Mii.

Samarbejdet om de første trillinger – Toyota Aygo, Peugeot 108 og Citroën C1 – ophører senest i 2021. Til den tid er franskmændene ikke længere en del af den fabrik i Tjekkiet, hvor de bygges.

Hvad der skal ske med 108 og C1, ved vi ikke. Franskmændene lurepasser, og spørgsmålet er, om de to franske mikro-biler overhovedet findes efter 2021? Der kører rygter om, at de bliver lavet om til elbiler a la Up, Citigo og Mii.

Men hvor franskmændene tier, taler japanerne.

mikro
Toyota vil lancere en ny Aygo. I første omgang med benzinmotor, men ikke som elbil.

Toyota melder nu ud, at de har tænkt sig at skrue op for Aygo, som vi kender den. Altså med benzinmotor. Toyota ser nemlig en gylden mulighed i at udnytte det tomrum, som de udgåede konkurrenternes modeller efterlader.

Næstkommanderende for Toyota Europa, Matt Harrison, siger således til britiske Autocar, at mens nogle producenter har vanskeligt ved at skabe overskud på produktion af mikro-biler og derfor helt holder op med at producere dem, så ser “vi de andres tilbagetrækning som en mulighed for at fortsætte”.

Toyota afventer

En elektrisk Aygo er dermed ikke umiddelbart på tale. For Toyota kan i øjeblikket ikke se en holdbar forretningsmodel for fuldelektriske små biler.

“Vi afventer, at teknologien modnes, og forbrugernes efterspørgsel efter de helt små elbiler ændrer sig,” forklarer Harrison til Autocar.

Derfor bliver den kommende Aygo kun lanceret med benzinmotor.

Dog – forlyder det – på en platform og i et karrosseri, så man nemt kan erstatte benzinmotoren med batterier og elmotor, når tiden er moden til det.

“Markedet for små, fuldelektriske biler er ganske enkelt ikke til stede i øjeblikket. Når du ser, hvad en elektrisk Peugeot 208 koster, er det langt over, hvad biler i det segment bør koste. Det vigtigste for vores kunder er overkommelighed,” siger Harrison.

Det betyder ikke, at Toyota slet ikke vil røre vil elbiler. Elektriske Toyotaer er på vej, og japanerne har bebudet, at der i 2021 vil være tre elektriske Toyotaer til salg i Europa. Endnu har vi kun kendskab til to – varebilerne Proace og Proace City. Førstnævnte kommer næste år, City er planlagt til 2021.

For lige at runde mikro-bilerne af: Der er i øjeblikket ikke forlydender om, at Hyundai i10, Kia Picanto og Renault Twingo med benzinmotorer er på vej til de evige bilkirkegårde.

mortenk@hvilkenbil.dk

The post Toyota vil udnytte mikro-tomrum appeared first on Hvilkenbil.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1722

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine